Siden december 2006 er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne og regionerne steget med 8.500 personer, herunder 4.200 personer blandt kontor- og IT-personale. Dermed har kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, ikke haft de ønskede stordriftsfordele på de administrative opgaver i kommuner og regionerne.

“Et af hovedformålene med kommunalreformen var at skabe en mere enkel og effektiv offentlig sektor med mindre bureaukrati. De flere ansatte til administration i kommunerne og regionerne må derfor undre, idet det netop er inden for administration, at man burde forvente at høste effektiviseringsgevinster”, udtaler chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

Opdelt på kommuner er der stor forskel på udviklingen i administrativt ansatte. Eksempelvis er antallet af ansatte til administration i Fredericia steget med 28 pct. siden starten af 2007, mens Hillerød omvendt har reduceret antallet af ansatte til administration med 7 pct. I gennemsnit er antallet af administrativt ansatte steget med omkring 13 pct. siden starten af 2007.

“Man må konstatere, at kommunalreformen ikke har levet op til forventningerne, og at der fortsat er et stort potentiale for afbureaukratisering og effektivisering i den kommunale sektor”, siger chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

> Læs notat

Det fremføres dagligt, at der skæres ned på den offentlige service under VK-regeringen. CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at det offentlige forbrug ligger på et historisk toppunkt svarende til 28,3 pct. af BNP*.

“Tallene viser, at det er forkert, når det fremføres, at der er skåret ned på de offentlige udgifter under den nuværende regering. Sandheden er, at den offentlige sektor fylder betydeligt mere i samfundet under den borgerlige regering, end det var tilfældet under den socialdemokratisk ledede regering i 1990’erne. Den store offentlige sektor er bl.a. et problem, fordi udgifterne ikke er finansieret og fordi det tilsyneladende ikke har gjort befolkningen mere tilfreds med servicen,”  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“I 2010 ligger det offentlige forbrug 2,4 pct. af BNP over niveauet i 2001, som var det sidste år under Nyrup. Det svarer til, at udgifterne ligger 41 mia. kr. over Nyrup-niveau. Det vidner dels om et meget højt udgiftsniveau og dels om, at der er et potentiale for at effektivisere driften i det offentlige. Det kan ske gennem effektivisering af administration, høst af stordriftsfordele ved kommunalreformen og udliciteringer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“De rekordstore udgifter bidrager til det store offentlige underskud. Underskuddet ventes at medføre en hævet pegefinger fra  EU og en henstilling om opstramninger svarende til 1½ pct. af BNP eller 26 mia. kr. Det kan håndteres ved at bringe det offentlige forbrugs andel ned fra 28,3 pct. til 26,8 pct. af BNP. Et så højt udgiftsniveau nåede man ikke på noget tidspunkt under Nyrup-regeringen. I det mest ekspansive år under Nyrup nåede man 25,9 pct. af BNP. Med andre ord kan man håndtere EU-henstillingen uden at bringe den offentlige sektor ned på Nyrup-niveau,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


* BNP er her renset for konjunkturer. Hvis man ikke rensede for konjunkturer, ville den offentlige forbrugsandel være endnu større svarende til 29,4 pct. af BNP i 2010. Den konjunkturrensede forbrugsandel udgør 28,3 pct.


> Læs notat

Regeringen har signaleret, at den ønsker nulvækst i den offentlige sektor for at håndtere de store finanspolitiske ubalancer. Det har ført til den kritik, at det vil skade væksten og erhvervslivet. I dette notat er der udført konsekvensberegninger af nulvækst i det offentlige forbrug i forhold til et scenarie, hvor udgiftsvæksten udgør 1 pct.

På et års sigt bliver der 8.500 færre offentlige job, mens der tabes relativt få jobs i det private.

“Vores beregninger viser, at det første år bliver den offentlige beskæftigelse 8.500 mindre end den ville være med 1 pct. udgiftsvækst. Det bør ikke være et problem for den offentlige service. Den offentlige sektors andel af BNP ligger nemlig på Danmarkshistoriens højeste niveau i 2010. Alene det seneste år er der ansat 11.000 flere i den offentlige sektor,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

“De afledte kortsigtede effekter på økonomien indebærer, at den private beskæftigelse falder en smule det første år svarende til 1.200 personer. Det er et jobtab på mindre end 0,1 pct. af den samlede private beskæftigelse på 1,9 millioner personer. På længere sigt vinder private virksomheder imidlertid 8.500 arbejdspladser, fordi det offentlige ikke lægger så stort beslag på arbejdsstyrken”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Den private beskæftigelse vil over tid øges med 8.500 personer fordelt med 1.700 personer i industrien, 800 personer i bygge- og anlæg samt 5.700 personer i servicesektoren. Den lavere offentlige beskæftigelse på 8.500 personer indebærer nemlig, at 8.500 flere på sigt bliver ansat i det private. Man skal nemlig huske, at når der ansættes 1 ekstra person i det offentlige, så tabes der på sigt 1 arbejdsplads i det private. Arbejdsudbuddet er nemlig givet og offentlig jobvækst har en tendens til at bide sig fast,”  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Herudover vil nulvæksten i det offentlige forbrug give en budgetforbedring på 5 mia.kr. i forhold til scenariet med 1 pct. vækst.  

“Dermed vil skatterne kunne være 5 mia. kr. lavere end de ellers ville være. Såfremt bundskatten er 5 mia. kr. lavere, øges arbejdsudbuddet med ca. 2.000 personer. Dermed udgør den samlede beskæftigelsesgevinst for dansk erhvervsliv på over 10.000 personer ved 1 års nulvækst i den offentlige sektor,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notatet her

Der er stor forskel på de studerendes økonomiske afkast af universitetsuddannelserne. Der er også en betragtelig forskel på arbejdsløshedsrisikoen for studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner.  Det viser en ny omfattende undersøgelse gennemført af forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen.

Den værdi, de forskellige uddannelsesinstitutioner skaber, er således meget forskellig. Det er vigtig information for de studerende. Det bør dog også indgå i den politiske diskussion om, hvordan midler tildeles og bruges i det videregående uddannelsessystem.

“Der er risiko for, at det nuværende uddannelsessystem kommer til at finansiere en midlertidig livsløgn for de studerende, der uddanner sig inden for et område, hvor der reelt er få eller ingen jobmuligheder,” der dog ikke mener, at den enkeltes frie uddannelsesvalg valg skal indskrænkes.

“- De unge skal selvfølgelig have lov til at læse efter lyst og engagement. Men det bør i højere grad ske for egen risiko og regning,” siger forskningschef Geert Laier Christensen.

Han mener, at man også bør se på, om vejledningen af unges uddannelsesvalg er god nok.

“Den gængse indstilling synes at være, man skal vælge med hjertet. Men vejlederen bør også råde den unge til at bruge hovedet, når der vælges uddannelse og se på beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder,” siger Geert Laier Christensen.

> Læs “Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og institution”
> Læs “Sammenligning af universitetsinstitutioner opdelt på hovedområder”
> Læs baggrundsdata

> Se universitetslisten

Tilbagetrækningsalderen i Danmark ligger lavt sammenlignet med de øvrige EU-lande, herunder ikke mindst de andre nordiske lande. Den lave tilbagetrækningsalder skal ses i sammenhæng med efterlønsordningen, som ikke findes i de andre lande. Ifølge EU-kommissionens tal er tilbagetrækningsalderen i Danmark faldet med 1 år fra 2001 til 2007. Dermed er Danmark det eneste land i EU, hvor tilbagetrækningsalderen er faldet i den periode. I lyset af den demografiske udvikling i fremtiden, som trækker ned i arbejdsstyrken, bør det være ambitionen i de kommende år, at tilbagetrækningsalderen skal løftes med henblik på at sikre stigende arbejdsstyrke, højere økonomisk vækst og holdbare offentlige finanser. Her vil en afvikling af efterlønsordningen være et oplagt reformforslag.

> Læs notat

Dansk fodbold blev i mange år frem til 1980erne holdt nede af amatøridealer. Dansk Boldspil Union (DBU) ønskede ikke penge i dansk fodbold og slog hårdt ned på professionalisme, hvilket gjorde danske klub- og landshold til tredjerangs i Europa.

En af Danmarks største fodboldstjerner, Harald Nielsen (f. 1941) spillede 14 landskampe og scorede 15 mål. Men da han som 20-årig skrev kontrakt med Bologna i Italien, ville DBU ikke længere have ham på landsholdet. I Italien blev “Guld-Harald” topscorer og senere solgt som verdens dyreste spiller.

Harald Nielsen giver sin historie om dansk fodbold, hvor DBU lammede fodboldens udvikling i årtier og professionalismen kom alt for sent. Fodbold skal og kan fungere på markedet ligesom andre kunstarter og erhverv. Efter sin aktive fodboldkarriere arbejdede Harald Nielsen for at få en professionel liga i Danmark og var med til at grundlægge FC København.

Arrangementet finder sted i CEPOS’ lokaler på adressen Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K tirsdag den 16. februar kl. 17.00-18.30.

> Tilmelding

Dette arbejdspapir påviser en væsentligt dårligere vedligeholdelsestilstand i folkeskolen, end hvad der kendetegner privatskolerne. Men undersøgelsen dokumenterer også, at folkeskolerne som gennemsnit har omkring 12 procent flere penge til rådighed til vedligehold pr. elev end privatskolerne.

“Resultaterne peger i retning af, at forskellene i vedligeholdelsestilstand kanforbindes med en incitamentsstruktur i folkeskolerne, hvor skolerne nok skal få ekstra penge til vedligehold, hvis nedslidningen er tydelig nok. Men fordi privatskolerne ikke har den mulighed for ekstrabevillinger til vedligehold, lader de ikke nedslidningen gå så vidt,” forklarer forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.

I løbet af 2009 har spørgsmålet om tildeling af flere penge til vedligeholdelse af kommunernes folkeskoler indtaget en central plads i hele debatten om velfærdsstatens situation. Derfor har Henrik Christoffersen undersøgt, hvordan det kan være, at kommunerne har anbragt sig i den situation, at deres skolebygninger ikke er blevet vedligeholdt tilfredsstillende.

“Hvis vores børn og unge sidder i nedslidte, utidssvarende skolebygninger med f.eks. uhumske toiletforhold, fordi de kommunale skoler kan have en interesse i at prioritere pengene til noget andet, så bør vi kigge selve bevillingsstrukturen efter i sømmene,” siger forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.

Bertel Haarder gennemførte sidste år en reform på gymnasieområdet, hvor gymnasieskolerne blev tilskyndet til
selv at overtage bygningsmassen. Det skete netop for at ansvarliggøre gymnasierne i forhold til vedligehold.

”Kommunerne har helt åbenlyst brug for en tilsvarende tur. De skal simpelthen tvinges til at påtage sig det fulde ansvar for at passe deres egne skolebygninger,” siger Henrik Christoffersen.


> Læs notatet her

Ifølge menneskerettighedskonventioner og en række nationale forfatninger er retten til sundhed en menneskeret. En menneskerettighedstilgang til sundhed rejser dog en række juridiske og demokratiske problemer, bl.a. fordi retten til sundhed er afhængig af begrænsede ressourcer. Endvidere viser undersøgelser, at der ikke er sammenhæng mellem, hvorvidt en stat anerkender retten til sundhed og borgernes sundhedsniveau. Disse problemer forstærkes af, at FNs Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,  fortolker retten til sundhed på en måde, der pålægger konventionsstaterne urealistiske byrder og prioriterer offentlige sundhedsydelser over private alternativer. Denne fortolkning har ikke støtte i forarbejderne til FNs Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, hvor retten til sundhed bevidst blev udfærdiget som en programerklæring - ikke som en individuel og juridisk rettighed. Læs mere om retten til sundhed i dette engelsksprogede notat skrevet af Jacob Mchangama for CEPOS og den engelske tænketank International Policy Network.

> Læs notat

Læs også det engelsksprogede debatindlæg om retten til sundhed på CEPOS’ hjemmeside som har været bragt i mere end 10 internationale aviser herunder Hurriyet Daily News, South China Morning Post, Business Day og Straits Times.

> Læs debatindlæg

Oppositionen og de økonomiske vismænd har fremsat forslag om næste år at øge de offentlige investeringer med 10 mia.kr. ud over den historisk høje investeringsvækst på ca. 30 pct. i 2009 og 2010, som VK-regeringen lægger op til. CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at da man under Nyrup i 1993-94 forsøgte at lave en betydelig fremrykning af offentlige investeringer, kom investeringerne først for alvor i gang med 2-3 års forsinkelse. Dvs. i 1996 og 1997, da der var mangel på arbejdskraft. Det betød bl.a., at Nyrup i 1998 måtte gennemføre en stramning gennem Pinsepakken.

“Erfaring viser, at fremrykning af offentlige investeringer ikke er uden problemer. Nyrup-regeringen prøvede således i 1993 og 1994 at fremrykke investeringer for at sætte gang i økonomien. Beregninger viser, at kun omkring 1/3 af de planlagte ekstra investeringer reelt kom i gang i disse år. I stedet tyder udviklingen på, at investeringerne kom med forsinkelse i 1996, hvor der allerede var tegn på flaskehalse på det danske arbejdsmarked,” siger chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

“Det mislykkede forsøg på at fremrykke offentlige investeringer i 1990’erne skyldes, at det tager tid for staten og kommuner at igangsætte investeringer. Det kræver meget planlægning, når der skal opføres og renoveres veje og bygninger. Det begrænser i praksis mulighederne for at bruge offentlige investeringer til at mindske de økonomiske konsekvenser af krisen,” udtaler chefanalytiker Anders Borup Christensen, CEPOS.

Regeringen har med finanslovsaftalen for 2010 allerede foretaget betydelige fremrykninger af offentlige investeringer. Derudover har oppositionen og vismændene forslået yderligere fremrykninger på 10 mia. kr. i 2010.

“Hvis historien gentager sig, vil en del af investeringerne i 2010 først blive gennemført i 2011 og 2012. På det tidspunkt har vi sandsynligvis allerede set en vending i konjunkturerne. Dermed vil de offentlige investeringer bidrage til at øge presset på dansk økonomi. Oppositionens og vismændenes forslag om flere investeringer vil kun forværre problematikken,” siger chefanalytiker Anders Borup Christensen,” CEPOS.


> Læs notat

I dette notat er det beregnet, hvor lang tid det tager, før en person, som har investeret sin tid i at uddanne sig, ’indhenter’ indkomsten i forhold til en person, der efter gymnasiet fravælger videre uddannelse og i stedet tager et ufaglært arbejde.

Beregningerne er udført for en lang række uddannelser. Personer med mellemlange videregående uddannelser når gennemsnitligt at blive 42 år (15 år efter endt uddannelse), før de har samme livsindkomst som gymnasialt uddannede. For personer med lange videregående uddannelser tager det 11 år (de er blevet 38 år) efter endt uddannelse at nå de gymnasialt uddannede. For personer med Phd tager det 8 år (en alder på 39 år), før indkomsten er den samme som for en person, der ikke videreuddanner sig efter endt gymnasium. Ovenstående omhandler gennemsnitsberegninger, der dækker over en stor variation.

For omkring 140 mellemlange og lange uddannelser gælder det, at de, der har taget en sådan uddannelse, først indhenter indkomsten fra en gymnasieuddannet efter, man er fyldt 60 år. For en række uddannelser når man aldrig at indhente livsindkomsten for en person, der kun har en studentereksamen.

> Læs notat

Dette notat omhandler, hvordan finansierings- og skattesystemet påvirker incitamentet til at tage forskellige uddannelser. En uddannelse kan giver flere forskellige afkast for den enkelte. Dels kan der være et økonomisk afkast i den forstand, at uddannelsen kan løfte kvalifikationerne på arbejdsmarkedet, så man kan få en højere løn. Dels kan en uddannelse give livskvalitet og fornøjelse under og efter et studie.

Nogle uddannelser (f.eks. forsikringsvidenskab) indeholder relativt meget af det første (økonomisk gevinst), mens andre kan indeholde mere af det sidste (fornøjelse og livskvalitet), f.eks. litteraturvidenskab. For den enkelte kan de to afkast (økonomi hhv. livskvalitet) være lige vigtige. Men finansierings- og skattesystemet under ét favoriserer i dag uddannelser med stor fornøjelse og livskvalitet og diskriminerer uddannelser med et stort økonomisk afkast i form af høj løn. Det skyldes i høj grad, at afkastet i form af livskvalitet ikke beskattes, mens det økonomiske afkast af uddannelse beskattes meget hårdt.

Der skitseres en model, der kan rette op på denne skævvridning. Den inkluderer brugerbetaling for at gå på universitetet, lavere SU og nedsattopskat.

> Læs notat

 

Dette notat omhandler den økonomiske gevinst ved at uddanne sig på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik og IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning). Emnet er interessant, da økonomisk forskning finder, at der er sammenhæng mellem den økonomiske gevinst ved uddannelse og beslutningen om at søge ind på uddannelser. Det fremgår af beregningerne, at timelønnen generelt vokser i takt med uddannelseslængden. Det findes bl.a., at uddannelsespræmien målt ved timelønnen for personer med mellemlang (MVU) og lang videregående (LVU) uddannelse er 27 pct. hhv. 52 pct. højere end timelønnen for en ufaglært. For en person med en Phd-grad ligger timelønnen 58 pct. over den ufaglærte.

Danmark har et meget progressivt skattesystem, og det indebærer en implicit skat på uddannelsespræmien – dvs. jo længere uddannelse, jo højere skat. Uddannelsespræmierne reduceres for MVU som følge af skattesystemet til 20 pct. (fra 27 pct.), til 39 pct. (fra 52 pct.) for LVU og til 42 pct.(fra 58 pct.) for Phd. I notatet er også beregnet livsindkomster, hvor der tages hensyn til løn, studietid, tilbagetrækningsalder og forventet arbejdsløshed.

Livsindkomsten efter skat udgør for MVU (8,8 mio.kr.), LVU (10,5 mio.kr.) og Phd (11,5 mio.kr.). Herudover sættes livsindkomsterne i forhold til en kontrolgruppe, som kun har en gymnasial uddannelse men ellers har samme karakteristika som personerne i uddannelsesgruppen hvad angår køn, alder, bopæl, etnisk oprindelse, børn og civilstand. Det fremgår, at den livslange gevinst efter skat ved uddannelse ud over gymnasiet udgør 0,5 mio.kr. for MVU, 2,1 mio.kr. for LVU samt 2,5 mio.kr. for Phd. Bagerst i notatet er angivet timeløn, livsindkomst samt ledighedsgrad for 1500 forskellige uddannelser i Danmark.

> Læs notat

CEPOS har udgivet et notat, der viser, hvor meget en nyfødt, der kommer til verden i 2009, gennem sit liv vil trække på de offentlige finanser. Dvs. hvor meget betaler den nyfødte gennem livet i skat og afgifter fraregnet de modtagne offentlige ydelser som efterløn, sygehusophold og uddannelse.  Beregningerne er udført af DREAM-gruppen for CEPOS.  I beregningerne er der taget højde for velfærdsaftalen fra 2006 (der bl.a. ændrer på efterløn og folkepension), 2015-planen samt Forårspakke 2.0.

“Beregningerne viser, at generation 2009 gennem sit liv vil modtage flere offentlige ydelser, end vedkommende kommer til at betale i skat og afgifter svarende til et negativt nettobidrag på godt 900.000 kr. Det er ikke holdbart, og politikerne bliver nødt til at rette op på det. På samfundsplan vil et så stort underskud nemlig betyde, at den offentlige gæld på et tidspunkt løber løbsk”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Der er derfor brug for, at en nyfødt gennem sit liv trækker mindre på den offentlige sektor. Det kan ske ved, at personen i en større del af sit liv er i arbejde eller ved, at de offentlige udgifter reduceres. Det kan ske i en reformpakke, der afvikler efterlønnen, forhøjer pensionsalderen med 2 år og reducerer dagpengeperioden fra 4 til 1 år. Herudover er der brug for besparelser svarende til ca. 15.000 færre offentligt ansatte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Det er meget problematisk, at politikerne har indrettet et samfundssystem, som ikke er finanspolitisk bæredygtigt. Min opfordring er, at regeringen bør skrive ind i sit næste regeringsgrundlag, at en gennemsnitlig nyfødtgennem et livsforløb ikke må bidrage til uholdbare offentlige finanser”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Læs mere
Download notat

Et flertal af danskerne for en indvandringsmodel med åbne grænser, lukkede kasser.

Danskerne er ikke modstandere af indvandring, når blot indvandrerne kan klare sig selv, viser en ny analyse fra CEPOS. Tværtimod er et flertal i befolkningen for modellen “åbne grænser, lukkede kasser,” hvor indvandrere kan få adgang til Danmark, men ikke får ret til sociale ydelser. I undersøgelsen, der er gennemført af Catinét for CEPOS i september 2008, bedes 1.030 repræsentativt udvalgte danskere vurdere forskellige udsagn om indvandringspolitikken.

“Undersøgelsen resultat er interessant, fordi det viser, at den danske befolkning ikke er fremmedfjendsk. Kulturelle sammenstød i forbindelse med indvandring er et problem, men resultatet antyder, at en stor del af modstanden mod indvandring skyldes, at indvandringen fra ikke-vestlige lande udgør en omkostning,” siger forskningschef Geert Laier Christensen.

Undersøgelsen viser også, at der i befolkningen hverken er et flertal for en generel lempelse eller en generel stramning af indvandringspolitikken.  

Læs mere
Download notat

Evnen til at producere mere pr. time over tid (produktivitetsudviklingen) er meget vigtig for velstandsudviklingen. Danmark har i perioden 1998-2008 haft en meget svag produktivitetsudvikling og det har betydet, at vi er gået fra at have den 8. højeste produktivitet ud af 29 OECD-lande til en 15. plads (dvs. i midterfeltet). Placeringen som nr. 15. er den laveste placering i 27 år. På sigt skal der være sammenhæng mellem udviklingen i produktiviteten og lønnen. Det går ud over Danmarks konkurrenceevne. Konkurrenceevnen kan genoprettes ved, at de danske lønninger i en årrække vokser langsommere end i udlandet. Alternativt kan der gennemføres reformer, der øger produktiviteten. Det kan bl.a. ske ved lavere selskabsskat, der gør det mere attraktivt for virksomhederne at investere i ny kapital. Herudover vil lavere marginalskat, privatiseringer af offentlige selskaber, flere dygtige udlændinge samt bedre uddannelse kunne løfte produktiviteten.

Læs mere
Download notat

Der er ikke flertal i befolkningen for at gennemføre en stramning af reglerne for familiesammenføring. I en undersøgelse gennemført af Catinet for CEPOS svarer 44 procent, at de går ind for en sådan stramning, mens 46 pct. Angiver, at de ikke støtter en yderligere stramning. 10 pct. svarer ved ikke. Undersøgelsen er bemærkelsesværdig, da resultatet kan tolkes som et tegn på en ”stramningsmathed” i befolkningen. En manglende opbakning til stramninger vil sandsynligvis på sigt medføre større indvandring, hvilket gør det stadigt mere presserende at reformere det danske velfærdssystem, så indvandringen fra ikke-vestlige lande ikke påfører Danmark en økonomisk byrde.

Læs mere
Download notat

Den offentlige beskæftigelse er steget med 18.000 personer siden 3. kvartal 2008. Den kraftige stigning afspejler, at den offentlige sektor benytter den økonomiske situation med stigende ledighed til at øge medarbejderstaben. Erfaringsmæssigt har løft i den offentlige beskæftigelse en tendens til at bide sig fast. Efter krisen vil den offentlige sektor således have lagt beslag på en større del af arbejdsstyrken. I fravær af reformer vil arbejdsstyrken ydermere falde med omkring 35.000 personer frem mod 2015. Hvis ikke det lykkedes at reducere antallet af offentligt ansatte igen, bæres hele tilpasningen til en lavere strukturel arbejdsstyrke af den private sektor, som efter krisen vil stå med en akut mangel på arbejdskraft. Samlet vil beskæftigelsen i den private sektor (inkl. konjunkturnormalisering) falde med i alt 137.000 personer fra 2008 til 2015. Beskæftigelsesudviklingen vil frem mod 2015 reducere velstanden målt ved BNP med omkring 80 mia. kr.

> Læs notat her

Justitsministeren har fremsat et lovforslag, der bl.a. skal give politiet mulighed for at skride ind overfor uro i forbindelse med demonstrationer, den såkaldte ”lømmelpakke”. Lømmelpakken udvider bl.a. politiets mulighed for at anvende administrative frihedsberøvelser fra 6 til 12 timer. Administrative frihedsberøvelser rejser dog spørgsmål i forhold til den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 om den personlige frihed. Der kan således stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt administrative frihedsberøvelser har den fornødne hjemmel og, hvorvidt 12 timers grænsen er proportional. Det anbefales, at politiloven ændres således, at hjemmelsgrundlaget bliver klarere og politiet forpligtes til at meddele påbud før der skrides til anholdelser. Endvidere anbefales det, at genoverveje 12 timers grænsen og at gøre denne absolut, såfremt den måtte findes tvingende nødvendig.

Læs mere

Nogle kommuner holder deres budgetter, mens andre har underskud. Det er imidlertid vanskeligt at finde gode forklaringer på, hvorfor nogle kommuner kommer ud med underskud. De normale kommunale forklaringer om, at underskud er en nærmest uundgåelig konsekvens af stigende arbejdsløshed eller særlige udgiftstunge sociale strukturer, holder ikke. Kommunestørrelse og grad af professionalisering spiller en rolle, men først og fremmest ser det ud til at være manglende dygtighed, som ligger bag, når kommuner har underskud.

Læs mere
Download arbejdspapir

Siden 11. september har Folketinget indført en række tiltag med henblik på at bekæmpe terrorisme, herunder terrorpakke I og II. I indeværende folketingsår skal terrorpakke II til eftersyn. Der er dog behov for også at gennemgå terrorpakke I med henblik på at få en bred debat om, hvorvidt der er behov for at revidere nogle af de tiltag som er indført. Derfor holder CEPOS og Retssikkerhedsfonden i fællesskab en Statuskonference om antiterrorlovgivningen af 2002 og 2006. På konferencen vil en række førende eksperter holde oplæg om bl.a. den udvidede adgang til overvågning, effektiviteten af domstolskontrol, særligt betroede advokaters rolle i straffesager, hvidvaskningsregler og kontrol med efterretningstjenesterne.

Læs mere
Tilmelding

I de senere år er kommunernes udgifter vokset betydeligt. Alligevel er det er udbredt opfattelse, at der foregår nedskæringer i velfærdssektoren.

Fra 2007 til 2008 blev service-udgifterne i kommunerne under et realt hævet med 1 procent. 34 procent af borgerne i Danmark bor faktisk i kommuner, som hævede serviceniveauet, målt i kroner.  Men når man spørger borgerne, er det kun 4 procent af dem, som erkender, at deres kommune faktisk har hævet serviceniveauet.

CEPOS har via Catinet lavet en undersøgelse for at forstå dette umiddelbare paradoks.
Og der er to betydende konklusioner:

”Det viser sig, at borgere, der direkte har en egeninteresse som offentligt ansatte i særlig grad opfatter kommunernes service som reduceret”, siger forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen. ”62 procent af de offentligt ansatte mener, at serviceniveauet i deres kommune er faldet, mens kun 46 procent af de privat-ansatte oplever et faldende serviceniveau.  Et flertal af den privat-ansatte del befolkningen oplever ikke noget fald i den kommunale service.”

> Læs mere

> Download arbejdspapiret (Bemærk: På engelsk)

Læs mere

En kraftig lempelse af finanspolitikken i 2009 og 2010 kombineret med et voldsomt konjunktur-tilbageslag har medført en markant forværring af de offentlige finanser. Der er udsigt til et underskud på de offentlige finanser på omkring 90 mia. kr. i 2010. Selv om en del af de forventede underskud på de offentlige finanser som nævnt kan tilskrives dårlige konjunkturer – en effekt som må forventes at være midlertidig – så afspejler underskuddet også store strukturelle ubalancer på de offentlige finanser. Hvis udviklingen skal vendes til et balanceret offentligt budget i 2015, så kræves der reformer/besparelser for 26 mia. kr. frem mod 2015. Det svarer til, at man gennemfører hele Arbejdsmarkedskommissionens reformkatalog. Vælges reformvejen, skal reformerne øge beskæftigelsen med 80.000 personer. Alternativt kan balancen på de offentlige finanser genoprettes gennem udgiftsbesparelser. Her kræves eksempelvis en tilbagerulning af det offentlige investeringsløft i 2010 samt besparelser på det offentlige forbrug på 17 mia. kr. Det svarer til 4 års nulvækst i det offentlige forbrug fra 2012-2015. Udfordringen vil i sagens natur vokse, hvis regeringen beslutter at lempe finanspolitikken yderligere i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger. Politisk set besværliggøres konsolideringen af de offentlige finanser af det kommende kommunalvalg og et forventet folketingsvalg i 2011.

Læs mere

Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft til Danmark, samt baggrunden for denne holdning er et underbelyst emne. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for CEPOS viser, at 47 pct. mener, at de positive og de negative konsekvenser er ligeligt fordelt, mens 32 pct. mener, der har været flest negative og 18 pct. mener, at der har været flest positive konsekvenser.  Undersøgelsen spørger også til en række problemer, der ofte nævnes i den offentlige debat, og det konkluderes, at befolkningen faktisk mener, at det er reelle problemer. Eksempelvis mener 70 pct. af befolkningen, at det er et problem, at kvinder har andre rettigheder blandt etniske minoriteter.

Læs mere

Dette notat undersøger konsekvenserne af forbuddet mod hash. Notatet viser, at de negative konsekvenser af forbuddet vejer langt tungere end de positive. Den førte politik har således ikke haft succes med at nedbringe antallet af brugere, ligesom at forbuddet har understøttet organiserede kriminelles kamp om det sorte marked og medført kriminalisering af offerløse handlinger, hvilket griber ind i den personlige frihed. Notatet viser også, at en række lande har afkriminaliseret besiddelse af hash uden at dette har medført væsentlige negative konsekvenser i form af øget forbrug, samt at der ikke synes at være sammenhæng mellem forbud og forbrug. Notatet konkluderer, at der er stærke grunde til at legalisere hash med henblik på regulering af produktion og salg. Derved opnås en politik, der respekterer borgernes frihed, som underminerer organiseret kriminalitet og samtidigt tager de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af hashmisbrug alvorligt.

Læs mere

Det fremføres ofte i denne tid, at regeringen skal tage toppen af ledigheden ved at øge de offentlige udgifter og især de offentlige investeringer. Følgevirkningen af denne politik er, at der stiftes offentlig gæld, der senere skal tilbagebetales. Catinét har i en meningsmåling udført for CEPOS spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om politikerne skal stimulere økonomien og beskæftigelsen gennem højere offentlige udgifter med en højere offentlig gæld til følge. Et flertal på 53,9 pct. er imod en sådan politik, mens et mindretal på 46,1 pct. støtter en mere ekspansiv finanspolitik gennem øgede udgifter. Danskernes skepsis kan skyldes, at underskuddet på de offentlige finanser i forvejen er meget stort og at pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, f.eks. gennem øgede skatter. Erfaringsmæssigt håndteres store finanspolitiske ubalancer gennem højere skatter. Det var f.eks. tilfældet i starten af 1980erne, hvor store underskud bl.a. blev håndteret gennem skattestigninger, herunder indførelsen af pensionsbeskatning og en højere marginalskat. I 2010 budgetterer regeringen det offentlige underskud til 86 mia.kr., mens Nationalbanken skønner det til ca. 100 mia.kr. Omkring halvdelen af underskuddet skyldes VK-regeringens finanspolitiske stimuli. I 2009 og 2010 sendes der omkring 54 mia.kr. (godt 3 pct. af BNP) ud i økonomien gennem bl.a. øget offentligt forbrug, offentlige investeringer og skattelettelser.

Læs mere

Det er mellem 5 og 44 procent billigere at få en patient behandlet på de private hospitaler end på et offentligt sygehus. Det viser beregninger, tænketanken CEPOS har lavet med udgangspunkt i den nye viden, der er fremkommet, efter at regionerne i foråret for første gang sendte sundhedsydelser i udbud hos private leverandører.

Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre sammenlignelige priser for de enkelte behandlingstyper på henholdsvis offentlige og private sygehuse, hvilket hovedsagelig skyldes den valgte opbygning af regionernes regnskaber. I dag må enhver sammenligning af omkostningsniveauet i den private og den offentlige sygehussektor således baseres på skøn på baggrund af de ufuldstændige fakta, der på nuværende tidspunkt er adgang til . Hvis man imidlertid sammenholder de fakta, der kan hentes fra regeringsrapporter, forskningsrapporter mv., så tyder alt på, at de private sygehuse er mere effektive end de offentlige sygehuse.

> Læs pressemeddelelse

> Download arbejdspapir

S og SFs forslag om forhøjelse af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil på sigt i høj grad blive betalt af almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomster. Det skyldes, at højere selskabsskat indebærer færre investeringer, og det medfører lavere produktivitet. Den lavere produktivitet indebærer på længere sigt erfaringsmæssigt lavere løn. Dermed er selskabsskat en indirekte skat på lønmodtageres løn. For en gennemsnitlig lønmodtager vil reduktionen i lønnen på lang sigt udgøre ca. 0,8 pct. eller ca. 3.000 kr. om året. Når lønnen falder i Danmark, medfører det også lavere overførselsindkomster som følge af satsreguleringen.  For en dagpengemodtager falder dagpengene med 1.500 kr. om året, mens en enlig pensionist vil opleve en reduktion på 1.000 kr. Den lavere realløn vil reducere den langsigtede beskæftigelse, da den lavere løn gør det mindre attraktivt at arbejde mange timer. Forhøjelsen af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil således reducere beskæftigelsen på lang sigt med ca. 2.500 personer.

Læs mere

Danmark producerer omkring 20 procent af sin elektricitets-efterspørgsel med vindkraft,  men vindkraften dækker langt mindre del af danskernes el-forbrug.  I 2006 blev 5 procent af det danske elforbrug dækket af vindkraft,  og i gennemsnit over de seneste fem år er 9,7 procent af elforbruget dækket af vindkraften. De danske elforbrugere betaler en overpris på ca. 50 procent til vindmølle-ejerne for fremstillingel af vindmølle-el- Men de danske elforbrugere får ikke selv glæde af den dyre el. I stedet eksporteres den til meget lave priser – ofte helt gratis.

> Læs pressemeddelelsen

> Download rapporten

Læs mere

På trods af at midlerne til de danske grundskoler er betydelige set i et internationalt perspektiv, fremhæves det ofte, at manglende midler er årsagen til manglende resultater på folkeskoleområdet. Da udgifterne pr. elev varierer betydeligt fra kommune til kommune, ville man derfor forvente, at kommuner med høje skoleudgifter opnår bedre resultater. Dette er dog ikke tilfældet. Analysen viser, at kommuner, der bruger flere ressourcer pr. elev, ikke opnår bedre undervisningsresultater. En mulig forklaring på dette kunne være, at de kommuner, der bruger flest ressourcer, ganske enkelt driver skolerne mindre effektivt.

En anden forklaring kunne være, at man har så betydelige midler i det danske skolesystem, at selv en optimal anvendelse af øgede ressourcer ikke forbedrer elevernes indlæring. Uanset hvilken forklaring man finder mest plausibel, er det afgørende, at diskussionen om flere ressourcer ikke får lov til skygge for diskussionen om, hvad der har en positiv effekt på børnenes udvikling og indlæring.

> Download arbejdspapir
> Download notat

Læs mere

Aktiekursernes kollaps og en bristet boligboble under finanskrisen har mindsket uligheden i Danmark. Uligheden målt ved Gini-koefficienten skønnes at falde fra 24,6 pct. i 2007 til 22,9 pct. i 2009. Det skyldes, at fald i aktiekurser og boligpriser primært rammer personer med høje indkomster, mens personer på overførselsindkomst og andre grupper med lave indkomster ikke har oplevet samme ændring i deres økonomiske situation. De seneste års stigende ulighed, som var drevet af en gunstig udvikling på aktie- og boligmarkederne, er dermed vendt. Krisen har øget de relative indkomster hos personer med lave indkomst uden at de nødvendigvis har oplevet en indkomstfremgang. Beregningerne illustrerer, at man skal være varsom med at bruge et fald i Gini-koefficienten som bevis for at personerne med lave indkomster er blevet økonomisk bedre stillet. Tilsvarende kan man heller ikke bruge en stigning i Gini-koefficienten til at konkludere at samme gruppe at blevet ringere stillet. Udviklingen i uligheden i 2008 og 2009 afspejler samlet set et betydeligt velstandstab (tab af friværdi, konkurser, tab af arbejdspladser osv.). Det stiller spørgsmålstegn ved om en politisk målsætning om at mindske uligheden overhovedet er hensigtsmæssig. Det forventede fald i uligheden i 2008 og 2009 vil formentlig fastholde Danmarks aktuelle position som det land i verden med mindst ulighed.

Læs mere

S og SF har foreslået, at selskabsskatten skal forhøjes fra 25 til 28 pct. Med de nuværende 25 pct. har Danmark den 19. højeste selskabsskat ud af 30 OECD-lande. Med 28 pct. vil vi have den 11. højeste skattesats. Højere end Sverige, der ligger på 26,3 pct. og OECD-gennemsnittet der også udgør 26,3 pct. OECD finder, at selskabsskat er den skat, der har de mest skadelige effekter på velstanden. De forvridende effekter, der følger af selskabsskatten, overgår dermed de negative effekter på velstanden af højere marginalskat på løn. Specifikt indebærer den højere selskabsskat, at det bliver mindre attraktivt at gennemføre investeringer i Danmark. Det reducerer investeringsomfanget i Danmark og dermed bliver kapitalapparatet mindre. Det reducerer medarbejdernes produktivitet og dermed også reallønnen for lønmodtagere. Studier fra OECD finder også, at højere selskabsskat gør det sværere at få udenlandske virksomheder til at lokalisere sig i et land. Danmark går dermed glip af de nye arbejdsmetoder, nye ledere mv. som nye udenlandske virksomheder kan tilføre. Forslaget om højere selskabsskat vil derfor medvirke til at sænke velstanden i Danmark. Det bemærkes, at Danmark i årene 1997-2007 ud af 30 OECD-lande har haft den 4. laveste økonomiske vækst. Det har medført, at vi er gået fra en 6. plads til en 12. plads, når de 30 OECD-lande rangeres efter velstand pr. indbygger.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag om en ekstra topskat for personer, der tjener over 1 million kroner, vil øge den øverste marginalskat fra 56,1 til 61,6 pct. Indregnes afgifter, rykker den sammensatte marginalskat fra 67,2 pct. til 71,3 pct. Den nye topskat vil umiddelbart indbringe ca. 1 mia.kr., men et mindre arbejdsudbud vil sænke merprovenuet til 500 mio.kr., mens skattestigningen reducerer afgiftsgrundlaget så afgiftsindtægterne falder med yderligere 250 mio.kr. Tilbage er et provenu på 250 mio.kr., som meget vel helt kan forsvinde som følge af skatteplanlægning, og fordi højproduktive personer i højere grad vælger at bo og arbejde i udlandet. Millionærskatten vil herudover trække produktiviteten og velstanden ned. Det skyldes, at millionærskatten vil ramme de mest produktive danskere, som vil reducere deres arbejdsindsats. I gennemsnit tjener personerne, der rammes af den nye topskat 1,7 mio. kr. årligt. Det skal bemærkes, at Danmark i perioden 1997-2007 har haft den 3. laveste produktivitetsvækst ud af 30 OECD-lande.

Læs mere

Næppe nogen enkeltperson har haft så stor indflydelse på dansk kultur og dermed politik som N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Den danske sangskat, højskolesangbogen og salmebogen, ville uden Grundtvigs digtning være torsoer. Men Grundtvig ytrede sig også om politik, dels med debat i offentligheden, dels som medlem af Den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49, hvor han søgte at påvirke grundlovens indhold, og senere som medlem af folketinget. Det er dog mest som inspirator for at frit civilsamfund at Grundtvig har sat sig spor.


I tre gå-hjem-møder sætter CEPOS fokus på Grundtvig, dels hvad han faktisk sagde, og dels hans virkningshistorie i dagens samfund.

> Læs mere om gå-hjem-mødet om Grundtvigs friheds-ekstremisme

> Læs mere om gå-hjem-møde om Grundtvig - virkningsfuld i nutiden

> Læs mere om gå-hjem-møde om Grundtvigs betydning for dansk frisind og liberalitet

Regeringens renoveringspulje på 1,5 mia. kr. skulle efter planen mindske den økonomiske krises konsekvenser for dansk økonomi – herunder primært beskæftigelsen i byggebranchen. Nye beregninger på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet peger imidlertid på, at renoveringspuljen stort set ikke øger antallet af arbejdspladser i perioden 2009-2011 under ét. Kun 10 pct. af de projekter, som får tilskud, er reelt nye projekter, som ikke var i støbeskeen inden annonceringen af renoveringspuljen. Over halvdelen af de projekter, som får tilskud, ville også uden renoveringspuljen blive gennemført i 2009. For resten af projekterne er der blot tale om en fremrykning af projekter, som ellers ville blive gennemført i 2010 og 2011. Den primære effekt af renoveringspuljen er således en fremrykning af beskæftigelsen fra 2010-2011, hvor man må forvente, at der stadig er lavkonjunktur, til 2009. Renoveringspuljen bidrager dermed til en uhensigtsmæssig stop-go politik. Medregnes effekten af en senere opstramning af finanspolitikken på 1,5 mia. kr., er der faktisk tale om et nettotab af 1.000 arbejdspladser. Dansk økonomi ville således være kommet mere skånsomt gennem krisen uden renoveringspuljen.

Læs mere

Det offentlige forbrug er vokset markant de senere år, hvad enten det opgøres i faste priser eller som andel af økonomien. I perioden 2001-09 under VK-regeringen vokser det offentlige forbrug med godt 50 mia.kr. Som andel af BNP er det offentlige forbrug vokset fra 25,7 pct. i 2001 til 27,8 pct. i 2009. Det er den største andel siden 1982, dvs. det sidste år med Anker Jørgensen som statsminister. Niveauet ligger betydeligt over VK-regeringens officielle udgiftsloft. Skredet i det offentlige forbrug trækker i retning af højere skattetryk, hvilket vil reducere beskæftigelsen. En undersøgelse fra ECB finder, at en stor offentlig sektor signifikant reducerer væksten i velstanden.  I den kommende tid er der risiko for at opdriften i det offentlige forbrug fortsætter. Bl.a. fordi regeringen muligvis vil udlade at straffe kommunerne, hvis de bryder udgiftsbudgetterne, eller fordi ekstra midler til anlæg i kommunerne ”misbruges” ved, at de konverteres til driftsudgifter.  

Læs mere

Krisen forringer isoleret set holdbarheden af de offentlige finanser med 0,2 pct. af BNP – svarende til omkring 3,3 mia. kr. Dermed elimineres en stor del af den holdbarhedsforbedring på 0,3 pct. af BNP (5,5 mia. kr.) som følger af forårets skattereform. Kravet til reformer frem mod 2015 er derfor på 0,7 pct. af BNP – hvilket ligger stort set på linje med reformkravet i den oprindelige 2015-plan. Dermed er 2015-planen, trods jobplan og skattereform, slået tilbage til start. Hvis målsætningerne i 2015-planen fortsat skal være realistiske, er det nødvendigt, at regeringen allerede i andet halvår 2009 fremlægger en konkret plan for, hvordan man vil konsolidere de offentlige finanser og øge arbejdsstyrken frem mod 2015. Her vil det være passende at bruge Arbejdsmarkedskommissionens rapport (planlagt til august) som springbræt. 

Læs mere

I den seneste World Economic Outlook har OECD udarbejdet en mellemfristet fremskrivning for perioden 2011-2017 for de 29 lande. I fremskrivningen tages der højde for, hvor meget beskæftigelsen kan vokse som følge af befolkningsudviklingen, ligesom der også tages højde for, hvor meget produktiviteten kan vokse. Det fremgår, at Danmark i perioden har udsigt til at få den 4. laveste vækst ud af de 29 lande. Dette står i kontrast til de mange målinger, der finder, at Danmarks konkurrenceevne er i top. Udviklingen vil bidrage til, at Danmark rykker nedad velstandsranglisten over rige lande. I forvejen er Danmark rykket fra en 6. til en 12. plads i perioden fra 1997 til 2007. I Euro-området ventes en BNP-vækst på gennemsnitligt 2,3 pct. årligt, hvilket er 0,5 pct.point højere end i Danmark. For hele OECD-området ventes en vækst på 2,7 pct. årligt, hvilket er 0,9 pct.point højere end i Danmark. Det har stor betydning for velstanden, om man har lav eller høj vækst. Hvis Danmark fik vækst som i Euro-området eller OECD, ville BNP pr. familie blive gennemsnitligt 25.000 kr. hhv. 45.000 kr. højere i 2017.  Danmark kan få en højere vækst, hvis der enten kommer flere i arbejde eller hvis vi arbejder mere produktivt. Øges beskæftigelsen med 180.000 personer i perioden fås en vækst som i OECD og BNP pr. familie øges med 45.000 kr. Det kræver f.eks., at efterlønnen fjernes, og pensionsalderen forhøjes fra 65 til 67 år. Herudover kan produktiviteten øges gennem reformer. Lavere selskabsskat og marginalskat på arbejde er gode instrumenter til at løfte produktiviteten og velstanden. CEPOS anbefaler, at politikerne anvender krisen til at gennemføre reformer, der styrker velstandsudviklingen.

Læs mere

Dette notat sammenligner rente- og aktiebeskatning i 34 lande. Der ses på beskatning af renter, aktieavancer og -udbytter samt den sammensatte aktie- og selskabsbeskatning. Det fremgår, at Danmark på de 4 områder er blandt de lande, der beskatter hårdest. Dette gælder også efter Forårspakke 2.0. Den hårde beskatning har væsentlige negative velstandseffekter. Den medfører mindre langsigtet nationalformue og indkomst, ligesom det bliver sværere for virksomheder at rejse aktiekapital. Endelig kan den hårde beskatning af opsparing medføre, at penge sendes i skattely, og at iværksættere vælger at placere deres aktiviteter i lande, hvor man i højere grad kan beholde afkastet af sin opsparing. Den højeste skat på renter og aktier udgør i Danmark 51,5 pct. hhv. 42 pct. efter Forårspakke 2.0. I Sverige udgør skatten 30 pct. CEPOS anbefaler en flad skat på al rente- og aktieindkomst på 25 pct.     

Læs mere

Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant lempelse af finanspolitikken i både 2009 og 2010. Underskuddene vil i sagens natur øge den offentlige gæld, dermed brydes en flerårig tendens siden 2001 med aftagende offentlig gæld. De dårlige konjunkturer og offentlige underskud vil også fortsætte i årene efter 2010 og derved øge den offentlige gæld yderligere frem mod 2015. I 2015 vil gælden være mere end 150 mia. kr. højere end forudsat i 2015-planen – svarende til omkring 28.000 kroner pr. dansker. Yderligere finanspolitiske lempelser vil blot øge gælden og behovet for en stram finanspolitik i fremtiden. Den økonomiske krise og den lempelige finanspolitik reducerer med andre ord holdbarheden af de offentlige finanser og gør det mere vanskeligt at opfylde målene i 2015-planen.

Læs mere

Den store offentlige sektor og et højt skattetryk virker generelt dæmpende på konjunktur-svingninger. Det skyldes, de offentlige udgifter stiger, og skatteindtægterne falder, når aktiviteten i økonomien falder. Dette fænomen kaldes for automatiske stabilisatorer og afspejler, at finanspolitikken automatisk lempes under en lavkonjunktur. Beregninger på ADAM-modellen viser, at de automatiske stabilisatorer i Danmark skærer godt 40 pct. af konjunkturbevægelserne. Dvs. at når ledigheden i Danmark siden årsskiftet er steget med 32.000 personer som følge af et tilbageslag i økonomien, så ville man uden automatiske stabilisatorer have oplevet en stigning i ledigheden på omkring 50.000 personer. Internationalt set har Danmark verdens største automatiske stabilisatorer, idet de offentlige finanser i Danmark er mærkbart mere følsomme overfor konjunkturer end i andre lande. Det skyldes blandt andet vores høje skatter og høje indkomstoverførsler. Det betyder, at man får mindre ud af at være i arbejde. Tilsvarende mister man også mindre, når man afskediges. Argumentet for finanspolitiske vækstpakker er således svagere i Danmark end i andre lande. Derfor kan det undre, at Danmark er et af de lande, som lemper mest i 2009 og 2010. Betydningen af automatiske stabilisatorer betyder dog ikke, at man generelt skal tilstræbe stærke automatiske stabilisatorer gennem et højt skattetryk eller store offentlige udgifter. Høje skatter og høje indkomstoverførsler vil nemlig reducere arbejdsudbud og velstand. Pointen er udelukkende, at man skal føre en finanspolitik, som tager højde for den måde, vi har indrettet samfundet på i Danmark.

Læs mere

I en tid, hvor Danmark står overfor en reel og alvorlig trussel i form af international terrorisme, er det essentielt, at efterretningstjenesterne har mulighed for effektivt at imødegå truslen mod Danmarks sikkerhed, og at de nyder bred folkelig opbakning. For at sikre en effektiv efterretningstjeneste, der både tjener sit formål om at beskytte civilsamfundet og respekterer dettes fundamentale rettigheder, er det vigtigt at opnå en samlet og harmonisk regulering, der afbalancerer disse hensyn. CEPOS foreslår derfor, at Folketinget vedtager en lov om efterretningstjenesternes virke, som samler og klargør de rammer, PET og FE skal virke indenfor. En sådan lov bør indeholde regler om adgang til registrering af personoplysninger og opbevaring deraf, oprette en særlig ombudsmand og øge Folketingets indsigt i og kontrol med efterretningstjenesterne med behørig hensyntagen til national sikkerhed og fortroligt materiale.

Læs mere

CEPOS har udarbejdet et arbejdspapir, som påviser muligheden for at sænke udgifterne i landets kommuner med 25 mia. kr. Find din kommune i listen på siden www.kommunepotentiale.dk og se hvor mange penge din kommune kan spare i alt og per indbygger, hvis den var lige så omkostningsbevidst som landets billigste kommune, Holbæk.

Den økonomiske politik i både ind- og udland er blevet lempet kraftigt i kølvandet på finanskrisen. Den lempelige finans- og pengepolitik er især til gavn for byggebranchen – i alt løftes beskæftigelsen i branchen isoleret set med 18.000 ekstra personer frem mod 2011. Den allerede vedtagne politik fastholder byggebeskæftigelsen på omkring det historiske niveau på 160.000 beskæftigede. Det er ikke en politisk opgave at fastholde byggebeskæftigelsen på det aktuelt fortsat høje niveau. Vismændenes og socialdemokraternes anbefaling om flere offentlige investeringer risikerer at forhindre, at byggebranchen går tilstrækkeligt ned i gear, så luften kan blive renset i branchen. Med yderligere offentlige investeringer udsætter man blot den tilpasning i byggebeskæftigelsen, som før eller siden vil finde sted. I den sammenhæng anbefales tilbageholdenhed i forhold til at øge kommunernes anlægsramme i de igangværende kommuneforhandlinger.

Læs mere

CEPOS har ladet Danmarks Statistik gennemføre en interviewundersøgelse blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i muslimske lande for dermed bedre at kunne belyse disse indvandrere og efterkommeres holdninger og vilkår i Danmark. Undersøgelsen viser, at omkring hver fjerde tilkendegiver at have oplevet ubehagelig forskelsbehandling. Ønsker man at løse dette væsentlige problem, så forudsætter det en ny politik, der i højere grad belønner beskæftigelse og i mindre grad giver mulighed for passiv forsørgelse. En sådan politik vil tiltrække en større andel af beskæftigelsesdygtige fra disse lande, og den er forenelig med liberaliserede muligheder for indvandring.

Læs mere

Netop offentliggjorte tal for industriens timelønomkostninger viser en stigning på 4,6 pct. i 2008 til 270 kr. pr. time. Til sammenligning er lønningerne (målt i kroner) under ét blot steget med 0,9 pct. i de lande, vi normalt handler med. Lønstigningstakten for industriarbejdere i Danmark har i de seneste år ligget mærkbart over lønstigningerne i udlandet. For at de danske eksportvirksomheder skal komme styrket ud af krisen, er der behov for en periode med afdæmpede lønstigninger (som ligger under udlandets). I den sammenhæng kan det være gavnligt, at ledigheden stiger i en periode. Derfor kan vækstpakker, som sigter efter at fastholde ledigheden på et lavt niveau, ende med at blive kontraproduktive i form af tabte arbejdspladser i eksporterhvervene.

Læs mere

Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation. Fraregner man ”ved ikke” svarerne er der et absolut flertalt mod anvendelsen af ekspropriation under alle omstændigheder til private formål. Folketinget skal den 12. maj 2009 behandle et lovforslag om ændring af planlovens adgang til ekspropriation, der dog ikke ændrer på muligheden for at ekspropriere til private formål. Undersøgelsen bør få miljøministeren til at ændre det verserende lovforslag om ændring af planloven således, at adgangen til at ekspropriere til private formål ophæves.

Læs mere

Topskattelettelser har allerede efter få år større effekt på beskæftigelsen end offentlige investeringer. Den større effekt på beskæftigelsen skyldes, at lettelser i marginalskatterne i modsætning til øgede offentlige udgifter har betydelige varige effekter på arbejdsudbuddet. Med andre ord vil en marginalskattelettelse øge velstanden mere end en stimulans via udgiftssiden. Det bygger således på en meget kortsigtet vurdering, når det anføres, at øget offentligt forbrug eller offentlige investeringer er de bedste vækstinstrumenter. Det anbefales derfor, at regeringen i en eventuel vækstpakke prioriterer finanspolitiske lempelser som letter i marginalskatten. Men det er fortsat vurderingen, at man bør afvente med en finanspolitisk lempelse, idet ledigheden fortsat ligger langt under det strukturelle niveau.

Læs mere

Hvordan skal regeringen øge aktiviteten i dansk økonomi?
Ca. 54 pct. af dem der har taget stilling mener, at det skal ske gennem skattelettelser, mens ca. 46 pct. mener det skal ske gennem offentlige udgifter. Dette er resultatet af en meningsmåling udført for CEPOS, hvor Catinét har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvordan regeringen skal øge aktiviteten i dansk økonomi. Flertallets synspunkt er på linje med videnskabelige undersøgelser, der finder, at lavere skat, herunder marginalskat, på sigt øger beskæftigelse og velstand. CEPOS’ beregninger viser, at selvom højere udgifter på meget kort sigt har en større effekt på beskæftigelsen, så vil lavere skat efter nogle få år øge beskæftigelsen betydeligt. På sigt vil 5 mia.kr. anvendt på lettelse i topskatten øge beskæftigelsen svarende til ca. 7.000 personer, mens 5 mia.kr. anvendt på øgede offentlige udgifter har en langsigtet effekt på beskæftigelsen på ca. 0 personer.

Læs mere

Det kan med udgangspunkt i nye beregninger foretaget af den uafhængige institution DREAM for CEPOS fastslås, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper og for gruppen klassificeret som danskere. De negative nettobidrag for indvandrere og efterkommere er udtryk for konsekvenser af politiske valg, idet de primært skyldes den førte indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitik, der dels tiltrækker indvandrere med beskedne formelle kvalifikationer, dels fastholder mange indvandrere i det sociale ydelsessystem. Det er vigtigt at understrege, at indvandringens finansieringsbyrde ikke er et argument imod indvandring fra mindre udviklede lande endsige en kritik af indvandrere i Danmark, men et argument for at ændre den eksisterende indvandrings- og socialpolitik.

Læs mere
Tilmelding

Omfanget af regulering via bekendtgørelser har nået et niveau, der stiller spørgsmålstegn ved magtfordelingen i Danmark, da regeludstedelse i høj grad forestås af ikke-folkevalgte administrative myndigheder. Denne udvikling er i strid med grundtanken bag magtfordelingslæren. Den nuværende borgerlige regering har udstedt langt flere bekendtgørelser end Nyrup-regeringen. I perioden 2001 til 2008 er der hvert år på nær 2007 og 2008 sket en stigning i antallet af udstedte bekendtgørelser. CEPOS foreslår, at regeringen fastsætter en målsætning om at nedbringe antallet af nye bekendtgørelser markant, samt ophæve bekendtgørelser, der anses som overflødige.

Læs mere

Protektionismen er på fremmarch. Det er altid en forfejlet og farlig politik, men især under en økonomisk krise vil stigende protektionisme svække verdensøkonomien yderligere.

Det er baggrunden for, at en række tænketanke i hele verden, samlet i International Policy Network, nu samler underskrifter på en erklæring til støtte for den frie handel.

Det er planen, at erklæringen skal overbringes til G20-topmødet den 1. april.

Underskrift-indsamlingen er et led i en meget bredere kampagne, som går ud på at gøre befolkningerne i verdens lande opmærksom på de bestræbelser, der gøres mange steder for at øge protektionismen, og hvilke farer, det udgør. Man opfordrer alle til at kæmpe for de mange positive følger, som kommer af stigende frihandel.

Læs mere og underskriv erklæringen

Tillid mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen. På denne baggrund har Danmarks Statistik i oktober til december 2007 lavet en undersøgelse for CEPOS, hvor rtniske danskere og indvandrere/efterkommere med oprindelse i muslimske lande spørges, hvor stor tillid de har til hinanden. Konklusionen er, at hele 90 pct. af de etniske danskerne har tillid til danskere i almindelighed, mens tilliden er væsentligt lavere til muslimer i Danmark (55 pct.). De adspurgte indvandrere og efterkommere fra muslimske lande har generelt lavere tillid, men der er ikke stor forskel mellem deres tillid til danskere i almindelighed og deres tillid til muslimer. En meget interessant pointe er, at den indbyrdes tillid mellem etniske danskere og indvandrere faktisk er meget højere, end grupperne tror. Indvandrerne har betydeligt højere tillid til danskerne, end de tror, og etniske danskerne har større tillid til de muslimske indvandrere, end de tror.

Læs mere

CEPOS har regnet på den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien for mellemlange (MVU) og lange videregående uddannelser (LVU) har været meget konstant i perioden 1997-2005. Det fremgår også, at det progressive skattesystem reducerer uddannelsespræmien markant.  Det findes, at beskatningen af uddannelsesafkastet for MVU, LVU og PhD fortsat er høj efter Forårspakke 2.0, selv om reformen er et skridt i den rigtige retning. Havde regeringen i større omfang målrettet sine skattelettelser mod de mest forvridende skatter, kunne marginalskatten sænkes til 43 pct. Hvis det var sket, ville skattesystemet næsten ikke svække incitamentet til uddannelse.

Læs mere

I 2006 blev adgangen til at foretage hemmelige aflytninger udvidet ved Terrorpakke II. Det betyder, at alle de telefonnumre, som der er bestemte grunde til at antage, at en terrormistænkt vil benytte, kan aflyttes af PET uden forudgående retskendelse. Justitsministeren foreslår nu, at denne ordning skal anvendes på anden grov kriminalitet. Dette er en retssikkerhedsmæssigt betænkelig udvidelse af ekstraordinære anti-terror beføjelser. CEPOS anbefaler, at lovforslaget sættes i bero med henblik på en vurdering af, hvorvidt udvidet aflytning er tvingende nødvendig for at opklare bandekriminalitet, samt om der kan indføres en mindre indgribende ordning.

Læs mere

Indvandrere fra muslimske lande er positivt stemte overfor deres liv i Danmark. I en undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for CEPOS i 2007 angiver 79 pct. af indvandrerne og 91 pct. af efterkommerne fra muslimske lande, at deres liv er bedre i Danmark end i oprindelseslandet. I undersøgelsen er indvandrerne og efterkommerne også blevet spurgt til specifikke aspekter ved det danske samfund i forhold til hjemlandet. Mest tilfredse er man med de økonomiske forhold i Danmark i forhold til hjemlandet, og mindst tilfredse er man med de religiøse mindretals rettigheder.

Læs mere

I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere fra muslimske lande. Resultaterne indikerer for det første, at der kun er ringe opbakning til indførsel af Sharia ad lovgivningsmæssig vej i Danmark, som næsten otte ud af ti nydanskere er imod. Men nydanskeres opbakning til demokratiske normer som ytringsfrihed og personlig frihed er ikke så stærk som afvisningen af Sharia. Hver anden er tilhænger af et forbud mod bøger og film, der angriber religion, og mere end hver fjerde er tilhænger af et forbud mod homoseksualitet.

Læs mere

CEPOS har udarbejdet en liste over den forventede timeløn (i forhold til en ufaglært), livsindkomster samt hvor stor en del af livet, der tilbringes i ledighed ved forskellige uddannelser. Der er dog ikke beregnet livsindkomster for korte videregående uddannelser.

Tabellen kan bruges af f.eks. unge mennesker, som ønsker at sammenligne de uddannelser, de måtte have i tankerne.

Se notat om økonomisk gevinst ved 15 forskellige uddannelesr

Danske politikere har beklaget nedgangen i optaget til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. I den forbindelse gøres der overvejelser om, hvad der bestemmer unges valg eller fravalg af uddannelse, ligesom det også overvejes, hvordan man kan få flere til at dygtiggøre sig. I den forbindelse er det relevant, at en undersøgelse udført af Mads Meier Jæger (SFI) finder, at både økonomiske (ønsket om en høj indkomst i fremtiden) og sociale faktorer (vennekreds mv.) har betydning for unges valg/fravalg af ungdomsuddannelse. Undersøgelsen, der baserer sig på data fra PISA-undersøgelsen, finder, at selvom begge faktorer har indflydelse på de unges uddannelsesvalg, er der en lille overvægt til de økonomiske overvejelser.

Læs mere
Læs mere

Der er mange grunde til at tage en uddannelse, heriblandt interesser, familietraditioner, sociale relationer og økonomi. Betydningen af den økonomiske gevinst ved at uddanne sig fremgår bl.a. af undersøgelser fra SFI og OECD. Dette notat belyser uddannelsespræmien i Danmark ud fra en ny undersøgelse udført af iTracks for CEPOS. Uddannelsespræmien angiver timelønnen for en person med videregående uddannelse sammenlignet med en person, der er ufaglært.

Læs mere

Dette notat indeholder en liste over de økonomiske gevinster og beskæftigelsesmuligheder for 15 forskellige uddannelser. For uddannelserne beregnes den forventede timeløn, livsindkomst samt hvor stor en del af livet, der tilbringes i ledighed. I bilaget angives resultaterne for 152 uddannelser. Det fremgår, at aktuaruddannelsen er den uddannelse, der giver højest timeløn og livsindkomst. CEPOS anbefaler, at unge, der skal vælge uddannelse, bliver gjort opmærksom på forventet indkomst- og ledighedsniveau for den uddannelse, de vælger samt dem, de fravælger.

Læs mere
Se listen over alle uddannelser her

CEPOS har fået adgang til uddrag fra et udkast, som indeholder anbefalinger til nye regler vedrørende domstolsprøvelse af udvisning af udlændinge, der udgør en fare for statens sikkerhed. Udkastet er udarbejdet af et arbejdsudvalg, der har til formål at komme med anbefalinger på området. Udkastet anbefaler bl.a. at indføre dele af det britiske system for udvisning af udlændinge, der udgør en fare for statens sikkerhed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har dog netop truffet en afgørelse, der underkender dele af dette britiske system. EMDs afgørelse bør medføre, at arbejdsudvalget i sin endelige rapport lægger større vægt på, at den mistænkte får mulighed for effektivt at imødegå fortroligt bevismateriale.

Læs mere

Topskattelettelser har allerede efter få år større effekt på beskæftigelsen end offentlige investeringer. Den større effekt på beskæftigelsen skyldes, at lettelser i marginalskatterne i modsætning til øgede offentlige udgifter har betydelige varige effekter på arbejdsudbuddet. Med andre ord vil en marginalskattelettelse øge velstanden mere end en stimulans via udgiftssiden. Det bygger således på en meget kortsigtet vurdering, når det anføres, at øget offentligt forbrug eller offentlige investeringer er de bedste vækstinstrumenter. Det anbefales derfor, at regeringen i en eventuel vækstpakke prioriterer finanspolitiske lempelser som letter i marginalskatten. Men det er fortsat vurderingen, at man bør afvente med en finanspolitisk lempelse, idet ledigheden fortsat ligger langt under det strukturelle niveau.

Læs mere

Forsvarslovens § 17 giver forsvarsministeren adgang til at træffe foranstaltninger vedrørende rettighederne i grundlovens § 72 såsom hemmelig overvågning i tilfælde af ”krig eller andre ekstraordinære forhold”. Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 skal hemmelige overvågningsforanstaltninger opfylde en række retssikkerhedsmæssige garantier, og som kun kan fraviges, såfremt Danmark suspenderer dele af EMRK. Forsvarslovens § 17 indeholder ingen af disse retssikkerhedsmæssige garantier og må derfor antages at være i strid med EMRK artikel 8.

Læs mere

”Skattekommissionen finder et råderum til lavere skat på 35 mia. kr. Havde Skattekommissionen anvendt råderummet optimalt, kunne alle danskere få en marginalskat på omkring 43 pct. Det ville være på niveau med USA, England og Schweiz. Det kunne være århundredets skattereform, men kommissionen nøjes med et lille skridt i den rigtige retning.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Læs mere
Hør Mads Lundby Hansen i Radioavisen mandag d. 02-02-2009

Siden finanskrisens udbrud i starten af efteråret har den Europæiske Centralbank (ECB) sænket den pengepolitiske rente mærkbart, og i de kommende måneder ventes yderligere rentenedsættelser fra ECB. Man risikerer at overdosere den økonomiske politik med en finanspolitisk hjælpepakke fra regeringen på nuværende tidspunkt, således at resultatet ikke bliver højere beskæftigelse, men i stedet blot øget løn- og prisinflation. Det koster i sidste ende arbejdspladser.

Læs mere

Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere til byudvikling i henhold til kommuneplaner. Lovforslagets ændring er et skridt i den rigtige retning, men forslaget medfører ikke begrænsninger på kommunale ekspropriationer i henhold til lokalplaner. Der kan derfor stadig eksproprieres til fordel for eksempelvis private golfbaner.

Læs mere

Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds på nær enkelte kommuner. På baggrund af det tilgængelige materiale fra Københavns Politi må det konkluderes, at disse beslutninger er i strid med Politilovens § 6. I henhold til denne lovs forarbejder skal visitationszoner som udgangspunkt indføres i bestemt afgrænsede områder, og kan ikke omfatte hele politikredse eller kommuner. Politidirektøren bør ophæve beslutningerne om indførelse af visitationszoner, som afgrænses af kommuner eller politikredse, og sikre, at eventuelle fremtidige visitationszoner holder sig indenfor rammerne af Politilovens § 6.

Læs mere

I 2003 var der ca. 185 love, bekendtgørelse, m.v., der bemyndigede tvangsindgreb for offentlige myndigheder. I dag er der omkring 225 love og bekendtgørelser, m.v., som tillader tvangsindgreb uden retskendelse. Tvangsindgreb bør være undtagelsen frem for reglen, og den omfattende og stigende anvendelse udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. CEPOS foreslår derfor, at retssikkerhedsloven ændres. Pligten til at indhente forudgående retskendelser bør således udvides, adgang til private hjem bør som altovervejende hovedregel kræve forudgående retskendelse, og lovens undtagelsesbestemmelser bør fortolkes indskrænkende.

Læs mere

Catinét har for CEPOS gennemført en meningsmåling, der viser, at 52,5 pct. af befolkningen mener, at det offentlige serviceniveau er reduceret under VK-regeringen, mens 9,8 pct. mener, servicen er blevet bedre. 37,7 pct. af befolkningen mener, at serviceniveauet er uændret. Eftersom udgifterne pr. bruger og den offentlige sektors andel af BNP er vokset betydeligt siden 2001, kan det virke underligt, at så mange danskere mener, at serviceniveauet er faldet siden 2001.

Læs mere

Dette notat gennemgår hovedresultaterne i en ECB-undersøgelse, hvor der fokuseres på sammenhængen mellem den offentlige sektors størrelse og væksten i BNP for OECD- og EU-lande. I undersøgelsen anføres det, at en stor offentlig sektor ud fra et teoretisk synspunkt vil være hæmmende for den økonomiske vækst på grund af bl.a. ineffektivitet i den offentlige produktion. Herudover vil de højere skatter, der følger af udbygning af den offentlige sektor, hæmme væksten. Hovedresultatet er, at en stigning i udgiftstrykket (alle udgifter under ét, dvs. offentligt konsum, overførsler, subsidier samt investeringer) på 1 pct. af BNP reducerer væksten i BNP pr. capita med knap 0,1 pct.point i EU-landene.

Læs mere

Tal fra OECD viser, at 2008 er året, hvor Danmark for første gang i 20 år har et offentligt forbrug, der er større end i Sverige. Dermed vil Danmark i 2008 være det land i OECD der har det største offentlige forbrug i procent af BNP. I de kommende år vil Danmark udbygge forskellen til Sverige, fordi det skønnes, at væksten i BNP vil være lavere end i Sverige, mens væksten i den offentlige sektor vil være større. En udbygning af den offentlige sektor kan virke som en velstandsdæmper. Dels indebærer en større offentlig sektor før eller siden højere skatter. Det reducerer arbejdsudbud og velstand. Dels peger studier på, at ressourcer i den offentlige sektor anvendes mindre effektivt end i den private sektor.

Læs mere

I kommissoriet for Skattekommissionen anføres det, at finansiering af lavere skat kan findes uden for skattesystemet. I dette notat skitseres et scenarie, hvor efterlønnen fjernes for de 30-årige og dem, der er yngre. Beregningerne er udført af DREAM-gruppen for CEPOS. Forslaget indebærer, at generation 1978 og yngre generationer ikke kommer på efterløn. Det efterlader et råderum på 6 mia. kr. i dag til Skattekommissionen. For 6 mia. kr. kan topskatten lettes med 5 point i dag, så den øverste marginalskat kan sænkes fra 63 til 58,5 pct.

Læs mere

Hvis de seneste års kraftige stigning i udgifterne til medicin fortsætter i de kommende år, står det offentlige sundhedsvæsen overfor en kæmpe finansieringsudfordring. I forhold til det råderum til øgede sundhedsudgifter, som regeringens 2015-plan lægger op til, mangler der i 2025 omkring 20 mia. kr. til finansiering af stigningen i medicinudgifterne (og allerede i 2015 mangler der omkring 5 mia. kr.).

Læs mere

FN organer som Menneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen underminerer de basale menneskerettigheder, som FN er sat i verden for at beskytte. En alliance af ikke-vestlige stater sætter en dagsorden, hvor ytringsfrihed undergraves til fordel for religion, hvor kritik af menneskerettighedskrænkelser udvælges efter politiske motiver, og hvor kollektive rettigheder tildeles samme vægt som klassiske frihedsrettigheder.

Læs mere

Påstande om, at introduktionen af afdragsfrie lån, spekulation samt skattestoppet står bag festen på boligmarkedet, er en myte. De faldende renter siden 2000 er den dominerede faktor bag stigningen i boligpriserne – omkring halvdelen af prisstigningerne kan forklares af renteudviklingen.

Læs mere

Oppositionens og fagbevægelsens krav om højere dagpenge modarbejder målsætningen om at øge beskæftigelsen. Et øget dagpengeniveau vil isoleret set reducere incitamentet til at skifte ledighed ud med beskæftigelse og derfor øge ledigheden og manglen arbejdskraft på længere sigt. Selv et mindre løft i dagpengesatsen på 5 pct. vil kræve en reduktion i dagpengeperioden til 1 år, hvis regeringens krav om 20.000 ekstra personer i beskæftigelse på langt sigt skal opfyldes.

Læs mere

Konsekvensen af de strandede arbejdsmarkedsreformer er, at der i øjeblikket mangler finansiering for ca. 14 mia. kr. i regeringens økonomiske 2015-plan. CEPOS har beregnet, at dette kan håndteres ved, at regeringen nedjusterer væksten i det offentlige forbrug til ca. 0,5 pct. fra de nuværende knap 1 pct. i perioden 2009-2015. En sådan nedjustering vil forbedre holdbarheden med 0,8 pct. af BNP eller ca. 14 mia. kr. Dermed kan man sige, at der ”sættes tæring efter næring”.

Læs mere

Metock-dommen har tydeliggjort nogle af problemerne i Danmarks indvandringspolitik. Den tøvende og foreløbige reaktion har først og fremmest været fortsatte overvejelser om detailregulering, der kan gøre det besværligt for indvandrere at komme til Danmark. Den reguleringssøgende indgangsvinkel er forståelig, men den er ikke en fremtidsholdbar løsning, set i forhold til de oplagte problemer med beskæftigelsesmæssig og social integration af indvandrere i Danmark. I notatet skitseres mulighederne for at liberalisere indvandringen til Danmark og samtidig tilpasse de offentligt finansierede indkomstoverførsler og serviceydelser, så Danmark kan tiltrække indvandrere til beskæftigelse frem for til offentlig forsørgelse.

Læs mere

DREAM-gruppen har for CEPOS beregnet, hvor meget en nyfødt, der kommer til verden i 2008,gennem sit liv vil trække på de offentlige finanser. Dvs., hvor meget betaler den nyfødte gennem livet i skat og afgifter fraregnet de offentlige ydelser, der modtages. I beregningerne er der taget højde for velfærdsaftalen fra 2006 (der bl.a. ændrer på efterløn og folkepension), 2015-planen (herunder løftet i det offentlige forbrug) samt den nye skattereform, der indfases i 2008 og 2009. Resultatet af beregningerne er, at generation 2008 vil have et negativt nettobidrag på godt 600.000 kr.

Læs mere

Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget lavere end det som aktivitetsniveau og inflationspres ellers ville tilsige. Det lave renteniveau har øget boligpriserne og aktiekurserne og derved medvirket til at skabe den spekulative boble, som luften nu siver ud af. Det er også tilfældet i Danmark, hvor den Europæiske Centralbanks renteniveau i perioden 2004-2007 har været markant lavere end det, som den danske konjunktursituation ellers ville tilsige.

Læs mere

I mange meningsmålinger spørges befolkningen, om de ønsker en opretholdelse af efterlønsordningen. Det er på mange måder en ”gratis omgang”, da de adspurgte ikke bliver spurgt om, hvor meget de vil betale for at have en efterlønsordning. CEPOS har fået udarbejdet en meningsmåling, hvor befolkningen spørges om, hvad de er villige til at betale ekstra i skat for at opretholde efterlønsordningen. Det fremgår, at ca. 54 pct. ikke ønsker at betale ekstra i skat for ordningen. De resterende 46 pct. er villige til at betale ekstra, men det er kun ca. 13 pct., der er villige til at betale den reelle ”pris” på 3.000 kr. om året for efterlønsordningen.

Læs mere

Dette notat omhandler den seneste opgørelse af skattetrykket i OECDs Revenue Statistics. Det fremgår, at Danmark i 2007 har det højeste skattetryk i OECD. En placering vi også havde i 2004 og 2005, mens vi i 2006 delte den med Sverige. Titlen verdens højeste skattetryk modarbejder de udfordringer, Danmark står overfor. Først og fremmest belastes danske lønmodtagere af verdens højeste skattetryk gennem både indkomstskat og afgifter. Endvidere gør et højt skattetryk det sværere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Endelig medvirker det høje skattetryk til, at produktive danskere rejser til udlandet for at arbejde. Alle disse effekter dæmper arbejdsudbuddet Regeringen bør fremlægge en plan for lavere skattetryk i forbindelse med den kommende skattereform. Såfremt denne reform skulle ende med en marginalskat på 40 pct. finansieret gennem lavere offentlige udgifter, vil det indebære en reduktion i skattetrykket med ca. 3 pct. af BNP. Dermed vil Danmark formentlig ændre sin position til andenpladsen i skattetryk. En skattereform, hvor lettelser i indkomstskatten finansieres af andre skatter, vil derimod ikke ændre på det samlede skattetryk.

Læs mere