Det grå guld har været en afgørende faktor bag det succesfulde arbejdsmarked det seneste årti. Ud af en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen på 440.000 de seneste ti år står de 60-74-årige for cirka 130.000 af fremgangen eller cirka 30 procent.
Den store fremgang for seniorerne skyldes i høj grad, at politikerne har hævet efterlønsalderen fra 60 til 64 år samt folkepensionsalderen fra 65 til 67 år.
SVM-regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 og har kaldt arbejdsudbud »den nye valuta«.
Der er fortsat et stort potentiale for at øge arbejdsudbuddet blandt seniorer. Det illustreres blandt andet ved at danske 65-69-årige i 2022 har en lavere beskæftigelse end for eksempel svenskere og nordmænd.
Ser man på konkrete reformer, er det mest oplagte forslag at undlade at betale raske seniorer for at trække sig tidligere tilbage. Det gør vi nemlig i dag gennem både efterløn og Arne-pension, idet nedslidning ikke indgår som kriterium for disse ordninger. En afskaffelse af de to ordninger vil øge arbejdsudbuddet med 18.000 i 2030.
SVM-regeringen vil øge arbejdsudbuddet med 2.500 ved at gøre seniorpensionen mindre attraktiv. Seniorpension er en visitationsordning, hvor nedslidning er et kriterium. Så det er langt mere oplagt at starte med et opgør med efterløn og Arne-pension frem for seniorpension.
Men det betyder ikke, at seniorpension er en perfekt ordning. Kriteriet er, at man ikke kan arbejde 15 timer i det samme job som tidligere. Det kriterium kunne man skærpe til, at man heller ikke skal kunne arbejde i et andet job. Hvis man for eksempel har været betonarbejder, så kunne man muligvis godt fortsætte som taxachauffør.
En tredje mulighed for at øge arbejdsudbuddet blandt seniorer er at give en ekstra gulerod for at blive længere på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Allerede i dag har vi en såkaldt seniorpræmie, som man kan få de første to år efter folkepensionsalderen, hvis man arbejder mindst 1.560 timer årligt (30 timer om ugen).
Første år er præmien 45.400 skattefrie kroner (svarer til et løntilskud på 50 kroner før skat) og andet år er den 27.000 kroner DA har for nylig foreslået at udvide seniorpræmien til 60.000 kroner årligt i tre år. Selvom det umiddelbart lyder sympatisk, er jeg imod seniorpræmien.
Der bør generelt være et stort incitament til at arbejde, samtidig med at reglerne er enkle og overskuelige. Men der bør ikke være særordninger for forskellige personer på arbejdsmarkedet, hvad enten det er unge eller ældre, fynboer eller jyder. Derfor bør man afskaffe seniorpræmien. Det vil reducere arbejdsudbuddet en anelse, men det kan så rigeligt opvejes af andre forslag.
Hvis man gerne vil have flere over folkepensionsalderen i arbejde, er det langt mere effektivt at hæve folkepensionsalderen. Et halvt års højere folkepensionsalder øger arbejdsudbuddet med cirka 15.000. Det er bestemt ikke et forslag, som er på det politiske tegnebræt, men vil man øge arbejdsudbuddet, så er det svært at finde mere virkningsfulde forslag.
Nedslidte har mulighed for at komme på for eksempel førtidspension, mens det naturligvis også er muligt at trække sig for eksempel et halvt år tidligere tilbage for sine egne pensionsmidler.
Afslutningsvis lidt ros til både S-regeringen og SVM-regeringen for at de har afskaffet modregningen i folkepension for arbejdsindkomst. Et forslag, som CEPOS længe har slået til lyd for.
Det sikrer nemlig, at pensionister ikke får en ekstra straf i form af lavere folkepension, når de arbejder. I stedet bliver de blot mødt af de samme skatteregler, som alle andre i job. Så enkelt og simpelt bør det være.
Jørgen Sloth er fungerende cheføkonom i tænketanken CEPOS
Indlægget blev bragt i Berlingske den 25. september 2023
