CEPOS: Råderummet til lavere skat kan fordobles fra 10 til 20 mia. kr. i 2020 inden for budgetloven

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse viser, at råderummet til lavere skat og øget offentligt forbrug frem til 2020 kan øges fra 10 til 20 mia. kr. inden for budgetloven. I årene 2021-25 er der yderligere et råderum på 20 mia. kr. Dermed fås et samlet råderum på ca. 40 mia. kr. i årene 2021-25. Finanspolitikken vil fortsat være holdbar efter ændringen.

"Råderummet til lavere skat og øget offentligt forbrug frem til 2020 udgør 10 mia. kr. Råderummet  kan gøres større, hvis man i den nye 2025-plan undlader at have et mål om strukturel offentlig balance i 2020. Hvis man budgetterer med et underskud på ½ pct. af BNP i 2020, så ligger det fortsat inden for budgetloven, og det giver et ekstra råderum frem til 2020 på 10 mia. kr. I forvejen er råderummet på 10 mia. kr., men efter ændringen kommer råderummet op på 20 mia. kr. Det ekstra råderum frem mod 2020 bør anvendes på noget, der fremmer vækst og beskæftigelse. Det vil i praksis sige lavere skat på arbejde og kapital i den kommende skattereform”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Min anbefaling er så, at man nedjusterer det yderligere råderum fra 2021 til 2025 fra 31 til 20 mia. kr. Dermed har man et råderum til lavere skat og øget offentligt forbrug på i alt 40 mia. kr. frem til 2025. De 20 mia. kr. kan bruges før 2020, og yderligere 20 mia. kr. kan anvendes i årene 2021-25. I øvrigt kan og bør råderummet gøres endnu større ved at gennemføre reformer af SU, erhvervsstøtte og tilbagetrækningssystem, dvs. efterløn og folkepension”, lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Han konkluderer: ”Der er ingen logiske argumenter for at have balance i 2020. Tværtimod er finanspolitikken over-holdbar i et langsigtet perspektiv. Skattetrykket er ½ pct. af BNP højere, end det behøver at være for at finansiere de langsigtede udgiftsforpligtelser. Derfor giver det mening at flytte en del af råderummet frem til før 2020."

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 586,9 KB
    Hent Filstørrelse: 203,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 586,9 KB
    Hent Filstørrelse: 203,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Cheføkonom

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk