Homoseksuelle bør kunne vies i folkekirken
I 1948 blev de første kvindelige præster ordineret i Odense domkirke. Forinden havde 517 præster i folkekirken (herunder min farfar) skrevet under på, at kvindelige præster stred mod folkekirkens bekendelsesgrundlag. De truede med at opsige deres stillinger. Københavns biskop Fuglsang-Damgaard talte om et brud med en tusindårig tradition, hvad han havde ret i.
Folketinget var ret ligeglad med de protesterende biskopper og præster og ændrede i 1947 ”mænd” til ”personer” i lov om ”Adgang til Embede i Folkekirken”. Det sidste problem var, at kun én biskop, Hans Øllgaard på Fyn, ville ordinere de kvindelige kandidater, hvorfor det blev i Odense domkirke, at de første kvindelige præster fik kjole på i 1948.
Da folkekirken aldrig har fået sin egen forfatning, som den skulle ifølge Grundloven, er folketinget i dag øverste retlige organ for folkekirken.
I dag burde folketingets flertal gentage kunststykket fra 1947 og uden stor palaver pålægge folkekirken en ordning, så personer (f.eks. af samme køn) kan blive viet og ikke kun en mand og kvinde. Det er et bekendelsesspørgsmål, men de fleste af folketingets medlemmer vil sikkert se det som et ligestillingsspørgsmål og dem om det. Folkekirken styres af verdslige politikere med hver deres motivation – sådan er ordningen i Danmark.
Som barnedøbt kristen er det svært at se andre indvendinger end dem, som blev oprullet i 1947 om kirkens tradition, der igen bygger på tekststykker, som vi trods alt er enige om ikke skal og kan forstås bogstaveligt. Der er ingen sikker tekst, intet ufravigeligt fundament hvor fra vi kan sige, at her strider det imod den treenige Gud. Ligesom jeg har svært ved at se et skriftligt belæg for, at kirken måtte forbeholde embedet til mænd andet end dunkle og tvetydige ord af Paulus. Eller at fraskilte ikke atter måtte vies i en kirke, fordi kirkeligt ægteskab er sammenføjet af Gud og derfor ikke må skilles af mennesker.
Tidens tand har ændret disse opfattelser, og det er godt, for vi skal ikke lade en religiøs og kulturel selvforståelse blandt mennesker, der tilfældigt var samtidige med Jesus Kristus for 2000 år siden, være bestemmende i dag. Vi er ikke fundamentalister og må selv handle i dag, og så lade Vorherre straffe os arme syndere, om vi formaster os mod det budskab, som i dunkel form i lignelser og mirakler blev åbenbaret for lang tid siden.
Der er intet der skrider, ingen udvikling der sættes i gang, ingen leflen for tidsånden, intet forfald og ingen relativisme, ingen undergravning af monogamismen og slet ingen dhimmisering ved at lade personer blive viet i kirken med et ritual. Og så er det i øvrigt op til hver enkelt præst, om han eller hun vil vie personer eller kun m og k´er, ligesom en præst i dag ikke behøver at vie fraskilte.
Ovenstående blogindlæg blev bragt på JP.dk d. 10. marts 2010