Myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb uden retskendelser er støt stigende. CEPOS har gennemført en ny opgørelse, der viser, at der i dag ca. 234 love mv., der bemyndiger de offentlige myndigheder til at foretage tvangsingreb uden retskendelse, herunder i private hjem. I 2003 var der omkring 185 sådanne love og regler, mens tallet i 2009 var ca. 225.
“Regeringen havde ved sin tiltrædelse en ambition om at styrke den grundlovsmæssige beskyttelse mod tvangsindgreb. Men virkeligheden viser, at beskyttelsen er blevet svækket. Selv om man indførte en ny retssikkerhedslov i 2005, er det blevet fast praksis at indføre mulighed for tvangsindgreb uden retskendelse i nye love og bekendtgørelser. Retssikkerhedslovens beskyttelse er alt for svag og bør styrkes betydeligt,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
Han kalder myndighedernes vide adgang til tvangsindgreb uden retskendelse for et retssikkerhedsmæssigt problem og efterspørger en større beskyttelse mod tvangsindgreb.
“Den nuværende retstilstand er reelt udtryk for, at hensynet til myndighederne sættes før hensynet til borgerne, og at borgere og virksomheder systematisk mistænkeliggøres. I en retsstat bør hensynet til borgerne veje tungest. Der bør på visse områder, såsom fødevarekontrol, stadig være mulighed for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse, men brugen heraf bør mindskes. I en række love og bekendtgørelser bør man helt fjerne adgangen til at lave kontrolbesøg uden retskendelse, særligt når det gælder private hjem,” siger Jacob Mchangama.
> Læs notat
Konference på Aarhus Universitet med cheføkonom Mads Lundby Hansen om vækst og jobskabelse
Tirsdag den 2. marts 2010 deltager cheføkonom Mads Lundby Hansen i konferencen “Exit from the Crisis and the 2020 Strategy – Euroland and Denmark”. Konferencen afholdes i et samarbejde mellem Aarhus Universitets økonomiske institut og EU-repræsentation i Danmark.
Verden er på vej ud af den største økonomiske krise siden 2. Verdenskrig. For at håndtere krisen har offentlige myndigheder skudt store pengebeløb i de finansielle markeder og institutioner, sænket renterne og på andre måder stimuleret økonomien til et hidtil uset højt niveau.
På konferencen vil det bl.a. blive drøftet, hvornår og hvordan man skal forlade markederne i Euroland, hvor hurtigt de offentlige finanser bør konsolideres, samt hvordan man skal tage håndtere ældrebyrden.
Mads Lundby Hansen er på fra 15.45-17.15 i paneldiskussionen “Denmark: When and how to exit the markets and which strategy for the medium and long term.”
Konferencen finder sted kl. 12.30-18.30 på Aarhus Universitet, Økonomisk Institut (Auditorium 455 /Bld 1342)
> Læs mere om konferencen
Geert Laier Christensen i paneldebat om ligestilling
"KampKvinder og MüsliMænd?" er overskriften, når forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen, stiller op til debat om kønsroller på Københavns Universitet.
Tid: Onsdag 3. marts 2010, kl. 15.00-15.55 Sted: Københavns Universitets festsal, indgang ved ved Frue Plads 1, København K. Tilmelding er nødvendig.
> Tilmeld dig arrangementet |