Uændret skattetryk fra midten af 1980’erne frem til 2021

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Skattetrykket er i 2022 på 42,2 pct. af BNP. Det er et stort fald ift. 2021. Det lave niveau i 2022 skal dog ses i lyset af, at 2022 var et ualmindeligt dårligt år på aktiemarkedet. Det betød, at pensionsafkastskatten næsten ikke gav noget provenu i 2022.  

Samtidig steg nominelt BNP (nævneren i skattetrykket) markant i 2022. Skattetrykket beregnes som provenuet fra skatter og afgifter divideret med BNP, dvs. skattetrykket indregner alle skatter og afgifter, ikke kun udvalgte dele som fx skat på lønindkomst. 

I de kommende år forventer Finansministeriet en stigning i skattetrykket på ca. 2 pct. af BNP, bl.a. i takt med at de forventede skatteindtægter fra pensionsafkastskatten stiger.  

Ser man bort fra 2022, har skattetrykket været omtrent uændret siden midten af 1980’erne. Undervejs har der været udsving som følge af konjunkturer og andre midlertidige forhold. Gennemsnittet for perioden 1986-2022 er på 46,3 pct. af BNP. 

Når skattetrykket ikke er aftaget siden 1980’erne, så skyldes det bl.a., at flere skattereformer har været omlægninger, hvor lavere marginalskatter er blevet finansieret ved blandt andet reduktion af rentefradraget og forhøjelser af afgifter. En anden årsag til, at skattetrykket ikke er faldet er, at kommunerne har hævet kommuneskatten fra i gennemsnit at udgøre 27,3 pct. i 1986 til 32,5 pct. i 2001. I 2002 blev skattestoppet indført og det standsede opdriften i kommune- og amtsskatten. 

Fodnoter