Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant lempelse af finanspolitikken i både 2009 og 2010. Underskuddene vil i sagens natur øge den offentlige gæld, dermed brydes en flerårig tendens siden 2001 med aftagende offentlig gæld. De dårlige konjunkturer og offentlige underskud vil også fortsætte i årene efter 2010 og derved øge den offentlige gæld yderligere frem mod 2015. I 2015 vil gælden være mere end 150 mia. kr. højere end forudsat i 2015-planen – svarende til omkring 28.000 kroner pr. dansker. Yderligere finanspolitiske lempelser vil blot øge gælden og behovet for en stram finanspolitik i fremtiden. Den økonomiske krise og den lempelige finanspolitik reducerer med andre ord holdbarheden af de offentlige finanser og gør det mere vanskeligt at opfylde målene i 2015-planen.
> Læs notat
> Læs kommentar af chefanalytiker Anders Borup Christensen
|