S og SFs forslag om forhøjelse af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil på sigt i høj grad blive betalt af almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomster. Det skyldes, at højere selskabsskat indebærer færre...

Aktiekursernes kollaps og en bristet boligboble under finanskrisen har mindsket uligheden i Danmark. Uligheden målt ved Gini-koefficienten skønnes at falde fra 24,6 pct. i 2007 til 22,9 pct. i 2009. Det skyldes, at fald i...

S og SF har foreslået, at selskabsskatten skal forhøjes fra 25 til 28 pct. Med de nuværende 25 pct. har Danmark den 19. højeste selskabsskat ud af 30 OECD-lande. Med 28 pct. vil vi have den 11. højeste skattesats. Højere end...

Socialdemokraternes forslag om en ekstra topskat for personer, der tjener over 1 million kroner, vil øge den øverste marginalskat fra 56,1 til 61,6 pct. Indregnes afgifter, rykker den sammensatte marginalskat fra 67,2 pct. til...

Regeringens renoveringspulje på 1,5 mia. kr. skulle efter planen mindske den økonomiske krises konsekvenser for dansk økonomi – herunder primært beskæftigelsen i byggebranchen. Nye beregninger på baggrund af en...

Det offentlige forbrug er vokset markant de senere år, hvad enten det opgøres i faste priser eller som andel af økonomien. I perioden 2001-09 under VK-regeringen vokser det offentlige forbrug med godt 50 mia.kr. Som andel af BNP...

Krisen forringer isoleret set holdbarheden af de offentlige finanser med 0,2 pct. af BNP – svarende til omkring 3,3 mia. kr. Dermed elimineres en stor del af den holdbarhedsforbedring på 0,3 pct. af BNP (5,5 mia. kr.) som følger...

I den seneste World Economic Outlook har OECD udarbejdet en mellemfristet fremskrivning for perioden 2011-2017 for de 29 lande. I fremskrivningen tages der højde for, hvor meget beskæftigelsen kan vokse som følge af...

Dette notat sammenligner rente- og aktiebeskatning i 34 lande. Der ses på beskatning af renter, aktieavancer og -udbytter samt den sammensatte aktie- og selskabsbeskatning. Det fremgår, at Danmark på de 4 områder er blandt de...

Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant...

Den store offentlige sektor og et højt skattetryk virker generelt dæmpende på konjunktur-svingninger. Det skyldes, de offentlige udgifter stiger, og skatteindtægterne falder, når aktiviteten i økonomien falder. Dette fænomen...

I en tid, hvor Danmark står overfor en reel og alvorlig trussel i form af international terrorisme, er det essentielt, at efterretningstjenesterne har mulighed for effektivt at imødegå truslen mod Danmarks sikkerhed, og at de...

Den økonomiske politik i både ind- og udland er blevet lempet kraftigt i kølvandet på finanskrisen. Den lempelige finans- og pengepolitik er især til gavn for byggebranchen – i alt løftes beskæftigelsen i branchen isoleret set...

Den utilfredshed med samfundssituationen i Danmark, som et mindretal af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande føler, hænger bl.a. sammen med oplevet diskrimination. CEPOS har ladet Danmarks Statistik gennemføre en...

Netop offentliggjorte tal for industriens timelønomkostninger viser en stigning på 4,6 pct. i 2008 til 270 kr. pr. time. Til sammenligning er lønningerne (målt i kroner) under ét blot steget med 0,9 pct. i de lande, vi normalt...