Der er ingen fast opskrift på, hvordan en tænketank arbejder. Grundlæggende kan man opdele tænketankes aktiviteter i analyser, politikforslag, formidling og undervisning.

Nogle tænketanke er blevet kaldt ”universiteter uden studerende”, fordi de har et stærkt fokus på egen forskning. De fleste tænketanke udarbejder endvidere analyser, som sætter institutionens viden ind i en konkret kontekst. Sådanne analyser munder ofte ud i konkrete forslag til politikere om ændringer eller reformer. Et fællestræk ved de fleste tænketanke er et større fokus på at formidle institutionens viden, analyser og forslag til medier, meningsdannere og politikere.

Dette fokus på formidling skal ses på baggrund af, at mange tænketanke som nævnt har en mission om at påvirke samfundsudviklingen i en bestemt retning. Endelig er der en del tænketanke, som formidler deres viden gennem undervisning, typisk undervisning på universitetsniveau af unge mennesker.

Forskellige tænketanke vægter disse aktiviteter forskelligt, men en tænketanks troværdighed står og falder med, at organisationen fungerer uafhængigt af økonomiske interesser, ligesom organisationen også bør være uafhængig af partipolitiske og øvrige særinteresser. Så snart tænketanke begynder at konkurrere med interessegrupper mister de deres særkende, der må siges at være uhildede og aktuelle analyser, der kan påvirke samfundsdebatten og -udviklingen.

 

> Tilbage til spørgsmål