Forbrugerne ville spare 40 øre for hver krone, der går i statskassen, hvis pengene blev opkrævet gennem bundskatten. Men besparelsen ville være helt oppe på en krone i reduceret samfundsøkonomisk tab, hvis pengene blev skaffet ved at begrænse det offentlige forbrug.
PSO-systemet er en undtagelse fra den almindelige, ansvarlige udgiftspolitiske styring og bør afskaffes.
Analysen viser, at PSO- og elafgift rent samfundsøkonomisk er en meget kostbar måde at skaffe offentligt provenu på.
”Afgifter bør egentlig svare til den såkaldte skadesomkostning ved forbruget, men det er ikke tilfældet for PSO- og elafgiften. De dækker henholdsvis det voksende tilskud til vedvarende energi og generelle offentlige udgifter. Derfor er der altså tale om fiskale afgifter, men det er forbundet med større økonomiske omkostninger i samfundet, sammenlignet med hvis man benytter andre måder til at finansiere offentlige udgifter på”, siger analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen.
”PSO– og elafgiften er ikke en hensigtsmæssig finansieringskilde, da de skaber et såkaldt forvridningstab. Afgifterne begrænser arbejdsudbuddet og oveni forvrider de energiforbruget, så der opstår en uhensigtsmæssig sammensætning af energiforbruget, hvilket blandt andet resulterer i lavere produktivitet i virksomhederne og dermed lavere realindkomster for borgerne”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen.
Det anbefales at ændre den nuværende metode, således at finansieringen af støttesystemet til vedvarende energi fremover findes gennem den almindelige udgiftspolitiske ramme for finanslovsaftalerne. Ligeledes bør elafgiften som minimum sænkes til den lavere sats for elvarme og bør ultimativt udfases til EU’s minimumsafgift på 0,4 øre/kWh.
”Vores beregninger understreger, at der bestemt er samfundsøkonomiske gevinster ved at finansiere inden for den samlede offentlige udgiftsramme. Det er muligt, på længere sigt, at udgiftsbehovet til vedvarende energi sænkes, og i det omfang det alligevel vælges at yde støtte til vedvarende energi, bør ske til de billigste anlæg og energiformer, ligesom tilfældet er i Sverige og Norge”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen.
