”3½ millioner danskere (ud af 4½ millioner), der er fyldt 18 år, modtager mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til, at ca. 77 pct. af alle voksne danskere modtager en overførselsindkomst. I opgørelsen måles ikke helårsmodtagere, men i stedet hvor mange, der har modtaget minimum én ydelse i løbet af året uanset længde. Det kan f.eks. være børnecheck, boligstøtte, dagpenge, førtidspension og folkepension. De samlede udgifter til overførselsindkomster udgør ca. 300 mia. kr.”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Ser man på gruppen af personer i den erhvervsaktive alder mellem 18 og 64 år, så får godt 2,4 millioner (ud af 3½ millioner personer) en eller anden form for overførselsindkomst. Det svarer til, at ca. 70 pct. af alle i den erhvervsaktive alder modtager en overførselsindkomst. De offentlige udgifter til disse overførselsindkomster udgør ca. 170 mia. kr.”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det store antal modtagere af overførselsindkomst er udtryk for den universelle velfærdsstat, hvor langt størstedelen af befolkningen har adgang til offentlige ydelser uanset indkomst. Alle lader til at få noget ud af velfærdsstaten, og derfor kan det være svært for politikerne at reformere diverse ordninger, da mange så bliver berørt af ændringerne”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Antallet, der modtager en overførselsindkomst, kan nedbringes, ligesom ydelsesniveauet kan nedbringes. F.eks. kan det anbefales at afvikle efterlønnen. Dermed vil der ikke være 116.000 personer, der modtager efterløn. Desuden kan SU på kandidatdelen på universitetet erstattes med et lån. Det vil nedbringe antallet af SU-modtagere. Det samme vil ske, hvis man afvikler cafe-pengene (SU til hjemme-boende). En reduktion i dagpengene på 10 pct. vil øge beskæftigelsen med 13.000 personer (målt på helårsbasis) ifølge Dagpengekommissionen. Ydelsen til folkepensionister kan endvidere reduceres ved, at der indføres en obligatorisk pensionsopsparing. Desuden kan pensionsalderen hæves”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Teoretisk set kan man også reducere antallet af modtagere af overførselsindkomst ved at indkomstaftrappe overførselsindkomster. Dette er imidlertid problematisk, da det indebærer høje sammensatte marginalskatter på arbejde og opsparing. Den nuværende indkomstaftrapning af børnechecken (2 pct. over 700.000 kr.) øger marginalskatten på arbejde fra 56 til 58 pct.. Den nuværende indkomstaftrapning af ældrecheck, pensionstillæg mv. indebærer, at en 60-årige LO-lønmodtager har en reel pensionsskat på over 100 pct.”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
