Muhammed-krisens uendelige efterdønninger
En række danske aviser har modtaget en skrivelse fra en saudiarabisk advokat, der truer med retsskridt med mindre aviserne bl.a. undskylder for at have bragt Jyllands-Postens Mohammed-tegninger. Heldigvis har ingen danske redaktører rystet på hånden og skrivelsen er uden større postyr blevet afvist. I en kommentar til sagen skriver Politikens Anders Jerichow bl.a. følgende:
Striden om tegningerne står ikke længere mellem muslimske stater og – hverken – de danske tegnere, de danske aviser eller den danske stat. Ingen muslimske regeringer går op i denne sag længere…. Tegningesagen er i praksis bilagt i muslimske lande. Det er ikke noget, man snakker om, ikke noget, der udløser heftige demonstrationer eller nogen voksende boykot mod Danmark og danskere. Det er heller ikke noget, som de lokale aviser tager specielt alvorligt.
Det er givetvis rigtigt, at Muhammedtegningerne ikke har den samme ophidsende effekt på de masser, der brændte ambassader af i 2006. Men der er desværre ikke meget, der tyder på, at tegningesagen er bilagt i de muslimske lande. Det er FNs ”Ad-hoc Committee on the elaboration of Complimentary Standards” et godt eksempel på.
Denne komité er nedsat af FNs Menneskerettighedsråd og ledes af Algeriets ambassadør i Geneve. Komitéen har til formål at udarbejde såkaldte ”komplementære standarder” til FNs Racekonvention i form af en ny konvention eller en tillægsprotokol. Fra starten har det været klart, at Menneskerettighedsrådets flertals virkelige ærinde er at religion og religiøse følelser, der ikke er direkte beskyttet af racekonventionen skal falde ind under racismebegrebet. Samtlige vestlige lande – samt Japan og Sydkorea - stemte da også i mod beslutningen om at oprette komiteen. Komitéen er bl.a. nævnt i slutdokumentet fra Durban II konferencen, hvilket er et godt eksempel på, at dette slutdokument ikke begravede spørgsmålet om religionskrænkelse på FN-niveau.
Komiteens næste samling er i oktober 2009. Til brug for denne samling har en række FN-stater i løbet af dette forår fremsendt deres kommentarer til komiteen. Og det gøres meget tydeligt, at en række muslimske lande bestemt ikke anser Muhammedtegningerne for et overstået kapitel.
Irans bemærkninger indleder med at harcelere mod den stigende intolerance mod muslimer og fornærmelser og ”ideologisk vold” mod islam. Iran opfatter det manglende (danske) forbud mod genoptrykningen af Muhammedtegningerne og ligegyldighed overfor en ophidsende dokumentarfilm imod Koranen (Fitna af Geert Wilders) som udtryk for en hyklerisk tilgang til FNs principper. Iran henviser også til den tidligere FN ekspert Doudou Diennes rapport, hvor denne fastslår, at Muhammed-tegningerne er et tegn på den stigende islamofobi i Vesten. Irans mål med Komiteen er, at eksempelvis blasfemiske karikaturer, film og medier og forsætlige fornærmelser af religion skal forbydes.
Pakistan har på vegne af de islamiske lande i OIC også fremsat en række bemærkninger, hvor et af de vigtigste temaer er ”religionskrænkelse”. Pakistan og OIC ønsker således, at en lang række forhold såsom krænkelse af religiøse personligheder, hellige bøger, skrifter og symboler indgår i Komiteens arbejde med at udarbejde nye standarder for racismebegrebet.
Til Danmarks ros skal det nævnes, at den danske delegation fremsatte et særskilt indlæg, hvor det klart anføres, at ”komplementære standarder, der på nogen måde underminerer eller griber ind i religions- og trosfrihed, ytringsfrihed i alle dets former eller andre fundamentale menneskerettigheder….er uacceptable”. Det danske indlæg var nødvendigt fordi EU landenes samlede indlæg – fremsat af Tjekkiet – var tandløst og ikke specifikt imødegik kravet om udvanding af ytringsfriheden.
Disse eksempler viser tydeligt, at Muhammed-krisen ikke er glemt og, at en række muslimske lande stadig er opsat på at få indskrænket ytringsfriheden når det kommer til religion (læs: islam). Derfor er det også vigtigt, at danske medier per instinkt afviser kravene fra den saudiske advokat og ikke lader sig skræmme. Men nok så vigtigt er det også ikke at lade (forståelig) Muhammed-træthed sænke paraderne. For selvom ytringsfrihedens fjender muligvis har hvilet sig i ringhjørnet, er de klar til at gå endnu flere opslidende runder, der skal udfordre og teste forsvarerne af ytringsfrihedens kampvilje.
Ovenstående blogindlæg blev bragt på Berlingske.dk tirsdag d. 1 september.