Grundtvigs fornemmelse for frihed
Et af de mest citerede sanglinjer fra Højskolesangbogen er fra Grundtvigs sang Langt højere bjerge, så vide på jord. Her i findes verslinjerne.
Og da har i rigdom vi drevet det vidt,
når få har for meget og færre for lidt.
Disse linjer er blevet kaldt velfærdsstatens dåbsattest. Socialdemokratiets tidligere formand Svend Auken sagde om disse linjer: ”Det er måske den smukkeste måde at udtrykke velfærdssamfundets fordelingspolitik på.” Det kan herimod bevises, at Grundtvig med disse ord ikke sigtede til tvungen redistribuering af indkomster i samfun det.
1. Grundtvig udtalte sig voldsomt mod lighedsprincippet, der jo er forudsætning for at lave social omfordeling. F.eks. i dette citat: ”Begynder man først i virkeligheden at gennemføre det ligheds-princip der kræver, at al ting, trods medfødt eller dog indgroet forskellighed, skal være ens, og at alle, uden hensyn på skuldrene, skal bære lige byrder, og alle, uden hensyn på livets mangfoldige krav, skal bære samme byrder, da er målet man stræber til: Prokrustessengen, hvori alle folk skal gøres lige lange”.
2. Under debatten om grundloven i 1848-49 gjorde Grundtvig sig til talsmand for afskaffelse af forsørgelsesretten. Han mente, at det ville skade, hvis staten tilkendegav, at mennesker kunne få hjælp af det offentlige. Det gjaldt derfor for Grundtvig om ”at afskaffe al anden forsørgelsesret end den indbyrdes mellem forældre og børn, og at indføre så stor en nærings-frihed, at det kan gå, som det ståer i visen: få har for meget og færre for lidt” (min fremhævelse). Hermed siger Grundtvig tydeligt, at næringsfrihed, hvor alle kan arbejde med deres hoved og hænder og falbyde sine varer og tjenester, vil resultere i den tilstand, som angivet i verset.
3. I en anden sang, Kærlighed til fædrelandet, taler Grundtvig om, at udligningen og omfordelingen ikke behøver at ske gennem tvang og politik, men at den vil finde sted, når mennesker lever og handler indbyrdes med hinanden:
Kærlighed alt sit udretter
Som nødvendigt, men dog frit
Flytter frit, hvad Loven sætter:
Skellet mellem Mit og Dit.
Kapitalismens friheder (næringsfriheden og aftalefriheden mere bredt) bidrager i sig selv til en mere ligelig indkomstfordeling. Forskningen i økonomisk frihed viser faktisk, at borgerne i lande med mere økonomisk frihed ikke alene har en langt højere indtægt end i lande med en mindre økonomisk frihed, men at de også har en højere andel af den samlede indtægt.
Så ja, lad os efterstræbe at få har for meget færre og færre for lidt. Og midlet til at opnå målet hedder mere markedsøkonomi og frihed.