Bliv Sponsor / Forny Sponsorat

Beløb Kr.

Om CEPOS > Hvad er en tænketank? > 

Print side Tip en ven

Hvor stammer ordet tænketank fra?

 

Det engelske udtryk ”think tank”, stammer fra Anden Verdenskrig og betegnede et aflytningssikret rum, hvor ingeniører og militære planlæggere kunne mødes for at diskutere strategi, våben og andre hemmelige ting uden at blive udspioneret. Senere blev vendingen overført til at betegne sådanne forskergrupper i almindelighed og senere igen grupper, som satte sig sammen for at udføre fælles projekter.

Den arketypiske tænketank af denne type er RAND Corporation. Navnet er intet andet end en sammentrækning af vendingen ”r and d”, der står for ”research and development”, analyse og udvikling. RAND blev oprettet som leverandør af eksterne strategiske og våbentekniske analyser til luftvåbnet i 1948 og har fra 1960’erne udvidet sine områder først til international økonomi og siden til snart sagt alt, også skolepolitik, indvandring og socialpolitik, både i og udenfor USA. Det var i øvrigt et hold økonomer fra RAND, der i 1981 forudsagde Sovjetunionens sammenbrud.

RAND er usædvanlig i, at tænketanken opstod på en offentlig kontrakt mellem USAs regering og en gruppe ingeniører og i mange år levede hovedsagelig af offentlige midler.

Den ældste tænketank, der kan siges at være uafhængig af staten og statslige midler, er Brookings Institution i Washington, som stammer helt tilbage fra 1916, og hvis område altid har været politisk økonomi. Brookings blev med tiden opfattet som venstreliberal, hvorpå American Enterprise Institute (grundlagt 1943), Heritage Foundation (grundlagt 1971) og mange andre tænketanke blev stiftet som modspil til Brookings.

 

> Tilbage til spørgsmål