Fordelingspolitisk redegørelse 2019: indkomst, fordeling og incitamenter

Table of contents×

Table of contents

Table of contents

Resumé

Fordelingspolitisk Redegørelse 2019 rummer blandt andet følgende:

Ulighed i Danmark i forhold til andre lande

”Uligheden er lav i Danmark i forhold til andre OECD-lande. Vi har den 7. laveste ulighed ud af 36 OECD-lande. Hvis man fjerner topskatten, har vi den 8. laveste ulighed i OECD, og uligheden vil fortsat være lavere end i Sverige,” udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Uligheden i Danmark er også lav i et historisk perspektiv

”Uligheden i Danmark er også lav i et historisk perspektiv. Uligheden faldt markant fra 1940 til 1980. Siden midten af 90’erne har der været en moderat stigning i uligheden. Danmark er endvidere det land i OECD med næst færrest i lavindkomstgruppen. Og vi er det OECD-land med færrest børn i lavindkomstgruppen,” udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Efter 1 år er næsten halvdelen ude af gruppen af relativt fattige (som de er defineret af Danmarks Statistik)

”I 2016 var der ca. 254.000 relativt fattige beregnet ud fra Danmarks Statistiks definition. Der er heldigvis en betydelig mobilitet ud af gruppen af relativt fattige. Man er der ofte kun i kort tid, og det er godt. Allerede efter 1 år er 45 pct. ude af gruppen, bl.a. fordi de finder et job,” udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

OECD’s opgørelse af top-10formueandele – Danmark har ikke høj formueulighed, når man medregner arbejdsmarkedspensioner

“I OECD’s opgørelse af formueulighed ser det ud til, at Danmark har en relativ høj formueulighed. OECD finder således, at Danmark har den 3. højeste formueulighed i OECD (USA og Holland ligger højere). Dette tal har været fremhævet flere gange i danske medier. Opgørelsen fra OECD medregner imidlertid ikke formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som er betydelige i Danmark i forhold til andre lande. I Danmark udgør pensionsformuen ca. 4.500 mia. kr. i 2017 eller mere end 200 pct. af BNP. OECD har lavet en særskilt opgørelse, hvor de medtager arbejdsmarkedspensionerne. I denne opgørelse har Danmark den 13. højeste ulighed i formuerne ud af 23 lande. Dermed har Danmark ikke længere en høj formueulighed, men en formueulighed i den laveste halvdel,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen,” CEPOS

En voksen dansker har i gennemsnit en formue på 1,3 mio. kr.

”En voksen dansker har i gennemsnit en formue på 1,3 mio. kr. Det dækker over aktiver på 1,9 mio. kr. og gæld på 0,6 mio. kr. De reale aktiver (primært helårsboligen) udgør i gennemsnit ca. 1 mio. kr., mens pensionsformuen udgør ca. 600.000 kr., og den frie finansielle formue (fx aktier, obligationer, bankkonti) er på knap 300.000 kr. Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og formue. Typisk sparer man op i den erhvervsaktive alder, for at kunne opretholde levestandarden, efter at man er gået på pension. Den gennemsnitlige formue topper for de 69-årige på 2,7 mio. kr. Formuens aldersafhængighed er en væsentlig faktor til at forklare uligheden i formuerne i Danmark. Knap 10 pct. af de danske familier har en negativ nettoformue, mens halvdelen har en formue på over ca. 670.000 kr. Det kræver en formue på knap 9,3 mio. kr. at være i top 1 pct., og 27,3 mio. kr. at være i top 0,1 pct.,” udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Footnotes

    Tags