Debat: Flere i job: Efterlønnen er aldersdiskriminerende
POLITIKEN berettede i weekenden, at 50.000 af de 130.000 nuværende efterlønsmodtagere var arbejdsløse på det tidspunkt, da de gik på efterløn. Jeg vil ikke anfægte tallene, men jeg er stærkt uenig i, at opgørelsen viser, at en afvikling af efterlønnen ' bare' vil betyde større ledighed.
Hvis vi ikke havde efterlønsordningen, ville de pågældende seniorer på kort sigt være arbejdsløse, men de ville finde job, så snart konjunkturerne vender. Erfaringen er nemlig, at når flere personer ( herunder 60-64-årige) melder sig på arbejdsmarkedet og gerne vil arbejde, så vokser beskæftigelsen. Det er sådan set ret naturligt, at seniorer, der bliver afskediget, går på efterløn. Når man kan få penge for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så er det vel meget naturligt, at man gør det, når man som seniormedarbejder bliver afskediget. Hvorfor skrive massevis af ansøgninger, når man i stedet kan nyde sin seniortilværelse, hygge sig med børnebørnene etc.
LIGE PRÆCIS dette mønster gør efterlønsordningen stærkt aldersdiskriminerende. For tilskyndelsen til at gå på efterlønnen gør arbejdsgivere skeptiske i forhold til at ansætte f. eks. 58-og 59-årige. En arbejdsgiver ved nemlig, at hvis han ansætter en 59-årig, så er der stor risiko for, at vedkommende går på efterløn inden for de næste par år. Det er dyrt for en arbejdsgiver at ansætte en medarbejder, der allerede efter et eller to år går på efterløn.
Der går nemlig noget tid, før en ny medarbejder producerer 100 procent af kapaciteten. Derfor betyder efterlønnen, at 58-og 59-årige ledige har ekstra svært ved at finde arbejde.
Erfaringerne fra vores nordiske broderlande Sverige og Norge viser netop, at hvis der ikke var en efterlønsordning, så ville disse seniorer søge arbejde og få et arbejde.
Sverige og Norge har ligesom Danmark en meget høj beskæftigelsesfrekvens (andelen af befolkningen, der er i arbejde) for de 15-64-årige. Men ser vi alene på de 60-64-årige (dvs. efterlønsalderen), så ligger Sverige og Norge i toppen, mens Danmark dumper ned på en 15.-plads blandt OECD-landene (hvor vi ligger nr. 3, når vi kigger på de 15-64-årige). Hvordan adskiller Sverige og Norge sig fra Danmark? Forskellen er, at vi har en efterlønsordning, og det har de ikke.
INTET TYDER på, at de danske seniorers helbred skulle være væsentlig dårligere end de svenskes og norskes. Faktisk finder de økonomiske vismænd, at det højst er 10-15 procent af efterlønsmodtagerne, der har nedsat helbred.
Tilbage står, at en afvikling af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr., øge beskæftigelsen med 100.000 personer og gøre det lettere for unge seniorer i slutningen af 50' erne at finde et arbejde.
Det er dyrt for en arbejdsgiver at ansætte en medarbejder, der allerede efter et eller to år går på efterløn.
Ovenstående indlæg blev bragt i Politiken torsdag den 21. januar | Kultur | Side 6