Hvad har poker og økonomisk politik til fælles?
Finanslovsforhandlingerne er gået i gang, og partierne står i kø for at vise, hvem der tager krisen mest alvorligt.
Regeringen har allerede spillet ud med en historisk kraftig lempelse af finanspolitikken på samlet set 55 mia. kr. i år og næste år. Sammen med de dårlige konjunkturer har det medført en kraftig forværring af de offentlige finanser og der ventes i alt et offentligt underskud på over 90 mia. kr. til næste år.
Udviklingen lader ikke til at vække synderlig bekymring på Christiansborg. For kapløbet om, hvem der vil bruge flest penge på at sætte gang i økonomien, fortsætter med uformindsket styrke. Favoritinstrumentet hedder fremrykning af offentlige investeringer. Regeringen har i forvejen fremrykket investeringer for omkring 10 mia. kr. til 2009 og 2010.
De øvrige partiers finanslovsforslag har haft karakter af en poker-runde, hvor man skiftes til at overbyde hinanden. Radikale og SF har budt ind med fremrykninger på henholdsvis 8 og 9 mia. kr. Dansk folkeparti har forhøjet til 10 mia. kr. Mens socialdemokraterne er gået ”all-in” med et yderligere løft af de offentlige investeringer i 2010 på 13 mia. kr. – svarende til en stigning på hele 50 pct. i forhold til 2009-niveauet.
Partiernes åbenlyse konkurrence om, hvem der kan øge de offentlige investeringer mest, er et eksempel på uhensigtsmæssig overbudspolitik, der er fuldstændigt blottet for en diskussion af om det overhovedet er praktisk muligt at øge investeringerne så kraftigt.
Kommunerne har i øvrigt allerede fået opfyldt egne ønsker på 5 mia. kr. ekstra til anlægsinvesteringer i forbindelse med kommuneforhandlingerne i juni. Det peger på, at det ikke er nødvendigt med flere fremrykninger, og at kommunerne kan få svært ved at finde hensigtsmæssigt investeringsprojekter til eventuelle ekstra milliarder.
Fremrykningsøvelsen – hvis den overhovedet kan lade sig gøre – kræver i sagens natur lavere investeringer på et senere tidspunkt. Prisen for flere fremrykninger bliver med andre ord en tilsvarende kraftig stramning af finanspolitikken, når konjunkturerne vender. Al erfaring tilsiger at nedskæringer i de offentlige udgifter bliver mødt med stor politisk modstand og derfor kan være svære at gennemføre. Politisk set besværliggøres stramning af de offentlige investeringer yderligere af et forventet folketingsvalg i 2011.
Men en ting er sikkert: Yderligere fremrykning af offentlige investeringer vil øge et i forvejen markant offentligt budgetunderskud. Og hvis man skal blive i kortspils-jargonen, så bliver det skatteyderne, som sidder tilbage med sorteper.