Det fremføres ofte i denne tid, at regeringen skal tage toppen af ledigheden ved at øge de offentlige udgifter og især de offentlige investeringer. Følgevirkningen af denne politik er, at der stiftes offentlig gæld, der senere...

Regeringens renoveringspulje på 1,5 mia. kr. skulle efter planen mindske den økonomiske krises konsekvenser for dansk økonomi – herunder primært beskæftigelsen i byggebranchen. Nye beregninger på baggrund af en...

Siden finanskrisens udbrud i starten af efteråret har den Europæiske Centralbank (ECB) sænket den pengepolitiske rente mærkbart, og i de kommende måneder ventes yderligere rentenedsættelser fra ECB. Rentenedsættelsen er endnu...

Catinét har for CEPOS gennemført en meningsmåling, der viser, at 52,5 pct. af befolkningen mener, at det offentlige serviceniveau er reduceret under VK-regeringen, mens 9,8 pct. mener, servicen er blevet bedre. 37,7 pct. af...

I kommissoriet for Skattekommissionen anføres det, at finansiering af lavere skat kan findes uden for skattesystemet. I dette notat skitseres et scenarie, hvor efterlønnen fjernes for de 30-årige og dem, der er yngre....

Påstande om, at introduktionen af afdragsfrie lån, spekulation samt skattestoppet står bag festen på boligmarkedet, er en myte. De faldende renter siden 2000 er den dominerede faktor bag stigningen i boligpriserne – omkring...

Konsekvensen af de strandede arbejdsmarkedsreformer er, at der i øjeblikket mangler finansiering for ca. 14 mia. kr. i regeringens økonomiske 2015-plan. CEPOS har beregnet, at dette kan håndteres ved, at regeringen nedjusterer...

DREAM-gruppen har for CEPOS beregnet, hvor meget en nyfødt, der kommer til verden i 2008,gennem sit liv vil trække på de offentlige finanser. Dvs., hvor meget betaler den nyfødte gennem livet i skat og afgifter fraregnet de...

Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveauet har ligget lavere end det som aktivitetsniveau og inflationspres ellers ville tilsige. Det lave...

I mange meningsmålinger spørges befolkningen, om de ønsker en opretholdelse af efterlønsordningen. Det er på mange måder en ”gratis omgang”, da de adspurgte ikke bliver spurgt om, hvor meget de vil betale for at have en...

Sammen med efterlønnen er fleksjobordningen i dag en af de mest populære støtteordninger på det danske arbejdsmarked – i alt er ca. 59.000 personer i fleksjob eller berettiget til et fleksjob. Trods den kraftige stigning er det...

Nyrups efterlønsindgreb fra 1999 har været en succes og medført, at mange ældre udskyder efterlønnen indtil de fylder 62 år. En gentagelse af Nyrup-regeringens efterlønsindgreb, hvor perioden med lavere efterlønsydelse og...

Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som ”Århundredets plan”. Planen blev aldrig gennemført. Dette notat skitserer hovedindholdet i...

Regeringen har i sin 2015-fremskrivning lagt op til at anvende størstedelen af sit råderum på 51 mia.kr. på højere offentlige udgifter, mens intet af råderummet anvendes på lavere indkomstskat. VK-regeringen prioriterer bl.a. en...

Omkring 30.000 personer arbejder i dag på fast nedsat tid og modtager samtidig supplerende dagpenge. Dvs. staten giver et tilskud til nedsat arbejdstid til 30.000 personer i en periode, hvor der er mange ledige fuldtidsjobs. De...