Bliv Sponsor / Forny Sponsorat

Beløb Kr.

Analyser & notater > 

Print side Tip en ven
25.04.07

Et liberalt egalitaristisk forsvar for ytringsfriheden

Med udgangspunkt i Morgenavisen Jyllands-Postens 12 karikaturer af profeten Muhammed, der blev bragt den 30. september 2005, argumenterer lektor, Ph.d. Darryn Jensen i essayet ”Et liberalt egalitaristisk forsvar for ytringsfriheden” for en liberal opfattelse af frihed herunder religionsfrihed. Forsvaret, skriver Darryn Jensen, må tage sit udgangspunkt hos John Locke og bygge på frihed og lige ret til frihed. Det betyder, at frihed altid skal være ligelig eller gensidig, så den respekterer hvert individs frihed til at tænke og tro. Ethvert krav om frihed må samtidigt være gyldigt for alle andre og det gør sig tydeligt gældende med religiøs tolerance, som bygger på gensidig respekt for andres opfattelse af tro. Ligesom ytringsfrihed er en frihed til at ytre og sige, hvad man mener, med samme ret for andre. Darryn Jensen gennemgår australske delstaters lovgivning om ’hate-speech’ og deres forsøg på at kriminalisere hadefuld tale eller hån af personer på grund af deres religion. Delstaten Victoria er gået videst ved i 2001 at forbyde hån og hadefuld tale uanset personens subjektive motiv. Darryn Jensens konkluderer, at hvis Muhammed-tegningerne blev straffet, ville det være en krænkelse af princippet om, at behandle mennesker uanset tro ens. Ikke-muslimer er berettigede til offentligt at reflektere over islam, også i populær og karikeret form. Ligesom muslimer er berettiget til at forsvare deres tro overfor de meninger, der måtte opstå når ekstremister misbruger den. At den offentlige diskussion heraf kan blive ensidig, usofistikeret og udiplomatisk er ingen grund til at gøre den uberettiget. Essayet er på engelsk. Darryn Jensen vil diskutere essayet ved et frokostsymposium hos tænketanken CEPOS den 26. april 2007.

> Frokostsymposium

> Download notat (PDF) herunder: