I dette notat er det beregnet, hvor lang tid det tager, før en person, som har investeret sin tid i at uddanne sig, ’indhenter’ indkomsten i forhold til en person, der efter gymnasiet fravælger videre uddannelse og i stedet tager et ufaglært arbejde.

Beregningerne er udført for en lang række uddannelser. Personer med mellemlange videregående uddannelser når gennemsnitligt at blive 42 år (15 år efter endt uddannelse), før de har samme livsindkomst som gymnasialt uddannede. For personer med lange videregående uddannelser tager det 11 år (de er blevet 38 år) efter endt uddannelse at nå de gymnasialt uddannede. For personer med Phd tager det 8 år (en alder på 39 år), før indkomsten er den samme som for en person, der ikke videreuddanner sig efter endt gymnasium. Ovenstående omhandler gennemsnitsberegninger, der dækker over en stor variation.

For omkring 140 mellemlange og lange uddannelser gælder det, at de, der har taget en sådan uddannelse, først indhenter indkomsten fra en gymnasieuddannet efter, man er fyldt 60 år. For en række uddannelser når man aldrig at indhente livsindkomsten for en person, der kun har en studentereksamen.

> Læs notat

Dette notat omhandler, hvordan finansierings- og skattesystemet påvirker incitamentet til at tage forskellige uddannelser. En uddannelse kan giver flere forskellige afkast for den enkelte. Dels kan der være et økonomisk afkast i den forstand, at uddannelsen kan løfte kvalifikationerne på arbejdsmarkedet, så man kan få en højere løn. Dels kan en uddannelse give livskvalitet og fornøjelse under og efter et studie.

Nogle uddannelser (f.eks. forsikringsvidenskab) indeholder relativt meget af det første (økonomisk gevinst), mens andre kan indeholde mere af det sidste (fornøjelse og livskvalitet), f.eks. litteraturvidenskab. For den enkelte kan de to afkast (økonomi hhv. livskvalitet) være lige vigtige. Men finansierings- og skattesystemet under ét favoriserer i dag uddannelser med stor fornøjelse og livskvalitet og diskriminerer uddannelser med et stort økonomisk afkast i form af høj løn. Det skyldes i høj grad, at afkastet i form af livskvalitet ikke beskattes, mens det økonomiske afkast af uddannelse beskattes meget hårdt.

Der skitseres en model, der kan rette op på denne skævvridning. Den inkluderer brugerbetaling for at gå på universitetet, lavere SU og nedsattopskat.


> Læs notat

Dette notat omhandler den økonomiske gevinst ved at uddanne sig på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik og IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning). Emnet er interessant, da økonomisk forskning finder, at der er sammenhæng mellem den økonomiske gevinst ved uddannelse og beslutningen om at søge ind på uddannelser. Det fremgår af beregningerne, at timelønnen generelt vokser i takt med uddannelseslængden. Det findes bl.a., at uddannelsespræmien målt ved timelønnen for personer med mellemlang (MVU) og lang videregående (LVU) uddannelse er 27 pct. hhv. 52 pct. højere end timelønnen for en ufaglært. For en person med en Phd-grad ligger timelønnen 58 pct. over den ufaglærte.

Danmark har et meget progressivt skattesystem, og det indebærer en implicit skat på uddannelsespræmien – dvs. jo længere uddannelse, jo højere skat. Uddannelsespræmierne reduceres for MVU som følge af skattesystemet til 20 pct. (fra 27 pct.), til 39 pct. (fra 52 pct.) for LVU og til 42 pct.(fra 58 pct.) for Phd. I notatet er også beregnet livsindkomster, hvor der tages hensyn til løn, studietid, tilbagetrækningsalder og forventet arbejdsløshed.

Livsindkomsten efter skat udgør for MVU (8,8 mio.kr.), LVU (10,5 mio.kr.) og Phd (11,5 mio.kr.). Herudover sættes livsindkomsterne i forhold til en kontrolgruppe, som kun har en gymnasial uddannelse men ellers har samme karakteristika som personerne i uddannelsesgruppen hvad angår køn, alder, bopæl, etnisk oprindelse, børn og civilstand. Det fremgår, at den livslange gevinst efter skat ved uddannelse ud over gymnasiet udgør 0,5 mio.kr. for MVU, 2,1 mio.kr. for LVU samt 2,5 mio.kr. for Phd. Bagerst i notatet er angivet timeløn, livsindkomst samt ledighedsgrad for 1500 forskellige uddannelser i Danmark.

> Læs notat