Offentligt udgiftsdyk gavner
Oven på VK-regeringens udmelding om nedjustering af væksten i det offentlige forbrug, har der været en debat om, hvorvidt den nye strammere udgiftspolitik vil være et problem for væksten, herunder om den kunne kvæle et opsving.
Regeringens udmelding kan betyde, at verdens største offentlige sektor ikke som oprindeligt planlagt skal vokse med ca. 1 pct. om året, men i stedet må nøjes med de nuværende ressourcer (dvs. nulvækst). Kan en sådan udgiftspolitik true danske erhvervsliv og velstand? Svaret er nej, og det er der mange argumenter for.
Først og fremmest skal det huskes, at det offentlige forbrugs andel af BNP ligger på danmarkshistoriens højeste niveau – og dermed højere end under både Poul Nyrup og Anker Jørgensen. Med andre ord lægger det offentlige allerede beslag på en rekord andel af samfundets produktionsfaktorer. Ressourcer der dermed ikke er til rådighed for dansk erhvervsliv.
En yderligere vækst i det offentlige forbrug vil have mange negative implikationer. Bl.a. bliver det sværere for danske virksomheder at vokse på den anden side af finanskrisen, fordi den offentlige beskæftigelse vil vokse i takt med udgifterne og dermed lægge beslag på den arbejdskraft, som til den tid atter bliver et meget knapt gode. Alene de seneste fire kvartaler er den offentlige beskæftigelse vokset med 11.000 personer.
Jeg kan slet ikke se, hvordan det kan være et problem for dansk erhvervsliv, hvis man standser væksten i det offentlige, så man i 2011 må »nøjes« med de nuværende 827.000 offentligt ansatte. Det vil tværtimod give den offentlige sektor og ikke mindst kommunerne, en kærkommen lejlighed til at rationalisere driften, herunder skære ned i aktiviteter, der ikke har værdi for borgerne.
Tværtimod vil den kunne give mere velfærd for de samme penge. Herudover vil en nulvækst kunne tvinge kommunerne til at udlicitere flere opgaver til effektive danske virksomheder. Undersøgelser finder, at private virksomheder er 20-30 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Disse potentielle gevinster vil kommunerne i højere grad hente, hvis deres udgifter ikke vokser. Dette må også gavne dansk erhvervsliv.
Herudover ventes der snart at komme en EU-henstilling om, at de offentlige finanser skal forbedres med 26 mia. kr. i perioden 2011-13. Her er det nyttigt, at regeringen har meldt ud, at det er udgiftssiden, der skal holde for. Alternativet er højere skatter. Det burde berolige erhvervslivet, at der ikke ligger højere skatter og venter i form af højere selskabsskat, millionærskat og aktieomsætningsafgift.
Ovenstående indlæg blev bragt i Børsen tirsdag den 26. januar 2010 | 1. sektion | Side 2