Konsekvenser af ændringer af registreringsafgiften

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

I en ny analyse, har CEPOS beregnet konsekvenserne af forskellige ændringer af registreringsafgiften. Resultatet af analysen viser bl.a., at selv større lettelser af registreringsafgiften vil være fuldt selvfinansierende og, at det er muligt via en flad registreringsafgift, at lempelserne helt bliver provenuneutrale. I forhold til en afskaffelse af registreringsafgiften viser beregningerne, at det vil give et provenutab på knap 7 mia. kr.

”Registreringsafgiften har en meget høj selvfinansieringsgrad. Men det er faktisk muligt at sammensætte en nedsættelse af registreringsafgiften, som gør det endnu billigere at afskaffe. Skatteministeriet har regnet på en halvering og har således i beregningerne sænket på den højeste og den laveste sats. Men der er meget større virkning ved at sænke den højeste sats på 180 procent end den lave på 105 pct.”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Hvis man derimod indfører en flad afgift på 85 pct., viser beregningerne, at staten ikke ville miste provenu. Ved at sænke det meget høje nedslag, som man får pr. km, bilen kører per liter, på i dag 4.000 kr., ville afgiften kunne sænkes endnu mere. Hvis den høje afgiftssats blev sænket, så der kun var én afgiftssats på 105 pct., svarende til den lave sats i dag, ville det give et ekstraprovenu på ca. 900 mio.kr. Afgiften er altså i dag så høj, at staten taber penge på det”, fastslår analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Der er derfor også meget, der taler for, at man helt afskaffer registreringsafgiften. En afskaffelsen vil før adfærd resultere i provenutab på 17 mia. kr. Men der vil imidlertid være en adfærdsvirkning fra øget bilsalg og større arbejdsudbud, som vil medføre skatteindtægter på 10 mia. kr. fra benzin- og dieselafgifter, grøn ejerafgift, indkomstskatter mm., som samlet set betyder, at provenutabet reduceres til 7 mia. kr. Bilafgifterne er i dag så høje, at de ikke står mål hverken med CO2-udledningen eller andre af de omkostninger, der er ved kørsel. Derfor bør regeringen i en kommende vækstpakke tager hul på at afskaffe registreringsafgiften”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Forklaringen på den høje selvfinansieringsgrad er, at registreringsafgiften både er meget høj og meget progressiv. Det giver meget store forvridninger. Når man sænker registreringsafgiften, kommer der flere penge ind fra bl.a. brændstofafgifter, ejerafgifter og større arbejdsudbud”, forklarer analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Afgifterne på personbiler er helt ude af proportion med bilernes udledning af CO2 og andre omkostninger i form af trængsel, støj, trafikskader osv. Skatteministeriets beregninger viser klart, at selv om man regner disse omkostninger med, er der meget store gevinster for samfundsøkonomien ved at sætte afgifterne ned. Den samfundsøkonomisk absolut dyreste måde at reducere CO2-udslip på i dagens Danmark er fra personbiler. Reduktionsomkostningerne er omkring 100 gange så høje som de billigste omkostninger i industrien. Det har alvorlige konsekvenser også for produktiviteten”, påpeger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

Konsekvensen af ændringer i registreringsafgiften for følgende modeller:

  • En afskaffelse af registreringsafgiften vil give et provenutab for staten på 7 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb.
  • En flad sats på 50 pct., hvor nedslag og tillæg for hver kilometer, bilen kører per liter, afskaffes, giver et beskedent provenutab på knap 0,9 mia. kr.
  • En flad sats på 85 pct., hvor nedslaget på 4.000 kr. for hver km., bilen kører på literen over 16 km/L, sænkes, vil være provenuneutral.
  • En flad sats på 60 pct., hvor nedslaget/tillægget på hhv. 4.000 kr. og 1.000 kr. for antal kørte kilomenter per liter standardiseret til 1.000 kr. i grundlaget for registreringsafgiften, vil umiddelbart være provenuneutralt.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 130,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 130,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk