Undersøgelsen bygger på tal fra Undervisningsministeriet vedrørende antallet af folkeskoler, undervisningseffekt og andelen af timer på skolerne med brug af linjefagsuddannede lærere.
I undersøgelsen ses på sammenhængen mellem skolernes evne til at løfte eleverne fagligt (den såkaldte undervisningseffekt) set i forhold til, hvor stor en andel af undervisningstimerne på skolen, der varetages af lærere, som har linjefagskompetencer i det fag, de underviser i.
”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor god en skole er til at løfte deres elever i faglig henseende og andelen af undervisningstimerne på den enkelte skole, som varetages af lærere, der har linjefagskompetencer i det fag, de underviser i. Det betyder groft sagt, at lærere uden linjefagskompetencer i de specifikke fag kan være ligeså gode lærere som andre, og det derfor ikke nødvendigvis er deres faguddannelse, som gør dem til dygtige lærere, men derimod ligeså vel kan være en række andre faktorer så som engagement, ledelse, m.m., som spiller ind på skolens præstationer”, siger forskningschef Henrik Christoffersen.
”Dette udelukker imidlertid ikke, at nogle skoler er i stand til at skabe gode resultater ved udnyttelse af linjefagskompetencer i undervisningen. Derfor har vi også set på, om der findes omstændigheder, som gør det muligt for skolerne at få gevinster af at udnytte linjefagskompetencer. Er der f.eks. en positiv sammenhæng mellem skolens økonomi og dermed deres udgifter til lærerlønninger per elev og påvirkningen af undervisningseffekten ved brugen af linjefagskompetencer? Eller er der en sammenhæng mellem skolens størrelse, elevmassens sammensætning og graden af decentralisering i kommunens organisation med, hvorvidt brugen af linjefagskompetencer styrker undervisningen og således påvirker undervisningseffekten? Samtlige resultater viser desværre, at der ingen sammenhæng er”, forklarer han.
”Mange skoler bruger i dag lærere til at undervise i fag, som de nødvendigvis ikke har linjefagskompetencer i. Og som undersøgelsen viser, så behøver det langt fra betyde, at skolerne klarer sig dårligt. Tværtimod. Det er derfor uhensigtsmæssigt, når politikere vælger at gennemføre en folkeskolereform, som rammer alle landets folkeskoler, uden faglig evidens for, at tiltagene virker”, lyder det fra Henrik Christoffersen.
