Reformer eller besparelser
ALLEREDE DAGEN FØR Arbejdsmarkedskommissionen offentliggjorde sin rapport meddelte regeringen, at den ikke vil gennemføre de foreslåede reformer af dagpenge, efterløn mv. En konsekvens af reformafvisningen bør være, at regeringen nedjusterer sine velfærdsgaver frem til 2015. Med reformstoppet falder finansieringen til den fremtidige udgiftsvækst nemlig bort.
Når man ikke kan finansiere sine udgiftsplaner, må man drosle ned for udgiftsvæksten.
En VK-regering bør nemlig sætte tæring efter næring.
REGERINGEN HAR I sin plan for velfærdssamfundet ( 2015-planen) lagt op til en høj årlig vækst i det offentlige forbrug på knap en procent ( godt 4 milliarder kroner) frem mod 2015.
Væksten er næsten dobbelt så høj som den, Nyrup-regeringen planlagde for årene 2006-2010. For at få råd til udgiftsvæksten, skulle der gennemføres reformer på arbejdsmarkedet, der forbedrede statens finanser med 14 milliarder krone.
Men rapporten er nu sat op på bogreolen, og derfor er det på sin plads at neddrosle udgiftsvæksten til 0,4 procent eller cirka 2 milliarder kroner årligt. Sker det, så forbedres de offentlige finanser med 14 milliarder kroner. De 14 milliarder kroner svarer til det reformbehov, Arbejdsmarkedskommissionen skulle levere svaret på.
DET BURDE IKKE være noget problem for regeringen at justere væksten ned i det, der aspirerer til at være verdens største offentlige sektor. Dels svarer den foreslåede vækstrate nogenlunde til den, Nyrup budgetterede til for årene 2006-2010. En sådan udgiftsvækst burde også være alt rigeligt især for en borgerlig regering. Men herudover er udgifterne i forvejen vokset markant under VK-regeringen.
Fra 2001 til 2009 er det offentlige forbrug vokset med over 50 milliarder kroner.
Og det har betydet, at den offentlige sektors andel af samfundsøkonomien ligger på et historisk højt niveau. Man skal således tilbage til der sidste år under Anker Jørgensen ( 1982) for at finde et tilsvarende niveau.
MEN EN TING er finanspolitisk bogholderi. En anden ting er velstand. Reformafvisningen vil koste på velstanden i Danmark, fordi færre vil være aktive ydere på arbejdsmarkedet. Og dette er alvorligt. I forvejen er Danmark i perioden 1997-2007 gået fra en 6. plads i OECD til en 12. plads, når lande rangeres efter velstand. Fordi vi i perioden har haft den 4.
laveste vækst i OECD ( ud af 30 lande). Når vi kigger fremad til 2017 ligger vi til at få den 4. laveste økonomiske vækst. Fordi vi mangler hænder og hjerner på arbejdsmarkedet. Og det var her Arbejdskommissionen skulle levere forslag til 50.-60.000 flere hænder på arbejdsmarkedet. Det ville ikke være nok til at få Danmark op blandt de mest velstående lande. Men det ville begrænse faldet i velstandsplacering de kommende år.
NÅR REGERINGEN IGEN er parat til reformer, vil det være på sin plads med en Velstandskommission, der skal komme med forslag til, hvordan Danmark igen kan befinde sig blandt de mest velstående lande. Det vil f. eks. kræve en afvikling af efterlønnen og reform af dagpenge.
Til den tid kan Arbejdsmarkedskommissionens rapport forhåbentlig inspirere.
Ovenstående indlæg blev bragt i Berlingske Tidende fredag den 21. august 2009 |Kultur og Debat| side 18