Socialdemokraterne har tilkendegivet, at de vil indføre en ny formueskat i Danmark . Catinét har for CEPOS spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvordan de mener, det vil påvirke dansk økonomi. Et stort flertal af dem, der har taget stilling, mener ikke en formueskat vil gavne dansk økonomi. Godt 2 ud af 3 mener, det vil svække dansk økonomi, mens knap 1 ud af 3 mener, at det vil gavne dansk økonomi. Set fra et økonomisk perspektiv vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføre en formueskat. I forvejen har vi en meget høj beskatning af opsparing. En formueskat vil svække incitamentet til opsparing, og det vil bidrage til mindre nationalformue, skatteflugt, færre investeringer i danske virksomheder, samt at innovative personer flytter fra Danmark og igangsætter deres projekter i udlandet. Dermed er det stærkt tvivlsomt, om en formueskat tilvejebringer noget ekstra skatteprovenu, når de negative velstandseffekter indregnes.
> Læs notat
|