Debat: Saglig og grundig debat er vigtig
Den danske terrorlovgivning bør justeres, så grænsen mellem frihed og sikkerhed kan trækkes.
I 2002 og 2006 vedtog et bredt politisk flertal en række markante tiltag ved de såkaldte Terrorpakker I og II.
Terrorpakkerne blev i særdeleshed vedtaget som følge af terrorangrebene mod USA 11. september 2001 og mod Madrid og London i hhv. 2004 og 2005, der naturligvis rystede både befolkninger og politikere i Europa og derfor blev gennemført i hast og uden tilbundsgående debat.
Siden har det gentagne gange vist sig, at også Danmark er i terrorismens søgelys. Både i form af udenlandske militante jihadister og (endnu mere bekymrende) "homegrown" indvandrere eller danske statsborgere, der trods fast ophold her i landet ønsker at slå uskyldige medborgere ihjel og ryste samfundets grundlæggende institutioner, som angrebet mod Kurt Westergaard vidner om.
Uanset, at der består en reel trussel mod Danmark, er det i en demokratisk retsstat af afgørende betydning hele tiden at sætte spørgsmålstegn ved, om de vidtgående tiltag, der er indført, er nødvendige og proportionale.
I en række lande såsom Canada, Tyskland og USA har man endog indført solnedgangsklausuler således, at terrorlovgivningen ophører efter en årrække og derfor vil skulle vedtages på ny. En canadisk anti-terror lov, der tillod at tilbageholde terrormistænke i 72 timer, udløb således i 2007, da der ikke var flertal for at forny loven. Også dele af den meget vidtgående amerikanske Patriot Act indeholder solnedgangsklausuler, der blev forlænget i 2006. For nylig har Senatet behandlet et forslag om yderligere forlængelse af Patriot Act, dog med visse retssikkerhedsmæssige forbedringer.
Et fælles brev
I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande ikke siden indførelsen af terrorpakkerne haft et ekspertudvalg til at revurdere terrorlovgivningen.
Men i indeværende folketingsår vil Justitsministeriet foretage en vurdering af de tiltag, som blev indført i forbindelse med terrorpakke II i 2006. I den forbindelse skrev Cepos og Retssikkerhedsfonden et fælles brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor vi opfordrede til, at også Terrorpakke I omfattes af vurderingen, hvilket statsministeren i et brev af 17. november har stillet sig imødekommende overfor. Og der er grund til at kigge kritisk på dele af terrorpakkerne.
Mange advarsler
Da Højesteret - helt korrekt - dømte deltagerne i Fighters & Lovers for deres åbenlyse støtte til PFLP og FARC, blev straffen gjort betinget på grund af, at rækkevidden af straffelovens § 114b, der forbyder støtte til terrororganisationer, var uklar.
I den meget omtalte tunesersag fandt Højesteret, at den ene terrormistænkte tuneser ikke kunne frihedsberøves, uden at PET fremlagde dele af det bevismateriale, som mistanken var bygget på, hvilket er et helt grundlæggende retsprincip.
Højesteret har i to kendelser også pålagt PET at give forsvarere i terrorsager aktindsigt, da forsvarerne ellers ikke ville kunne yde et effektivt forsvar for de tiltalte.
Det er godt, at Højesteret slår ned på manglerne, men det havde været bedre, om politikerne havde taget de mange advarsler forud for lovgivningen blev vedtaget, alvorligt.
Dette ansvar bør vores folkevalgte have mod til selv at påtage sig.
Af andre kritisable tiltag kan bl. a. nævnes logningsbekendtgørelsen, som registrerer alle danskeres data trafik og på en og samme tid er meget vidtgående og ineffektiv.
Ifølge Foreningen af it-professionelle (Prosa) drejer det sig om op mod 15.000 registreringer per dansker per år. Men samtidig har bekendtgørelsen så mange huller, at it-kyndige vil kunne undslå sig store dele af registreringen. Det må antages, at de fleste seriøse terrorister vil benytte sig af disse huller, hvorfor logningen givetvis først og fremmest rammer almindelige danskere.
Det er også værd at pege på, at kontrollen med danske efterretningstjenester ikke er fulgt med de udvidede beføjelser og halter efter lande som USA, Norge og Tyskland.
Disse kritikpunkter skal naturligvis ikke stå alene. Det ville eksempelvis være særdeles gavnligt, hvis PET (og FE) kunne oplyse, i hvor høj grad de nye beføjelser har været afgørende for, at de har kunnet forhindre terrorangreb mod Danmark. Derved kan vi få en grundig og saglig debat af, hvor grænsen mellem frihed og sikkerhed skal trækkes.
Ovenstående debatindlæg blev bragt i Jyllands-Posten onsdag d. 6. november 2010 | 1. sektion | side 21