CEPOS inviterer til lancering af bogen "Borger & Stat"

Er du politisk nysgerrig og videbegærlig, og interesserer du dig især for den danske borgerligheds ideologiske tankegods? Så er torsdag d. 10. februar en vigtig dag for dig.

Torsdag d. 10. februar klokken 17 – 18.30 lancerer CEPOS nemlig i samarbejde med forlaget Klim bogen ”Borger & Stat”, der er den første både teoretiske og praktiske indføring set fra danske forhold i de borgerlige tanker, der ligger til grund for en lang række nutidige politiske visioner og muligheder - og du er inviteret med til lanceringen.

”Borger & Stat” er redigeret af uddannelseschef i CEPOS Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og filosof Brian Degn Mårtensson og indeholder bidrag fra nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer og samfundsteoretikere, som giver deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle over for borgeren.

På lanceringsdagen d. 10. februar fra klokken 17 til 18.30 vil et udvalg af forfatterne præsentere deres bidrag, og det vil være muligt at købe ”Borger & Stat” til en meget fordelagtig pris.

CEPOS er værter ved arrangementet, som finder sted på Landgreven 3 i København. Der vil blive serveret lidt at spise og drikke ved arrangementet.

Vi glæder os til at se dig.  


Du kan tilmelde dig arrangementet her: https://cepos.nemtilmeld.dk/52/


Bogen vil kunne købes ved arrangementet.

Dato og tid

D. 10. februar 2022 kl. 17:00 til 18:30

Sted

CEPOS
Landgreven 3, 3. sal
1301 København K.