Bliv Sponsor / Forny Sponsorat

Beløb Kr.

Analyser & notater > 

Print side Tip en ven
08.08.11

Dansk skattetryk som i EURO-land: Marginalskat på 32 pct. og selskabsskat på 12 pct.

Kategori: Skat

CEPOS offentliggør i dag et notat om, hvordan det danske skattesystem kunne se ud, såfremt det danske skattetryk var på niveau med Sveriges hhv. EURO-lands. Danmark har med 48,1 pct. af BNP Europas højeste skattetryk ifølge EUROSTATS seneste opgørelse.

"EURO-lands skattetryk er 9 pct. af BNP lavere end i Danmark. Sænker man skattetrykket til EURO-lands niveau svarer det til en skattelettelse på 163 mia. kr. For de penge kunne Danmark få et særdeles konkurrencedygtigt skattesystem. Marginalskatten kan sænkes til 32 pct., hvilket vil være den 4. laveste i OECD og lavere end lande som USA, England og Schweiz.
Det vil selvsagt gavne arbejdsudbuddet, ligesom det ville blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge. Herudover ville der være penge til at sende selskabsskatten ned på 12 pct., hvilket ville være det laveste i OECD. Det ville stimulere investeringerne og betyde et inflow af udenlandske virksomheder til Danmark. Endelig ville der være råd til at sænke verdens højeste moms fra 25 til 23 pct. samtidig med, at aktionærskatten kunne sænkes til 25 pct. for alle. Samlet set vil ovenstående gøre det danske skattesystem mere konkurrencedygtigt, når der sammenlignes med andre lande", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.  

"Hvor en reduktion i skattetrykket til niveauet i EURO-land er meget ambitiøst, burde det være en overkommelig affære at reducere skattetrykket til niveauet i Sverige. Det ville betyde, at skattetrykket skulle sænkes med 1,2 pct. af BNP eller ca. 22 mia.kr. For de penge kunne Danmark have en øverste marginalskat på 42 pct., hvilket er lavere end i USA, Tyskland og England. Samtidig kunne selskabsskatten sænkes til 22 pct. Det ville bl.a. gavne Københavns kamp for at overhale Stockholm som vækst-hovedstad", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.  

"Såfremt skattetrykket skal sænkes med 9 pct. af BNP, skal udgiftstrykket også sænkes med ca. 9 pct. af BNP. Euroland har et udgiftstryk, der er 8 pct. af BNP lavere end Danmark. Derfor skal man reducere de offentlige udgifter til niveauet i Euro-land, såfremt man vil have et skattetryk som i Euro-land. En sådan udgiftsreduktion kan ske, uden at man skærer i offentlige udgifter, der kan have positive effekter på velstanden. Man behøver således ikke at skære ned på uddannelse. De samlede uddannelsesudgifter udgjorde i 2010 ca. 140 mia. kr., hvilket kun er 14 pct. af de samlede offentlige udgifter på ca. 1000 mia. kr.
I stedet kan finansieringen findes ved at fjerne efterlønnen, forhøje pensionsalderen, regulere overførselsindkomster med prisudviklingen frem for lønudviklingen. Herudover kan man skære ned på det offentlige konsum, herunder ved at reducere antallet af administrative medarbejdere og øge udliciteringsgraden i kommunerne og regionerne", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Læs notater her