Begrebet tænketank er sjældent blevet hæftet på de danske institutter og organisationer, som man i dag ville identificere som tænketanke.

Arbejderbevægelsens Erhvervsraad blev stiftet i 1936, og fungerede et godt stykke ind i 2. Verdenskrig som en tænketank, der kom med analyser, politikforslag og mere filosofiske indlæg i samfundsdebatten. AE-raadet havde fra begyndelsen tilknytning til Socialdemokratiet, og blev finansieret af fagbevægelsen. I dag laver AE-raadet mest økonomiske analyser, men udgangspunktet er stadig fagbevægelsens værdigrundlag, ligesom fagbevægelsen fortsat er hovedindtægtskilde, og Socialdemokratiet har repræsentanter i bestyrelsen.

AE-raadets succes og indflydelse i regeringen frem til 1943 var udgangspunktet for at stifte den frimarkedsorienterede tænketank Erhvervenes Oplysningsråd. Erhvervenes Oplysningsråd var 1949-74 storleverandør af erhvervsnyheder til pressen, men da hovedsponsorerne trak deres støtte tilbage i begyndelsen af 1970’erne lukkede Erhvervenes Oplysningsråd, og de resterende midler blev placeret i en forening, "Libertas: Næringsliv og Samfund".

Inspireret af de nye udenlandske borgerlig-liberale tænketankes succes forsøgte flere borgerlige analytikere og samfundsdebattører at oprette tænketanke i begyndelsen af 1980’erne. To konferencer om ”Frihed og fremtid i Europa” i 1980-81 på den nu hedengangne Europahøjskole på Møn var tænkt som grundlag for en ny frimarkedsorienteret tænketank, men projektet blev opgivet. Et andet initiativ blev kaldt "Libertas" efter den hedengangne forening, mens det ambitiøse binavn "The Danish Adam Smith Institute" og logoet blev lånt fra Adam Smith Institute i London. Dette initiativ blev imidlertid også skrinlagt, og i stedet blev Libertas et uafhængig og ikke-partipolitisk forum for debat, der havde til formål at fremme kendskabet til fri markedsøkonomi og personlig frihed. Libertas eksisterer den dag i dag.

Mere succes havde gruppen omkring instituttet Center for Samfundsanalyse (CASA). CASA blev stiftet i 1986, og havde en kritisk tilgang til det frie marked, som man mente dominerede alle dele af samfundet. Grundlaget for CASA’s eksistens er ligesom andre tænketanke uafhængighed og fagligt funderede analyser. CASA arbejder dog på normale konsulentvilkår, men er et non-profit foretagende, hvor en del af overskuddet finansierer kritiske analyser og aktiviteter, som ellers ville have svære vilkår på grund af mangel på penge. CASA fejrede 20 års jubilæum i 2006.

MarkedsCentret blev stiftet i 2003. Det skiftede senere navn til Copenhagen Institute (COIN) og eksisterer stadig. COIN arbejder for at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund.

I oktober samme år inviterede journalisten Samuel Rachlin og redaktør Bent Blüdnikow en række fremtrædende borgerligt orienterede personligheder til et møde på Christiansborg for at drøfte behovet og mulighederne for en borgerlig tænketank. Ved mødet blev deltagerne for det første enige om, at det borgerlige Danmark manglede et fagligt uangribeligt, intellektuelt tyngdepunkt, der ikke var knyttet hverken til universiteterne, medierne eller regeringen. For det andet syntes deltagerne, at tiden var inde til at forsøge at realisere ideen om en uafhængig tænketank. Og for det tredje mente de ca. 40 deltagere, at folk med penge nu også for første gang ville kunne overbevises om det nyttige i et sådant forehavende.

Mødet nedsatte en arbejdsgruppe på fire personer med tidl. forsvarsminister Bernt Johan Collet i spidsen, der inden udgangen af februar skulle undersøge muligheden for at stifte en borgerlig tænketank, finde et navn til tænketanken samt en række stiftere, der var villige til at sætte deres gode navn og rygte bag ideen. Den 11. marts 2004 stiftedes CEPOS og den nye bestyrelse gav sig selv seks måneder til at finde tre års finansiering; uden den ville foretagendet ikke gå i luften. I bogstavelig talt sidste sekund indløb det sidste tilsagn om finansiering, således at CEPOS den 2. oktober 2004 kunne træde i funktion.

Den 10. marts 2005 åbnede CEPOS officielt.

 

> Tilbage til spørgsmål