Dette arbejdspapir påviser en væsentligt dårligere vedligeholdelsestilstand i folkeskolen, end hvad der kendetegner privatskolerne. Men undersøgelsen dokumenterer også, at folkeskolerne som gennemsnit har omkring 12 procent flere penge til rådighed til vedligehold pr. elev end privatskolerne.

“Resultaterne peger i retning af, at forskellene i vedligeholdelsestilstand kan forbindes med en incitamentsstruktur i folkeskolerne, hvor skolerne nok skal få ekstra penge til vedligehold, hvis nedslidningen er tydelig nok. Men fordi privatskolerne ikke har den mulighed for ekstrabevillinger til vedligehold, lader de ikke nedslidningen gå så vidt,” forklarer forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.

I løbet af 2009 har spørgsmålet om tildeling af flere penge til vedligeholdelse af kommunernes folkeskoler indtaget en central plads i hele debatten om velfærdsstatens situation. Derfor har Henrik Christoffersen undersøgt, hvordan det kan være, at kommunerne har anbragt sig i den situation, at deres skolebygninger ikke er blevet vedligeholdt tilfredsstillende.

“Hvis vores børn og unge sidder i nedslidte, utidssvarende skolebygninger med f.eks. uhumske toiletforhold, fordi de kommunale skoler kan have en interesse i at prioritere pengene til noget andet, så bør vi kigge selve bevillingsstrukturen efter i sømmene,” siger forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.

Bertel Haarder gennemførte sidste år en
reform på gymnasieområdet, hvor gymnasieskolerne blev tilskyndet til  selv at overtage bygningsmassen. Det skete netop for at ansvarliggøre gymnasierne i forhold til vedligehold.

”Kommunerne har helt åbenlyst brug for en tilsvarende tur. De skal simpelthen tvinges til at påtage sig det fulde ansvar for at passe deres egne skolebygninger,” siger Henrik Christoffersen.


> Læs notatet her