Den danske befolkning ønsker ikke yderligere stramninger i reglerne for familiesammenføring. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken CEPOS, som peger på, at resultatet kan være et tegn på stramningsmathed i befolkningen. I...

Den offentlige beskæftigelse er steget med 18.000 personer siden 3. kvartal 2008. Den kraftige stigning afspejler, at den offentlige sektor benytter den økonomiske situation med stigende ledighed til at øge medarbejderstaben....

I de senere år er kommunernes udgifter vokset betydeligt. Alligevel er det er udbredt opfattelse, at der foregår nedskæringer i velfærdssektoren. Fra 2007 til 2008 blev service-udgifterne i kommunerne under et realt hævet med 1...

En kraftig lempelse af finanspolitikken i 2009 og 2010 kombineret med et voldsomt konjunktur-tilbageslag har medført en markant forværring af de offentlige finanser. Der er udsigt til et underskud på de offentlige finanser på...

Regionerne har i efteråret 2008 og foråret 2009 opnået markante besparelser ved udbud af sundhedsydelser til private leverandører. Dette arbejdspapir analyserer perspektiverne ved den nye viden omkring omkostningsniveauet i...

Socialdemokraternes forslag om en ekstra topskat for personer, der tjener over 1 million kroner, vil øge den øverste marginalskat fra 56,1 til 61,6 pct. Indregnes afgifter, rykker den sammensatte marginalskat fra 67,2 pct. til...

Regeringens renoveringspulje på 1,5 mia. kr. skulle efter planen mindske den økonomiske krises konsekvenser for dansk økonomi – herunder primært beskæftigelsen i byggebranchen. Nye beregninger på baggrund af en...

Det offentlige forbrug er vokset markant de senere år, hvad enten det opgøres i faste priser eller som andel af økonomien. I perioden 2001-09 under VK-regeringen vokser det offentlige forbrug med godt 50 mia.kr. Som andel af BNP...

Krisen forringer isoleret set holdbarheden af de offentlige finanser med 0,2 pct. af BNP – svarende til omkring 3,3 mia. kr. Dermed elimineres en stor del af den holdbarhedsforbedring på 0,3 pct. af BNP (5,5 mia. kr.) som følger...

I den seneste World Economic Outlook har OECD udarbejdet en mellemfristet fremskrivning for perioden 2011-2017 for de 29 lande. I fremskrivningen tages der højde for, hvor meget beskæftigelsen kan vokse som følge af...

Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant...

Den store offentlige sektor og et højt skattetryk virker generelt dæmpende på konjunktur-svingninger. Det skyldes, de offentlige udgifter stiger, og skatteindtægterne falder, når aktiviteten i økonomien falder. Dette fænomen...

Den økonomiske politik i både ind- og udland er blevet lempet kraftigt i kølvandet på finanskrisen. Den lempelige finans- og pengepolitik er især til gavn for byggebranchen – i alt løftes beskæftigelsen i branchen isoleret set...

Med de gældende strukturer i den danske velfærdssektor er der udsigt til ubalance på den offentlige sektors budgetbalance. Regeringen har søgt at undgå forhøjelser af skattesatser og begrænsninger af normerne for levering af...

Topskattelettelser har allerede efter få år større effekt på beskæftigelsen end offentlige investeringer. Den større effekt på beskæftigelsen skyldes, at lettelser i marginalskatterne i modsætning til øgede offentlige udgifter...