30.000 kr. ekstra i gæld
Det er stærkt bekymrende med det store og voksende underskud. Underskuddet på 85 mia. kr. i 2010 medfører, at der stiftes øget gæld svarende til 30.000 kr. pr. familie. Denne gæld skal danskerne betale tilbage på den ene eller anden måde. Erfaringsmæssigt er det sket gennem højere skatter, når der har været store ubalancer på de offentlige finanser. Højere skatter vil være meget uheldigt, da det erfaringsmæssigt skader beskæftigelse og velstand.
Den voksende gæld kan medføre øget usikkerhed for danske familier og derfor også betyde, at de begynder at spare mere op. Hertil kommer, at stigende gæld kan medføre højere renter, og det svækker private investeringer. Derfor kan stigende underskud bidrage til at forlænge lavkonjunkturen.
Der er derfor al mulig grund til, at politikerne i de kommende måneder besinder sig, når der skal forhandles om finansloven. Det bør betyde, at politikerne undlader flere ufinansierede tiltag. Det vil bare medføre øget offentlig gæld, som skal betales tilbage senere.
Eksperimentet med ekspansiv finanspolitik og store underskud blev prøvet i 1970' erne. Det var ingen succes i den forstand, at ledigheden fortsatte med at stige på trods af lempelserne.
Offentlige underskud
I Japan har vi også set eksperimentet med store offentlige underskud fremkaldt at bl. a. øgede offentlige investeringer i veje mv.
Resultatet af disse vækstpakker har været et over-asfalteret Japan karakteriseret ved lavvækst og en offentlig gæld, der nærmer sig 200 pct. af BNP.
Regeringen har også øget de offentlige investeringer markant og i et omfang, så man kan være bekymret for, om der i 2010 rent praktisk kan sættes så mange investeringer i gang. Det tager jo tid at planlægge gode investeringer.
Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at Finansministeriet og KL i den seneste kommuneaftale er nødt til at opfordre kommunerne til at anvende fremrykkede anlægsbevillinger på anlæg og ikke drift.
Det anbefales derfor, at regeringen afviser oppositionens og DF's krav om at øge de offentlige investeringer endnu mere. Bl. a. vil det være praktisk svært at gennemføre flere offentlige investeringer.
Herudover vil yderligere investeringer betyde støre offentlig gæld.
Finanslovsforslaget indeholder en vækst i det offentlige forbrug, der medfører, at den offentlige sektors andel af BNP i 2010 ligger på danmarkshistoriens højeste niveau. Hverken Nyrup, Anker Jørgensen eller nogen anden socialdemokrat kan følge med VK-regeringen.
Det er problematisk af mange grunde. Først og fremmest er der ikke finansiering af de højere udgifter. Herudover finder videnskabelige undersøgelser fra ECB, at en stor offentlig sektor hæmmer velstandsudviklingen.
Ovenstående indlæg blev bragt i Jyllands-Posten tirsdag den 26. august | 1. sektion | side 19