Socialdemokraterne lægger op til skattestigninger på 4 mia. kr. (og 11 mia. kr. hvis DK kommer med i EUs finansskat)

Table of contents×

Table of contents

Table of contents

Resumé

I denne analyse gennemgås de konkrete skatteforslag, som S har fremlagt siden folketingsvalget i 2015. Det fremgår, at den samlede skattestigning udgør 11 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd).

  • 4 mia. kr. kommer fra forslag som skat på arbejdsgiverbetalt telefon, højere aktieskat (fra 42 til 45 pct.), højere renteskat fra 42 til 52 pct., højere arveafgift, højere skat på banker.
  • 7 mia. kr. kommer fra partiets tilslutning til EU's finansskat (som foreslået i udspillet ”Danmark er for lille til store forskelle” fra efteråret 2018).
  • Skattestigningerne vil grundlæggende gøre det mindre attraktivt at arbejde, spare op og investere.
  • S efterlader et indtryk af, at skattestigningerne på bankerne i form af en balanceskat betales af bankerne. Men man må imidlertid forvente, at en betydelig del af skatten overvæltes på danske familier f.eks. i form af højere renteomkostninger.
  • Forslaget om EU's finansskat vil tilsvarende indebære, at danske lønmodtageres pensionsopsparing bliver mindre, ligesom udbetalinger i pensionstilværelsen bliver mindre.

Socialdemokraterne har siden valget i 2015 fremlagt en række udspil, hvori der indgår mange skatteforslag. Dette notat gennemgår Socialdemokraternes skatteforslag.

Socialdemokraterne har i alt 13 forslag til skattestigninger, mens der indgår 3 forslag til lavere skat for erhvervslivet. Samlet set øger Socialdemokraternes forslag skatterne med 11,4 mia. kr., jf. tabel 1.

Thorning og Løkke sænkede skatterne med hhv. 1 og 14½ mia. kr.

Socialdemokraterne og Mette Frederiksens planer om skatteforhøjelser står i kontrast til de to seneste regeringers økonomiske politik.

Selvom skatterne både blev hævet og reduceret under Helle Thorning, så var nettoeffekten en skattelettelse på ca. 1 mia. kr. Under Lars Løkke er skattelettelserne på 14,5 mia. kr. i varig virkning (efter tilbageløb og adfærd)18 mia. kr. målt i 2025 .

Hvis Mette Frederiksens planer bliver ført ud i livet, vil skatterne vokse med godt 11 mia. kr., svarende til, at skattetrykket vokser med 0,5 pct. af BNP som følge af Socialdemokraternes skattepolitik. Dermed svarer Mette Frederiksens skattestigninger næsten til at annullere de skattestigninger, der er gennemført siden 2015.

Herunder gennemgås udvalgte skatteforslag fra Socialdemokraterne.

Skat på finansielle transaktioner (finansskat)

I udspillet ”Danmark er for lille til store forskelle” fra efteråret 2018 foreslår S, at:

”At der indføres en skat på finansielle transaktioner i europæisk regi. … Konkret skal Danmark tilslutte sig det forstærkede samarbejde i EU på området.”

Peter Hummelgaard (S) anfører, at der kan hentes et provenu på 7 mia. kr. gennem en finansskat”Derfor stemmer Socialdemokratiet for en finansskat”, 17. februar 2017, www. Socialdemokraterne.dk . Dette skøn er anvendt i oversigten over Socialdemokraternes skattestigninger i tabel 1.

Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvor stort et provenu en skat på finansielle transaktioner vil indbringe. Finansministeriet henviser til EU-kommissionens skøn om, at en finansskat vil give et provenu på 0,4-0,5 pct. af BNP, hvilket svarer til 8-11 mia. kr.Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 3. november 2016  Dvs. et provenu som er i samme størrelsesorden som, hvad Socialdemokraterne selv vurderer.

Danske lønmodtagere vil delvist komme til at betale den nye finansskat, fordi pensionsselskaberne handler mange aktier, obligationer og såkaldte derivater. Disse handler bliver dyrere og det udhuler lønmodtagernes pensionsdepoter.

Skat på arbejdsgiverbetalt telefon

VLAK-regeringen og DF vedtog i forbindelse med Finansloven for 2018, at afskaffe beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon fra og med 2020. Socialdemokraterne ønsker at annullere denne afskaffelse, så man fortsat beskattes af fri telefon.

For en LO-arbejder med fri telefon betyder S-forslaget en skattestigning på 1.200 kr.Kilde: Skatteministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål 446 af 30. maj 2018 

Ifølge Skatteministeriet har omkring ½ mio. lønmodtagere i dag fri telefon. Dvs. en halv million lønmodtagere vil opleve en skattestigning som følge af forslaget.

Forhøjelse af bundfradrag i arveafgift til 500.000 kr. og arv over 3 mio. kr. beskattes med 30 pct.

For nogle lyder det til at være en ”overkommelig skat”, hvis man har en arveskat på 15 eller 30 pct. Den højeste aktie- og renteskat er 42 pct., så en arveskat på 30 pct. (eller 15 pct.) er ikke særlig meget, vil nogen indvende.

Men det er en forkert tankegang, da arveskatten kommer oven i den løbende afkastbeskatning. Desuden betales arveafgiften ikke bare af afkastet på opsparing men også af hele hovedstolen. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at der allerede med de nuværende skatteregler er en meget hård beskatning af opsparing.

For en person, der har 40 år til sin død, udgør den højeste samlede reale opsparings- og arveskat 85 pct., jf. figur 2. Hvis Socialdemokraterne får gennemført deres forslag om at øge arveskatten til 30 pct. og renteskatten til 52 pct., vil den samlede reale opsparings- og arveskat stige til 120 pct., hvis man har 40 år til sin død. For en person, der har 10 år til sin død, udgør den tilsvarende skat over 200 pct. Dvs. for hver krone man får i afkast, skal man aflevere 2 kr. til statskassen.

Fremfor at hæve arveafgift og kapitalindkomst er der derimod behov for at sænke dem.

Forhøjelse af arveafgift til 15 pct. for familieejede virksomheder

Det er ikke hensigtsmæssigt at have forskellige arveskatter for almindelige mennesker og familieejede virksomheder. Når arveafgiften er mindre for familieejede virksomheder, giver det en skattemæssig tilskyndelse til at overdrage virksomheden til familiemedlemmer frem for eksterne købere. Der er ikke noget i vejen med at overdrage virksomheden til familiemedlemmer, men der bør ikke være en skattemæssig tilskyndelse hertil.

I stedet for at hæve arveskatten for alle til 15 pct., kunne man skabe ens regler for almindelige mennesker og familieejede virksomheder ved helt at afskaffe arveafgiften. Det vil give et provenutab på 2½ mia. kr. Frem til 2025 er der et råderum på 23 mia. kr. Både Norge og Sverige har afskaffet arveafgiften.

Et andet problem med arveafgiften er, at den i høj grad er en skat på personer, der ikke kender skattesystemet særligt godt. Et ægtepar med 2 børn må nemlig hvert år give 64.000 kr. hver til hvert barn uden at blive beskattet – dvs. i alt hvert år ca. 250.000 kr. På den måde kan familier, der har godt kendskab til skattesystemet, typisk overføre store dele af arven skattefrit til børnene over en årrække. Dette kan stå i kontrast til familier, der ikke er så interesserede i skattelovgivningen, og som måske derfor ikke får overført pengene som gaver til børnene og derfor skal betale en høj arveafgift.

Balanceskat på finansielle institutioner

Socialdemokraterne opererer med en mulig balanceskat på den finansielle sektor, som skal give et provenu på 1½ mia. kr. til at medfinansiere forslaget om differentieret pensionsalder. I Socialdemokraternes oplæg fremgår det, at ”1,5 mia. kr. finansieres ved at indføre et ekstra samfundsbidrag fra den finansielle sektor. Det kan f.eks. være i form af en særlig skat på meget store overskud som følge af overdreven spekulation. Eller det kan være i form af en balanceskat, der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning”.

Finansministeriet vurderer, at en balanceskat fører til højere priser og låneomkostninger for forbrugere og virksomheder. Forslaget vil således betyde højere priser på fx realkreditlån og forsikringerKilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål 358 af 29. januar 2019 .

Finansministeriet vurderer, at for husholdningernes realkreditlån svarer det til ekstra omkostninger på i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. årligt. Samtidig vurderer Finansministeriet, at de højere låneomkostninger vil reducere boligpriserne med 0,5-1 pct. Dvs. for en boligejer med en bolig til 2 mio. kr., vil forslaget reducere husets pris med 10-20.000 kr. Den samlede værdi af alle ejerboliger udgør 3.250 mia. kr.Kilde: Skatteministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 168 af 23. december 2016 (alm. del)  Dvs. S-forslaget vil reducere værdien af den samlede boligmasse med 16-32 mia. kr. Socialdemokratiet angiver i deres kommunikation, at det er bankerne, de vil ramme. Men i sidste instans bliver det bankernes kunder, der kommer til at betale skatten via højere renter.

Skat på kapitalindkomst forhøjes fra 42 til 52 pct.

Socialdemokraterne vil forhøje den øverste sats på kapitalindkomst (renteindkomst) fra 42 til 52 pct. De 52 pct. skal betales af topskatteydere, som har nettorenteindtægter på 44.800 kr. årligt. Skatteforhøjelsen vil ramme 11.000 danskere ifølge CEPOS’ beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Når man tager højde for, at skatten på 52 pct. skal betales af hele afkastet, mens inflationen spiser en del af afkastet, så svarer en skattesats på 52 pct. til en realbeskatning på over 100 pct. Se CEPOS-notat: ”Mette F’s forslag reducerer beskæftigelse med 10.000 og BNP med 8 mia. kr.”, marts 2019  Dvs. man bliver fattigere af at spare op med Socialdemokraternes forslag. Det er usundt for opsparingskulturen, og det medfører mindre velstand i samfundet.

Footnotes

    Tags

    Download Article

    Download File size: 422.4 KB

    Share this page

    Authors

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    mads@cepos.dk

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Download Article

    Download File size: 422.4 KB

    Share this page

    Authors

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    mads@cepos.dk

    Jørgen Sloth Bjerre Hansen

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk