Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Table of contents×
CEPOS-analyse viser, at et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer.

De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed og konkurrence i den offentlige sektor, et frit sygehusvalg således at pengene følger patienten, til afskaffelse af lukkelov og mediestøtte og til privatisering af TV2 og SAS samt nedsættelse af registreringsafgiften.

”Notatet afdækker på baggrund af en meget stor stikprøve, hvor opbakningen blandt vælgerne til reformer er størst og hvilke reformer, de er positive/negative overfor. Analysen viser også, at Dansk Folkepartis vælgere ikke er særligt reformkritiske.  De er faktisk marginalt mere positive overfor reformer end de radikale vælgere. Det bryder altså med en udbredt opfattelse af, at de radikale vælgere er mest reformivrige, mens DF-vælgerne er traditionalister med særlig reformaversion”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen.

Analysen tyder overordnet på, at der er størst tilslutning til:

  1. Større ledelsesansvar, valgfrihed og effektivitet samt konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor
  2. Lavere afgifter (bl.a. arveafgift og registreringsafgift på personbiler)
  3. Deregulering på visse områder
  4. Salg af statsligt ejede aktier

”Danmark har haft lav økonomisk vækst og meget begrænset stigning i produktiviteten siden årtusindeskiftet. Samtidig er befolkningstallet i den erhvervsaktive alder toppet i løbet af perioden og er nu svagt faldende. Der er risiko for langvarig svag økonomisk vækst. Det understreger behovet for fortsatte økonomiske reformer. Det kræver, at der er politisk vilje og i sidste ende opbakning blandt vælgerne til reforminitiativer”,  udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 348,9 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 348,9 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk