Debat: Böss er ikke konservativ
Lektor Michel Böss beskriver i en kronik d. 22. august sit syn på konservatisme, og beskylder os for i vores kronik om samme emne (20. juli) at være nyliberalistiske og verdensfjerne akademikere.
Vi tog udgangspunkt i blandt andet Edmund Burkes 200 år gamle tanker om markedet, og mener hverken de er forældede eller irrelevante. Det er stadig markedet, der bibringer velstand, som det blandt andet dokumenteres af arbejdet med Economic Freedom of the World indekset. Lande med en større grad af økonomisk frihed er mere velstående og oplever større vækst. Velstanden finansierer hospitaler, skoler og universiteter, og enhver konkret politisk stillingtagen må forholde sig til dette faktum.
Udover at skabe velstand, hvilket ligger langt hovedparten af danskerne på sinde, så har markedet for den konservative to prisværdige egenskaber. Dels mindsker markedet risikoen for, at en selvdefineret elite gennem staten forsøger at gennemføre utopisk politik, og dels sikre markedet den enkelte borgers mulighed for frit at råde over værdier, som han eller hun selv har skabt. For den konservative er den primære risiko en statsaktivistisk politik, der fortrænger både markedet og civilsamfundet.
Konservatisme er mange ting, og der er sandsynligvis også en form for fælles grund mellem Böss og vores holdninger. Vi opfatter ikke nationen som en teoretisk abstraktion, og den er måske endda en nødvendig forudsætning for en demokratisk styreform. Men når Böss retorisk spørger, om man virkelig kan forestille sig, at man løser samfundsproblemer uden statens indblanding, må svaret være et rungende ja! Det er i øvrigt en konservativ grundtanke, som er det store tabu i moderne politik: det er ikke alle problemer, der kan løses.
Når Böss i konkret politik fremhæver staten som løsningen ligger han uendelig tæt på den socialdemokratiske opfattelse, at man ved statsinterventionisme kan og skal løse næsten alle samfundsproblemer, og at staten som del af løsningen kan skalte og valte med borgeren: Har vi problemer med at tiltrække elever til folkeskolen, må vi mindske borgernes frie valg af skole til deres børn osv.
Dansk konservatisme er og har altid været et alternativ til kollektivisme og socialisme. Velfærdsstatens dominans er ikke et konservativt projekt, det er et socialistisk projekt. Velfærdsstatens tvang og kollektivisme sikrer ikke sammenhængskraft, det gør kun frie menneskers frivillige samarbejde. Böss´ konservatisme er hverken dansk eller engelsk og, fristes man til at sige, heller ikke synderligt konservativ!
Uforkortet version af svar til Michael Böss, bragt i Berlingske Tidende 3. september 2009 | Kultur & Debat | side 14