Hvad er konsekvenserne af det loft over huslejestigninger som regeringen og rød blok arbejder på at indføre?  

Det diskuterer Martin Ågerup med Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P - Brancheforening for forsikring og pension og cand.oecon fra Syddansk Universitet. Indgrebet kan nemlig få store langsigtede konsekvenser for boligmarkedet, som en stor del af danskernes pensionsformuer er investeret i. 

Samtalen tager udgangspunkt i Stefans nye bog Danish Capitalism in the 20th Century: A Business History of an Innovistic Mixed Economy, som netop er udkommet på det anerkendte videnskabelige forlag Palgrave Macmillan. Bogen forklarer Danmarks særegne økonomiske udvikling for et udenlandsk publikum. Stefan er Ph.d. i Økonomi ved Institut for Strategi og Innovation ved CBS og arbejder som uddannelsesleder i CEPOS, hvor han blandt andet står for CEPOS Akademi, der uddanner ca. 50 unge studerende hvert år. Han underviser desuden ca. 3.000 gymnasieelever om året.

Hvad er en finanspolitisk regel? Og er det overhovedet en god idé, at landspolitikerne lægger bånd på sig selv og kommunerne? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Lasse Aaskoven, der er lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, er på besøg. 

I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas med Martin Kyed fra SMVdanmark om alt det papirarbejde, som Regelstaten påfører små virksomheder.

Hvordan er det egentlig at drive en købmand i Regelstaten? Det blev Jonas lidt klogere på til Folkemødet, hvor han deltog i en debat sammen med Karin Frøidt fra Dagrofa. Karin havde nogle rigtig gode historier og indsigter, og derfor er hun inviteret med i Regelstaten, for at tale om de mange regler, der styrer de danske købmænd. 

Der bliver ofte talt om behovet for at effektivisere den offentlige sektor. Men kan det lade sig gøre? Og i givet fald hvordan? 

Det taler Martin Ågerup med professor i økonomistyring og forsker ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, om i denne episode af Samfundstanker. 

Art Carden is professor of economics at Samford University's Brock School of Business and affiliated with a number of research Institutions including Senior Fellow at the American Institute of Economic Research. In 2020 Carden co-authored the book "Leave me alone and I'll make you rich" with Professor Deirdre McCloskey, a philosophy which is the starting point of this episodes discussion. 

Why do some countries experience growth, while others don’t? The answer is that countries are not ordered in the same way, or as an economist would say; their institutional arrangements differ, and that leads to different outcomes. This in not just a theoretical point, it is in fact highly empirically observable. In today’s episode we will meet three laurates that made just such observations.

I dette afsnit af Samfundstanker kan du høre den verdenskendte amerikanske professor i økonomi Tyler Cowens oplæg fra CEPOS-seminaret ‘"Bør økonomisk vækst stå højere på den politiske dagsorden?". 

Her præsenterede Tyler Cowen sine tanker om nødvendigheden af vedvarende høj økonomisk vækst og satte blandt andet denne vækstdagsorden i et aktuelt geopolitisk perspektiv med den russiske invasion af Ukraine. 

Den uafhængige økonom Lars Christensen gæster studiet for at diskutere den høje inflation. Skyldes den en uansvarlig pengepolitik, corona-nedlukninger eller Putins krig? 

Lars Christensen har mere end 20 års erfaring som embedsmand og har desuden arbejdet i Danske Bank, hvor han har været hovedmand bag en lang række rapporter, primært omhandlende potentielle økonomiske kriser. Heriblandt kan nævnes rapporten “The Geyser Crisis” fra 2006, som forudsagde nedsmeltningen af den Islandske økonomi. 

Verdens CO2-udledninger skal reduceres. Det ser et bredt politisk flertal - i hvert fald i Danmark - ud til at være ret enige i. Men hvordan gør man det? Hvis du spørger økonomerne er svaret relativt enkelt og tæt på samstemmende, at det gøres bedst ved at lave en kvote for CO2-udledningerne eller alternativt indføre en ensartet afgift på CO2-udledninger. Og så ellers læne sig tilbage og lade markedet finde ud af, hvordan CO2-udslippet reduceres bedst muligt.

Men ligeså stor enigheden er blandt økonomer, ligeså stor enighed synes der at være blandt de danske politikere om IKKE at gøre, som økonomerne anbefaler.

Det er emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har inviteret analysechef Otto Brøns-Petersen på besøg, for at tale om klimapolitik, hvorfor den er dårligere end nødvendigt og hvorfor den er endt et sted, som er langt fra det, økonomer kalder efficient.

Ugens gæst er Klaus Ahm, som er investment director i en af Nordens største ejendomsudviklere NREP. NREP bygger blandt andet friplejehjem, private daginstitutioner og anden såkaldt social infrastruktur i Danmark, Sverige og Finland. Klaus Ahm forklarer blandt andet, hvilke fordele der er ved at lade specialiserede aktører bygge og drive bygninger, mens andre specialiserer sig i at levere selve velfærdsydelserne såsom pleje og omsorg. 

Kender du udtrykket 'bæredygtighedskrav'?

Jonas har googlet udtrykket og konstaterer, at det bruges meget flittigt. Udtrykket giver fx ca. fire gange så mange hits som søgning på ’afskaf topskatten’. Det er også et ord, som ser ud til at kunne knyttes til stort set alle samfundets aktiviteter, som fx 'bæredygtighedskrav til biomasse', 'bæredygtighedskrav til byggeriet', 'bæredygtighedskrav gennem et digitalt produktpas', 'bæredygtighedskrav til finansiering' osv. Men hvad betyder bæredygtighedskrav reelt set, og er der grund til, at vi skal være bekymrede for, hvad Regelstaten kan finde på? 

Det er emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har besøg af Marie Gad og Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri. 

In this week’s episode of ´Samfundstanker´, our special guest is Tyler Cowen. Cowen is professor of economics at George Mason University. He received his Ph.D. in economics from Harvard University in 1987. He serves as the general director of the Mercatus Center, which is a research center focused on the market economy. Tyler Cowen is widely considered one of the most respected and influential economists over the past decades. He visits the podcast to discuss the moral argument for high economic growth and discusses the relationship between growth  and issues like general happiness, geopolitics in light of the Russian invasion of Ukraine and the transition to a society with net zero carbon emissions.

Gæst er CRO hos Jyske Realkredit, Aksel Tarras Madsen. Aksel har over 30 års erfaring i den finansielle sektor og har for nyligt bidraget med et kapitel til bogen: ”Borger & Stat”. Aksels kapitel handler om, hvem der var skyld i finanskrisen i 2008. I programmet forklarer Aksel, hvorfor han ikke mener, at man blot kan skyde skylden på bankerne, da der er en længere række vigtige faktorer, som spiller en langt større rolle end bankerne, herunder pengepolitikken i årene op til krisen.

Nærmest uanset hvilke parametre, man kigger på, så klarer de nordiske lande sig godt sammenlignet med andre lande i verden. Vi er rigere, sundere, gladere og så er vores institutioner – altså domstole, myndigheder, folketinget osv., faktisk utroligt velfungerende set i et internationalt perspektiv. Og Danmark er et af verdens mest liberale lande med en af verdens mest frie økonomier.

Men hvorfor egentlig? Hvad er det, der gør, at nogle lande er ekstremt velfungerende, mens andre lande hænger fast i sølet?

Det emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har besøg af lektor Jeanet Sinding Bentzen.

Hvordan fører man den mest effektive klimapolitik og hvordan får vi den til at koste mindst muligt, hvordan skal klimaproblematikken ses ud fra et økonomiskperspektiv, hvor ligger klimaspørgsmålets største problem, er en Co2 skat måske en del af løsningen og hvordan skulle man eventuelt koordinere en sådan skat? I denne uges afsnit af Samfundstanker gæster professor Lars Gårn Hansen studiet. Lars er professor i miljøøkonomi og er en af de fire formænd i det miljø-økonomiske råd. I dette program diskuterer han sammen med Martin Ågerup klimapolitik, klimaøkonomi og de paradokser, som oftest bliver underbelyst i klimadebatten.

Hvad kan leveringsplatformen Wolt lære os om organisering, er det klassiske 9 til 16-job ved at gå af mode, hvad er platformsøkonomi, og hvordan kan den hjælpe os til at løse en lang række sociale og samfundsmæssige problemer? I denne uges afsnit af ”Samfundstanker” gæster kommunikationschef hos Wolt Mikkel Tofte studiet for at give sit bud på, hvordan en platform som Wolt kan revolutionere den måde, vi tænker arbejde og virksomhedsorganisering på.  

Martin Ågerup taler i dette afsnit med Michael Shellenberger, som er forfatter til bestselleren ’Apocalypse never’ og direktør i tænketanken Environmental Progress.  

Amerikanske Michael Shellenberger har været engageret i miljøspørgsmål i mere end 30 år, men modsat mange andre miljøforkæmpere advarer han imod, at politikere, aktivister og medier overdriver truslen fra klimaforandringer. Shellenberger argumenterer for, at klima-panik er skadeligt for unges trivsel såvel som for håndteringen af klimaudfordringerne. I stedet fokuserer han på konkrete, proportionale løsninger. 

Da jeg var barn, så min far - der er dyrlæge - altid serien Folk og Fæ. Den handlede om en dyrlæges liv på landet i engelske Yorkshire fra begyndelsen af trediverne til midten af halvtredserne. Jeg tror, at min far havde et lidt romantisk forhold til serien, for i serien er en landmand en person, der sår og høster, når han mener, at det optimalt - og resten af tiden passer han markens bedst muligt og sludrer med dyrlægen. Sådan er en moderne landmand jo slet ikke, for de har avlsprogrammer, jordprøver, satellitstyrede mejetærskere…. Og masser af regulering at forholde sig til. Men hvor meget regulering er der egentlig? Forleden så jeg en tale, hvor en landmand opremsede de datoer, som landmænd med planteavl skal huske i løbet af et år. 165 datoer i alt levere på knap fire minutter. 165 datoer! Det er mange. Rigtig mange faktisk.  

Landmanden var Per Nørgård Sognstrup, og han er gæst i dette afsnit af Regelstaten.

Jesper Geisler, serieiværksætter og administrerende adm. direktør for Avenida Consult, diskuterer statsstøtte til innovation og iværksætteri og perspektivere til McCloskeys innovisme samt egne erfaringer som iværksætter. 

Lyt til afsnittet og hør, hvorfor innovation er essentielt for økonomisk vækst og dermed vores samfund.

Hvad er økonomisk frihed? Hvordan måles det, og hvad fører økonomisk frihed med sig for samfundet og det enkelte menneske? I dette afsnit af Samfundstanker forklarer og diskuterer Christian Bjørnskov, professor i økonomi på Aarhus Universitet, begrebet ’økonomisk frihed’ sammen med podcast-vært Martin Ågerup. 

Lyt til afsnittet og bliv klogere på, økonomisk friheds positive betydning for økonomisk vækst, ulighed, politisk frihed og normerne i samfundet. 

Hvilke udfordringer har velfærdsstaten? Hvordan kan de imødekommes? Og hvad fortæller udfordringerne om velfærdsstatens fremtid? Disse spørgsmål besvarer Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE, med udgangspunkt i den indsigt, som økonomen William Baumol formulerede i 1966, og som populært kaldes ”Baumols omkostningssyge”.

Er der for store forskelle mellem de store byer og resten af Danmark?

Skal storbyerne være mere ”blandede”? Og er de 5 pct. rigeste stukket fra resten af befolkningen? Det mener Lars Olsen, der gæster Samfundstanker til en debat om ulighed. Lars Olsen er journalist, kommentator og medforfatter til bogen ”Rige børn leger bedst”, som diskussionen i dette afsnit tager udgangspunkt i. 

Går staten glip af provenu på mange milliarder grundet skatteunddragelse? Peter Loft er tidligere departementschef i skatteministeriet. Samtalen centrerer sig om skattely, og hvad skattemyndighederne gør for at undgå skatteunddragelse.

Kan den økonomiske vækst fortsætte uendeligt? Hvor mange mennesker er der plads til på jorden? Og hvordan kan vi udnytte naturressourcerne bedre? Dette diskuterer Martin Ågerup i denne uges podcastafsnit med Karl Iver Dahl-Madsen, der er uddannet civilingeniør og forhenværende formand for Dansk Akvakultur. Ifølge Karl Iver Dahl-Madsen findes der ingen grænser for vækst. Han mener heller ikke, at der vil opstå fødevaremangel i forbindelse med jordens befolkningsvækst, men at problemet ligger i, at man ikke har udbygget produktionsproduktiviteten ift. klodens naturressourcer.

Klimaforandringer er ikke menneskets undergang. Sådan lyder det fra Bjørn Lomborg, der er Martin Ågerups gæst i dette podcastafsnit. Lomborg er direktør for Copenhagen Consensus samt ekstern lektor på Stanford University og Copenhagen Business School. Ågerup og Lomborg undersøger en lang række myter. Er det rigtigt, at der dør flere mennesker i dag af klimakatastrofer end for 100 år siden? Vil hele Grønland smelte? Vil havstigninger udslette lokale befolkninger langs kysten? Vil klimaforandringer bestemme, hvordan vi har det om 80 år?  Derudover undersøger Ågerup og Lomborg, hvad klimapolitik koster, og hvordan vi bedst løser klimaproblemerne.

I dette podcastafsnit får vært Martin Ågerup besøg af Otto Brøns-Petersen, der er uddannet cand.polit. og arbejder som analysechef hos CEPOS.

Afsnittet tager udgangspunkt i økonomisk vækst og belyser den vækstkrise som Danmark og flere andre vestlige lande (måske) befinder sig i. Derudover taler Martin Ågerup og Otto Brøns-Petersen bl.a. om vækstudviklingen de seneste 100 år og gennemgår flere vækstrelaterede spørgsmål: Hvordan øges produktiviteten i Danmark? Kan væksten være for høj? Hvilken betydning har omfordeling og vækst for indkomstfremgangen for de fattigste? Og hvad er sammenhængen mellem vækst, miljø og klima? 

Hvorfor fjerner politikerne ikke regulering, når der opstår problemer frem for at indføre ny regulering? For at forstå hvorfor, har Jonas Herby i dette afsnit af Regelstaten besøg af Professor Leidy Klotz, som har skrevet bogen Subtract.

Jarlov kritiserer Folketingets følgagtighed, bl.a. grundet stiltiende accept, og manglen på kvalificerede overvejelser i lovgivningsprocessen. Dette udfordrer Folketingets suveræne demokratiske legitimitet og forværres blot af, at folketingsmedlemmerne og ministrene sjældent forstår lovgivningen og agerer gummistempel for embedsværket. Forhandlingerne om sommerpakken på 1,6 milliarder kroner varede til kl. 4 om natten og illustrerer hermed, hvordan manglen på offentlig debat og en forhastet beslutningsproces leder til dyre og mærkelige beslutninger.

I Danmark har vi officielt frit valg i hjemmeplejen. Det betyder, at du frit kan vælge mellem en kommunal og privat leverandør. Og det er godt for kunderne - de plejekrævende - fordi øget konkurrence fører til bedre service. Men konkurrencen fungerer ikke så godt, som man kunne håbe. Og det skader vores ældre og plejekrævende.

Lyt til afsnittet og hør, hvorfor og hvordan øget konkurrence leder til bedre service.