CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, hvor meget en nyfødt, der kommer til verden i 2009, gennem sit liv vil trække på de offentlige finanser. Dvs. hvor meget betaler den nyfødte gennem livet i skat og afgifter fraregnet de modtagne offentlige ydelser som efterløn, sygehusophold og uddannelse.  Beregningerne er udført af DREAM-gruppen for CEPOS.  I beregningerne er der taget højde for velfærdsaftalen fra 2006 (der bl.a. ændrer på efterløn og folkepension), 2015-planen samt Forårspakke 2.0.

“Beregningerne viser, at generation 2009 gennem sit liv vil modtage flere offentlige ydelser, end vedkommende kommer til at betale i skat og afgifter svarende til et negativt nettobidrag på godt 900.000 kr. Det er ikke holdbart, og politikerne bliver nødt til at rette op på det. På samfundsplan vil et så stort underskud nemlig betyde, at den offentlige gæld på et tidspunkt løber løbsk”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Der er derfor brug for, at en nyfødt gennem sit liv trækker mindre på den offentlige sektor. Det kan ske ved, at personen i en større del af sit liv er i arbejde eller ved, at de offentlige udgifter reduceres. Det kan ske i en reformpakke, der afvikler efterlønnen, forhøjer pensionsalderen med 2 år og reducerer dagpengeperioden fra 4 til 1 år. Herudover er der brug for besparelser svarende til ca. 15.000 færre offentligt ansatte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Det er meget problematisk, at politikerne har indrettet et samfundssystem, som ikke er finanspolitisk bæredygtigt. Min opfordring er, at regeringen bør skrive ind i sit næste regeringsgrundlag, at en gennemsnitlig nyfødt gennem et livsforløb ikke må bidrage til uholdbare offentlige finanser”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> Læs notat