Hvad er fordelen ved tænketanke?
Erfaringer viser, at tænketanke kan søsætte nye ideer, der modsiger øjeblikkets konsensus og derfor ofte virker provokerende på mange. Tænketanke behøver ikke at tilpasse sig det politisk bekvemme eller mulige. Ved en målrettet, velargumenteret og vedholdende indsats kan tænketanke sikre, at nye tanker slår rod blandt meningsdannere, befolkning og politikere.
Der er mange eksempler på dette. I 1955 stiftede iværksætteren Anthony Fisher den britiske tænketank Institute for Economic Affairs (IEA) i frustration over planøkonomiens fremmarch i Europa.
Nobelprismodtageren Milton Friedmann har sagt om Fisher: “The U-turn in British policy executed by Margaret Thatcher owes more to him than any other individual”.
Baggrunden for denne vurdering er, at Thatcher hentede inspiration til sine frimarkedsreformer af det britiske samfund hos især IEA. IEA, Adam Smith Institute og Margaret Thatcher’s egen tænketank, CPS, dannede i høj grad grundlaget for Thatcher-revolutionens politikker: Privatisering, fagforeningsreformen, pensionsreformen, frihandelspolitikken, sundhedsreformen og ikke mindst skattereformerne.
Siden har mange flere små tænketanke set dagens lys i England, heriblandt DEMOS, der blev etableret i 1993. DEMOS, der kalder sig et drivhus for nye idéer, har haft stor indflydelse på Tony Blairs regeringers politik.
Tænketanke har haft endnu større betydning i USA. Den konservative tænketank The Heritage Foundation fik stor indflydelse på den første Reagan-administration med udgivelsen af den 1000 sider tykke Mandate For Leadership: Policy Management in a Conservative Administration, som blev præsenteret for Reagans team af rådgivere en uge efter hans valgsejr over Jimmy Carter i november 1980. Heritage Foundation har stadig stor indflydelse i Washington. I November 2003 holdt præsident George W. Bush en tale for Heritage Foundation, hvor han blandt andet sagde: “Heritage has been an advocate for free enterprise, traditional values and the advance of liberty around the world. My administration has benefited from your good work, and so has our country. Thank you for what you do.”
Et andet eksempel er Broken Windows-teorien, som vi på dansk kalder Ingen tolerance-politikken, der blev udtænkt i 1982 af to analytikere fra tænketanken Manhattan Institute. De mente, at kriminalitet kunne blive reduceret dramatisk ved hjælp af strengere straffe ved selv små lovovertrædelser. Justitsminister Ed Meese præsenterede få år efter idéen i toldlovgivningen, og da New Yorks nyvalgte borgmester, Rudy Giuliani, ledte efter en måde at komme New Yorks enorme kriminalitet til livs, tog han ligeledes udgangspunkt i tankerne.
Et tredje eksempel er Cato Institutes Project on Social Security Choice fra 1995. Præsident George W. Bush’ sundhedssikring fra december 2001 var ikke bare inspireret af Cato-planen, men adskillige forskere fra Cato havde været medlem af udvalget, der forberedte reformen.
Til forskel fra de statslige institutioner kan offentligheden ikke alene kigge tænketankes argumenter og metoder efter i kortene, men de kan også se, hvilke værdier den enkelte tænketank bekender sig til, hvilket er et vigtigt aspekt i den demokratiske proces, der som regel forbliver uigennemskueligt i et offentligt regi.