Burkaforbud: Værdipolitisk blindgyde
Jeg skulle i går have debatteret de konservatives forslag om Burka-forbud med Naser Khader i Deadline, men debatten blev aflyst. Derfor vil jeg benytte dette forum til at kommentere forslaget, der efter min mening er dybt problematisk for et borgerligt parti, der i egen selvforståelse er bannerfører for frihed.
Helt overordnet set bør et hvert frit samfund være fjendtligt indstillet overfor statslig indblanding i, hvordan borgerne går klædt og anden adfærd, der ikke skader andre. Jeg synes personligt, at burkaen er provokerende og ville helst leve i et samfund, hvor ingen kvinder gik i burka. Men så længe der ikke er tale om, at en kvinde bliver tvunget til at iklæde sig en burka må det være hendes ret, uanset om det provokerer andre borgere og politikere. Det er klart, at kvinden også selv må bære konsekvenserne ved at bære burka i form af, at det bliver svært at få et job og skabe et netværk. Man kan også overveje om man bør kunne få socialhjælp, hvis man nægter at modtage et jobtilbud på grund af burkaen. Dermed giver man et incitament til at droppe burkaen af frivillighedens vej, men retten til selv at vælge at bære burka og konsekvenserne heraf bibeholdes. Men man kan ikke tvinge folk til at bakke op om en bestemt form for frihed uden at man sætter friheden over styr.
Der vil givetvis være en række kvinder der bliver tvunget til at bære burka af deres mænd.En sådan tvang bør selvfølgelig ikke accepteres, ligeså lidt som man accepterer hustruvold eller overgreb mod børn. Men hvis en mand virkelig er så formørket og kvindeforagtende, at han tvinger sin kone til at gå med burka, må man spørge sig selv, om han ikke også er klar til at holde hende indespærret i hjemmet, hvis hun ikke kan forlade hjemmet uden burka. Forbuddet risikerer altså at ramme de kvinder, man vil hjælpe. Man kunne i stedet sætte ind mod de mænd, der måtte tvinge kvinder til at gå med burka, ligesom man kunne have et beredskab, der kunne hjælpe kvinder til at forlade undertrykkende mænd og starte et nyt liv uden social kontrol. Men et generelt forbud er alt for vidtgående.
Man må også tænke på, hvordan forbuddet skal håndhæves. Vil det eksempelvis kræve, at politiet stopper kvinder i burkaer på gader og stræder og påbyder dem at fjerne deres beklædning? Skal en kvinde, der nægter at fjerne sin burka ,tvinges til det? Skal hun arresteres? Skal hun straffes? I så fald giver forslaget mindelser om Iran og Saudi-Arabien, hvor det religiøse politi sikrer at kvinder går ”ordentligt” klædt.
Naser Khader har peget på, at der allerede findes et maskeringsforbud i straffeloven. Det er en helt uholdbar sammenligning. Maskeringsforbuddet gælder kun ved demonstrationer. Det er ikke et generelt forbud mod maskering, som det Khader lægger op til. Der er med andre ord ikke nogen generel ret for borgere eller myndigheder til at se deres medborgeres ansigter, som Naser Khader synes at mene. Justitsminister Brian Mikkelsen har også udtalt støtte til forbuddet. Han begrunder det bl.a. med ”trafiksikkerheden”. Også denne begrundelse er mildt sagt lidet overbevisende. Hvis en burka-klædt kvinde ikke kan køre bil på forsvarlig vis, er det selvfølgelig i orden at forbyde hende at køre i bil. Men trafiksikkerheden spiller jo ikke ind i forhold til en burka-klædt kvinde, som går på fortovet eller i Netto. Begrundelsen er derfor irrelevant i forhold til et generelt forbud, og udstiller hvor tyndt et grundlag forbuddet hviler på. Det er i det hele taget stærkt beklageligt at landets justitsminister kan få sig selv til at støtte et så uigennemtænkt forslag, der end ikke har nogle bud på, hvorledes det skal håndhæves i praksis eller nogle overvejelser om, hvorvidt det strider mod grundloven eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som justitsminister har man en særlig pligt til at værne om landets retstradition og principper, og en ansvarlig justitsminister bør afholde sig fra at føre symbolpolitik, der kan sætte disse på spil.
Udover de direkte konsekvenser af et eventuelt burka-forbud kan det få uoverskuelige konsekvenser, såfremt borgerlige partier fører værdipolitik i form af forbud snarere end i form af frihedsbaserede principper. Hvis man først begynder at indføre værdibaserede forbud, så kunne venstreorienterede multikulturalister med Naser Khaders argumentation også indføre et forbud mod alle slags indvandrerkritiske ytringer og Muhammedtegninger, fordi sådanne ytringer i venstrefløjens optik er ”fremmedfjendske” og ”mobber et mindretal”. Man sætter simpelthen friheden som styrende princip ud af spil og fremtidige forbuds indhold kommer alene til at afhænge af hvilket værdisæt, der præger det politiske liv. Dermed risikerer man også en form for vilkårlighed og afviklingen af principper. Sådan indførelse af vilkårlighed er ikke klassisk konservativ politik. Skal man nævne noget positivt ved debatten om burka-forbuddet er det Venstres principfasthed med vigtige udmeldinger fra Peter Christensen og særligt Søren Pind. Principfast forsvar for frihedsrettigheder har været savnet fra Danmarks Liberale Parti de seneste år, så derfor må man håbe, at Venstre står fast i denne sag.
Ovenstående blog blev bragt på Berlingske.dk og i Berlingske Tidende onsdag den 19. august 2009