Debat: Kvalitet i kommunerne - tid til nytænkning
I CEPOS har vi netop offentliggjort en analyse af, hvor store udgifter de enkelte kommuner har besluttet sig for set i forhold til deres udgiftsbehov. Den analyse har synliggjort de store forskelle i udgiftsniveauer, og det bekommer ikke landets borgmestre særlig godt. Det er ærgerligt, for i en situation hvor dansk økonomi er på vej til strukturelle offentlige budgetunderskud, er der god grund til at få diskuteret, hvordan kommunerne kan tage et medansvar for, at vi holder balance i samfundsøkonomien.
Holbæks borgmester Jørn Sørensen (R) skriver således på DK online, at CEPOS har offentliggjort fejlagtige tal, når vi viser tal for serviceniveauer i landets kommuner i 2008 og udpeger Holbæk til kommunen med færrest udgifter i forhold til udgiftsbehovet. Det er åbenbart ikke rart at blive udpeget som en kommune, der økonomiserer med borgernes penge.
Vi skulle have brugt regnskabstal og ikke budgettal. Men de tal, som CEPOS har vist, beskriver netop Holbæk kommunalbestyrelses beslutning om, hvilket serviceniveau man ønsker i kommunen. Så fremgår det af Jørn Sørensens indlæg, at kommunen ikke har haft styr på økonomien, så regnskabstallene sprænger budgettet. Det er et problem for kommunen, men forhåbentlig bedres situationen nu, hvor en ny kommunaldirektør er tiltrådt.
I øvrigt ændres konklusionen i vores analyse ikke, hvis vi bruger regnskabstal til at belyse forskelle i kommunernes udgiftsniveauer. Vi har også i CEPOS gennemført analysen for 2007-tal, hvor vi både har set på budgettal og på regnskabstal. Resultatet af analysen bliver det samme, uanset hvilke tal vi anvender: De store udgiftsforskelle er en realitet.
Og Rudersdal-borgmester og KL-formand Erik Fabrin (V) angriber i den lokale avis CEPOS for at have fremlagt en ubrugelig analyse af kommunernes udgifter. I et interview i P1-morgen kalder Fabrin sågar analysen for uanstændig. For Rudersdals vedkommende er situationen den, at der bruges en kvart milliard mere, end hvad der skulle til, hvis Rudersdal ville holde det serviceniveau, som borgerne i Holbæk har besluttet sig for.
Borgmesteren har ét argument bag påstanden om, at analysen er ubrugelig, nemlig at den overser, at kommunerne ikke ligner hinanden, men at borgernes sammensætning er forskellig. Dette argument er imidlertid forkert. CEPOS tager selvfølgelig højde for forskellighederne, præcis som der tages højde for forskellighederne, når staten fordeler bloktilskud til kommunerne efter deres udgiftsbehov.
Og så henviser Erik Fabrin til det kommunale selvstyre: Det er borgerne, som bestemmer og sætter skatten. Jeg deler helt borgmesterens glæde ved kommunalt selvstyre, men vel at mærke såfremt kommunerne tager det samfundsmæssige ansvar, når de kræver skat op og giver penge ud.
Det gør kommunerne ikke i dag, og det er den misere, jeg har villet gøre opmærksom på med min analyse. Når Rudersdal kræver ekstra 1000 kroner op i skat og giver dem ud til lokal service, så hindrer kommunen borgerne i at spare op og i at holde eget forbrug og betale moms og forbrugsafgifter.
Dertil kommer effekten på arbejdsudbuddet. Derfor skal staten opkræve omkring 400 kroner for at neutralisere Rudersdals merforbrug. Dansk økonomi står over for markante offentlige budgetunderskud i de kommende år, hvad der vil stille os langt svagere, næste gang vi rammes af økonomisk krise.
I den situation er det et stort problem, at vi har fået indrettet kommunestyret på en sådan måde, at kommunalbestyrelser, der ikke ser ud over deres egen kommunegrænse, skubber den offentlige økonomi længere ud i uføre. Og derfor kalder præcis den slags betragtninger, som Erik Fabrin fremfører, på en stram, men nødvendig, statslig styring af kommunernes økonomi.
Ovenstående er et indlæg bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner den 25 Juni 2009.