Væk med velfærdsdellerne
Året startede med et fantastisk nytårsforsæt fra VK-regeringen.
Efter otte år med kraftig offentlig udgiftsvækst under VK-regeringen er udgiftsdellerne nu blevet så store, at man må lave helt nye huller i bæltespændet. Hvad værre er, så truer den offentlige overvægt dansk økonomis sundhed.
Nytårsforsættet fra Lene Espersen og Claus Hjort Frederiksen hedder nulvækst i det offentlige forbrug - og for kommuner muligvis minusvækst.
UDMELDINGEN ER LOGISK af flere grunde. Først og fremmest vil vi i år se et offentligt underskud i størrelsesordenen 100 mia. kr. svarende til 5 pct.
af BNP. Det er en »halv Heinesen«, med reference til den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen, som efter 70ernes løsagtige finans politik meddelte, at dansk økonomi var på vej mod afgrundens rand med et stort underskud på ca. 10 pct. af BNP (svarende til næsten 200 mia. kr. i dag). Der er al mulig grund til at udvise rettidig omhu og spænde livremmen ind i det offentlige, inden underskuddet udvikler sig til en hel Heinesen.
MEN NULVÆKSTEN ER OGSÅ LOGISK, fordi vi har været gennem det, der kan kaldes »den offentlige sektors årti«. Mainstream-opfattelsen er, at »nullerne« var årtiet, hvor den enkelte borgers trang til fladskærme og store biler førte til en udsultet offentlig sektor med grimme skoletoiletter og dårlig service. Men sandheden er, at den offentlige sektor indtil videre i nullerne er vokset med 1,8 pct. om året, hvilket er 50 pct. mere end væksten i det private forbrug. Det har betydet, at vi nu har den største offentlige sektor i danmarkshistorien.
Hverken Anker Jørgensen eller Poul Nyrup lagde beslag på så stor en andel af BNP til den offentlige sektor, som det vi ser i 2010. Sammenlignes der med det sidste år under Nyrup - 2001 - så er det offentlige forbrug vokset med knap 4 pct. af BNP siden da. Det svarer til godt 60 mia. kr.
MEN SPØRGSMÅLET ER, HVAD VI har fået ud af de ekstra udgifter, der er tilført siden 2001. For der er intet, der tyder på, at danskerne er blevet mere tilfredse med den offentlige sektor. På trods af den store ressourcetilførsel er der et flertal af danskere, der finder, at servicen er forringet. Det understreger, at vejen til bedre offentlig service i Danmark ikke er brolagt med højere udgifter. I stedet bør der fokuseres på øget effektivitet i det offentlige.
DRIFTEN AF OPGAVERNE BØR DERFOR i vid udstrækning overlades til effektive private virksomheder. Erfaringsmæssigt er private virksomheder på konkurrencemarkeder 20 -30 pct. mere effektive end offentlige monopolehttp://cepos.dk/typo3/backend.phpr.
Regeringen bør derfor pålægge borgmestrene at øge udliciteringsgraden til 70 pct. over en årrække. I så fald ligger der en potentiel effektivitetsgevinst på 15 mia. kr. Det svarer til to procentpoint lavere kommuneskat eller 40.000 ekstra hjemmehjælpere. Herudover ligger der et betydeligt potentiale i et krav om, at kommunerne bliver mere effektive hvert år. I staten og på sygehusområdet har man stillet krav om en produktivitetsvækst på to pct. om året.
Det krav bør også stilles til kommunerne.
Ovenstående indlæg blev bragt i Berlingske Tidende fredag den 15. januar | Kultur og Debat | Side 18