Lavere vækst med højere selskabsskat
Sidste vinter foreslog skattekommissionen indførelse af en ko-skat. Baggrunden var, at ko-prutter bidrager til global opvarmning. Billedet af tusindvis af skatteinspektører på jagt over mark og eng efter skatteunddragende køer er ikke uden en vis appel.
Men desværre. Som en økonom ret hurtigt påpegede, kan man ikke beskatte en ko - af den simple årsag, at en ko ikke har nogen indtægt. Koens ejer har en indtægt fra koen. Selv om man kalder det en ko-skat, er det altså ejeren af koen, man beskatter.
Socialdemokraterne har netop forslået at hæve selskabsskatten.
Det lyder sikkert ganske fornuftigt i manges ører. Hellere beskatte selskaber end almindelige mennesker som mig, er der formentlig mange, der tænker. Men sandheden er, at netop helt almindelige mennesker kommer til at ende med sorteper.
Det er nemlig med selskaber, som det er med køer (denne sætning havde jeg ikke regnet med nogensinde at skulle skrive). Selskaber kan ikke beskattes, for de har ingen indtægt. Det er ejerne, som har en indtægt fra selskabet. Af årsager, som jeg forklarer nedenfor, vil det imidlertid være ganske almindelige lønmodtagere, som ender med at betale regningen.
Økonomisk teori (og almindelig sund fornuft) tilsiger, at det i sidste ende kun er personer, som kan bære byrden af skatter. Ikke køer, selskaber, ejendomme, emballage, biler, nødder eller nogen af de mange andre ting, som vores alt for opfindsomme politikere i tidens løb har fundet på at pålægge skatter, afgifter, gebyrer, told osv. I sidste ende havner sorteper altid hos et menneske af kød og blod, og det er ikke altid det menneske, som politikerne oprindeligt havde tænkt sig.
Hvis SF og Socialdemokraterne får succes med at få hævet selskabsskatten, vil virksomhederne få reduceret deres profit. Det vil sænke kursen på virksomhedernes aktier, hvilket igen vil ramme pensionsselskaberne.
I det tilfælde vil alle med pensionsopsparing stå tilbage med sorteper - altså stort set alle lønmodtagere.
Derudover vil lavere profit medfører færre investeringer. Med færre investeringer stiger produktiviteten i virksomhederne mindre. Og lavere vækst i produktiviteten medfører lavere lønstigninger. Igen havner Helles og Villys sorteper hos lønmodtagerne.
Hvis der blev indført en ko-skat, ville landmanden formentlig få svært ved at hæve kødpriserne, fordi han er udsat for konkurrence fra andre lande. Derfor kunne konsekvensen af en ko-skat meget vel gå hen og blive, at han blev udkonkurreret eller valgte at flytte sin produktion til udlandet.
På samme måde vil nogle selskaber flytte til udlandet, hvis man hæver selskabsskatten.
Hvis man skal placere en virksomhed i Norden, ville man alt andet lige være mere tilbøjelig til at placere den i Sverige, hvis oppositionen får held med sin skatteforhøjelse, fordi selskabsskatten efterfølgende vil være lavere i Sverige.
Konsekvensen af højere selskabsskat bliver altså færre arbejdspladser. Igen er det lønmodtagerne, som sidder tilbage med Villys og Helles sorteper.
Et studie fra OECD placerer selskabsskatter øverst på listen over de skatter, der gør mest skade på væksten og velstanden i et samfund. Det skyldes selskabsskatternes negative indvirkning på virksomhedernes produktivitet. Lav produktivitetstilvækst er allerede i dag et af det danske samfunds store problemer. Det er en hovedårsag til, at Danmark gradvist sakker bagud med hensyn til velstand sammenlignet med andre industrialiserede lande.
Siden midten af 1990' erne er vi sunket fra at være det femterigeste land i OECD til en beskeden tolvteplads - en udvikling, der kan forventes at fortsætte, og som forslaget om højere selskabsskat fra S og SF kun vil gøre værre. Også selv om det først indføres, når den nuværende økonomiske krise er overstået.
Det var formentlig erkendelsen af den tætte sammenhæng mellem løn, velstand og selskabsskat, som fik Socialdemokraterne til to gange at sænke selskabsskatten, mens de sidst sad i regering. Første gang i 1999 og anden gang i 2000, hvor SF i øvrigt stemte for.
Nu er både S og SF kommet på andre tanker, og det er en stor misforståelse - også set i forhold til Socialdemokraternes og folkesocialisternes egne erklærede politiske målsætninger. Højere selskabsskat vil ramme lønmodtagerne og pensionsopsparerne, og den vil sænke væksten, velstanden og velfærden i samfundet. I sidste ende bliver det hele familien Danmark, ikke nogle få ' rige kapitalister', der sidder tilbage med sorteper.
Ovenstående indlæg blev bragt i klummen MODPOL i Politiken 29. august 2009 | debat | side 5