CEPOS-analyse har nu offentliggjort den årlige opgørelse af de 98 kommuners omkostningseffektivitet og beregnet, hvor meget hhv. kommuner og hver borger kunne spare årligt, hvis deres kommune blev drevet lige så godt som den bedste.
I denne opgørelse, der er udarbejdet på grundlagt af regnskabstal fra 2014, er Frederiksberg Kommune den mest omkostningseffektive, mens Brønderslev er den mindst omkostningseffektive. Blev Brønderslev Kommune drevet lige så godt som Frederiksberg, kunne kommunen spare 354 mio. kr. om år, og hver indbygger slippe 9.926 kr. billigere i skat om året.
På landsplan kunne de danske kommuner spare knap 29 mia. kr. om året. Det er en stigning på mere end 3 mia. kr. siden sidste års opgørelse.
Se Danmarkskort med tal for alle landets kommuner her
Om opgørelsen udtaler forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen:
”Kommunepotentialet er en tydelig indikator på, at der er et betydeligt effektiviseringsbehov i de danske kommuner. Udviklingen fra sidste år peger samtidig på, at dette er en problematik, der vokser i omfang og alvor”.
Ifølge forskningschefen bør det understreges, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem god og dyr kommunal service:
”Ved at sammenligne borgernes generelle tilfredshed med den kommunale service, kan man se, at der ikke er nogen sammenhæng mellem et højt serviceniveau og høj tilfredshed. I den seneste undersøgelse af borgernes tilfredshed på Frederiksberg var tilfredshedsscoren mellem 50 og 75 (med 0 som den laveste og 100 som den højeste) på tværs af de 11 hovedområde, der blev undersøgt. Tilfredsheden ligger med andre ord generelt højt i den kommune, der er mest omkostningseffektiv i sin leverance af service”, siger Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS.
Kommunepotentialet beregnes ved at sammenholde kommunens serviceniveau - altså penge brugt på at levere de kommunale serviceydelser - med det servicebehov, som hvert år defineres af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Serviceniveauet angiver således forholdet mellem kommunens faktiske udgifter og de udgifter, der kan forklares ud fra kommunens udgiftsbehov, som følger af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning.
