Ifølge menneskerettighedskonventioner og en række nationale forfatninger er retten til sundhed en menneskeret. En menneskerettighedstilgang til sundhed rejser dog en række juridiske og demokratiske problemer, bl.a. fordi retten til sundhed er afhængig af begrænsede ressourcer. Endvidere viser undersøgelser, at der ikke er sammenhæng mellem, hvorvidt en stat anerkender retten til sundhed og borgernes sundhedsniveau. Disse problemer forstærkes af, at FNs Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, fortolker retten til sundhed på en måde, der pålægger konventionsstaterne urealistiske byrder og prioriterer offentlige sundhedsydelser over private alternativer. Denne fortolkning har ikke støtte i forarbejderne til FNs Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, hvor retten til sundhed bevidst blev udfærdiget som en programerklæring - ikke som en individuel og juridisk rettighed. Læs mere om retten til sundhed i dette engelsksprogede notat skrevet af Jacob Mchangama for CEPOS og den engelske tænketank International Policy Network.
> Læs notat
Læs også Jacob Mchangamas debatindlæg om retten til sundhed, som har været bragt i mere end 10 internationale aviser herunder Hurriyet Daily News, South China Morning Post, Business Day og Straits Times.
> Læs debatindlæg |
