Undervisningseffekten er det, som Undervisningsministeriet betegner som ’løfteevne’.
For at kunne bedømme skolers præstationer har ministeriet testet en lang række socioøkonomiske faktorer for at se, om de har forklarende betydning for elevers resultater. Dette gør man for at kunne bedømme og sammenligne skolerne ud fra de forudsætninger, de har. Her forstået som de elever, de skal undervise.
De forskellige socioøkonomiske faktorer indgår med forskellig vægtning i en ligning, og den værdi, der fremkommer, bliver sat i forhold til landsgennemsnittet for de afsluttende eksamenskarakterer. Af denne beregning kommer den karakter, som man ud fra de socioøkonomiske referencer forventer, at eleverne på skolen gennemsnitligt vil få ved deres afsluttende eksamen.
Således vil forventningen være højere, hvis skolen har elever med en stærk socioøkonomisk baggrund, mens forventningen til skoler med svagere elever vil være lavere. De skoler, hvor den gennemsnitlige karakter ved de afsluttende eksamener er, som det kunne forventes givet elevernes socioøkonomiske baggrund, har opnået undervisningseffekten 0.
Hvis den gennemsnitlige karakter ved den afsluttende eksamen er 7 og forventningen, givet den socioøkonomiske baggrund for elevmassen, er 6, vil skolen have en positiv undervisningseffekt på +1. Skolen har altså løftet eleverne en helt karakter over, hvad man kunne forvente.
De faktorer, der er blevet fundet har forklarende betydning er:
- Køn
- Alder
- Herkomst og oprindelsesland (dansk, indvandrere fra vestligt land, indvandrere fra ikke-vestligt land, efterkommer fra vestligt land, efterkommer fra ikke-vestligt land)
- Forældrenes højeste fuldførte uddannelse
- Faderens arbejdsmarkedsstatus (beskæftiget, ledig, øvrig uden for arbejdsmarkedet)
- Moderens arbejdsmarkedsstatus (ibid.)
- Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst (median, nedre, eller øvre kvartil)
- Faderens lediggang (antal dage i forhold til antal hverdage i året)
- Moderens lediggang (ibid.)
- Familietype (par, enlig)
- Antal børn og placering i børneflokken (enebarn, ældste i børneflok, midtebarn i børneflok på højst 4, yngste barn i børneflok på højst 4, øvrige)
