Over- eller underreagerer sundhedsmyndighederne på corona?

Type: Debat
Table of contents×

Table of contents

Tags

Table of contents

Tags

Påbuddet til danske privathospitaler om at stille respiratorer og anæstesiapparater til rådighed kan ligne en overreaktion, da vi lige nu har en overkapacitet. Omvendt peger Sundhedsstyrelsens oprindelige afslag på masker fra Sydkorea på, at man har undervurderet situationen.

Sundhedsstyrelsen har som et led i håndteringen af coronakrisen givet et påbud til danske privathospitaler med beholdning af anæstesiapparater og respiratorer om, at de skal lukke delvist for en periode, da de skal stille alle deres respiratorer og anæstesiapparater til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen.

Dette skete vel at mærke i en situation, hvor det offentlige sundhedssystem rådede over 927 respiratorer, og Sundhedsstyrelsens egen prognose viste, at man i værste fald ville få brug for 827 respiratorer.

Med inddragelsen af respiratorer fra privathospitaler, Forsvaret, dyreklinikker og yderligere indkøb, vil det offentlige sundhedsvæsen have 1.260 respiratorer til rådighed under den forventede corona-spidsbelastning i uge 16.

Dette svarer altså umiddelbart til en overkapacitet på godt 50 procent i forhold til det, som Sundhedsstyrelsen har vurderet som værste fald.

Brug for privathospitaler efter krisen
Det er fra privathospitaler blevet påpeget, at Sundhedsstyrelsens påbud vil medføre, at 80-90 procent af privathospitalernes operationer må aflyses, hvilket vil påføre patienterne betydelige gener. Desuden vil privathospitalerne miste deres indtægter, og de vil således have krav på en rimelig kompensation, som skatteyderne må finansiere.

Man må håbe, at sundhedsmyndighederne og politikerne på trods af deres altoverskyggende fokus på den aktuelle coronasituation alligevel har så meget fokus på fremtiden, at de sørger for, at kompensationen til privathospitalerne bliver stor nok til, at de overlever.

Tabet af den private hospitalssektor kan måske på kort sigt med det nuværende entydige fokus på corona virke som en lille pris – og for de ideologiske modstandere af privathospitaler måske ligefrem en gevinst.

På længere sigt vil det dog indebære et betydeligt tab for patienterne, da der bliver hårdt brug for privathospitalernes kapacitet til afviklingen af alle de udskudte operationer og genoprettelse af behandlingsgarantierne, når vi er ovre på den anden side af corona-krisen.

Rygmarvsreaktioner og tommelfingerregler
Umiddelbart forekommer beslaglæggelsen af privathospitalernes udstyr således at være en overreaktion. Det er dog for personer – som undertegnede – uden særlig sundhedsfaglig indsigt meget vanskeligt at fastslå, hvorvidt der i det konkrete tilfælde er tale om en overreaktion.

Det er dog i den forbindelse værd at bemærke sig, at man på baggrund af samfundsvidenskabelig forskning kan forvente, at der på nuværende tidspunkt vil være en systematisk tendens til overreaktion i de politiske og administrative beslutninger.

Rigtig mange beslutninger i vores liv foregår på baggrund af rygmarvsreaktioner eller tommelfingerregler, hvor vi på baggrund af vores tidligere erfaringer instinktivt og umiddelbart ved, hvad der plejer at være bedst for os at gøre. Dette gælder i særdeleshed for politikere og embedsmænd.

Når Folketinget hvert år vedtager en ny finanslov, er det eksempelvis kun en forsvindende lille andel af nationens budget, der er til debat. Hovedparten af resten af budgettet bliver fastsat som en videreførelse af sidste års budget.

Dette skyldes, at finansloven – og de fleste andre samfundsproblemer – har en kompleksitet, der indebærer, at vi ikke kan forholde os til alle problemstillingerne på en gang.

Derfor bliver mange beslutninger truffet på baggrund af rygmarvsreaktioner og tommelfingerregler, der er skabt af vores tidligere erfaringer. Dette er der solid forskningsmæssig belæg for, og der er endda givet flere nobelpriser i økonomi til forskere på området.

Tendens til at undervurdere
Spørgsmålet er så, hvad der sker, når politikere og embedsmænd pludselig befinder sig i en corona-krise, hvor fokus meget hurtigt skal ændres, og deres tidligere erfaringer kun er til begrænset nytte. Der er heldigvis også forskere, der har undersøgt, hvad der sker i denne type situationer.

Når der indfinder sig en helt ny situation, vil der i begyndelse være en klar tendens til at undervurdere det nye problem. Det skyldes dels, at politikerne i udgangspunktet har fokus på helt andre problemstillinger, og deres umiddelbare rygmarvsreaktioner og tommelfingerregler er tilpasset dem. Dette er en almenmenneskelig reaktion, som vil være gældende uanset hvem, der har regeringsmagten.

Efter en tilpasningsperiode kommer der fokus på de nye problemer, men i det tilfælde vil der være en tendens til at have for meget fokus på disse problemer og overreagere i udformningen af løsningerne, da man belært af erfaringen og på grund af menneskers begrænsede kognitive kapacitet, nu har fjernet fokus fra stort set alt andet.

Der kan således også i forhold til håndteringen af corona-krisen observeres historier, der umiddelbart forekommer at være tegn på underreaktioner i begyndelsen af forløbet.

Eksempelvis fik embedsmænd i Sundhedsministeriet i begyndelsen af marts ikke fulgt op på en henvendelse fra Sydkorea vedrørende muligheden for at indkøbe testudstyr. Efterfølgende måtte sundhedsministeren beklage, at man ikke havde givet den sydkoreanske henvendelse tilstrækkelig opmærksomhed.

Der er kommet en ny logik
En nedprioritering af en henvendelse fra en leverandør, der gerne vil sælge noget, ville under normale omstændigheder formentlig have været den helt rigtige rygmarvsreaktion for den gode embedsmand, der skal tage hensyn til overholdelsen af de offentlige udbudsregler, når der skal foretages store indkøb.

Nu var der bare pludselig en ny logik, der indebar, at den sædvanlige rygmarvsreaktion og prioritering var forkert, hvilket har givet både embedsmænd og minister røde ører. En lignende henvendelse vil i den kommende tid uden tvivl få maksimal opmærksomhed.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har nu også gentagne gange været i medierne for at undskylde, at man ikke tog corona-krisen langt mere alvorlig langt tidligere. Det er jo nemt at være bagklog – særligt for udenforstående uden ansvar.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at sundhedsmyndighedernes første reaktion meget vel kan bygge på deres erfaringer med, hvad der har været klogt at gøre i lignende tidligere situationer. Eksempelvis havde sundhedsmyndighederne i høj grad "is i maven" til at anbefale en begrænset reaktion under svineinfluenzaen, hvilket tilsyneladende var en succes.

Desuden har WHO's og de danske sundhedsmyndigheders reaktion på tidligere pandemier været omdiskuteret. Derfor kan det på baggrund af tidligere erfaringer have været en forståelig rygmarvsreaktion, at sundhedsmyndighederne lige "slog koldt vand i blodet", men det viste sig jo desværre – i bagklogskabens ulideligt klare lys – at være forkert og dermed en underreaktion på en helt ny situation.

Kritisk presse er afgørende
Det kan således medføre store omkostninger, at der i starten af en krise vil være en tendens til underreaktion. Tilsvarende er det vigtigt at være opmærksom, at der i den nuværende situation, hvor krisebevidstheden har indfundet sig, vil være en betydelig tendens til overreaktioner i tiltagene i forhold håndteringen af corona-krisen.

Derfor er det tankevækkende, at man umiddelbart på det seneste kan se reaktioner fra myndighederne - som beslaglæggelsen af privathospitalernes udstyr - der umiddelbart forekommer at kunne være tegn på en begyndende tendens til overreaktioner i forhold til corona-krisen.

I en situation hvor det for de fleste vil være umuligt at fastslå, hvornår og i hvilket omfang der i de konkrete tilfælde er tale om overreaktioner, er en kritisk presse helt afgørende. Det er i den forbindelse i særdeleshed vigtigt, at personer med lægefaglige kompetencer er aktive i den offentlige debat og forholder sig kritisk til regeringens tiltag.

Det sker heldigvis allerede nu, og de kritiske analyser fra læger vil forhåbentlig tage til i omfang. Kritisk faglig kvalificeret debat om regeringens beslutninger er en af de mest samfundsgavnlige ting, som man kan beskæftige sig med i den nuværende situation – også i den sammenhæng har vi lige nu et helt særligt behov for dygtige lægers engagement.

Footnotes