CEPOS-undersøgelse holder sandelig vand
CEPOS ' forskningschef har reageret på den kritik som de to Djurslands borgmestre, Vilfred Friborg Hansen (S) og Torben Jensen (Bl) har rettet mod CEPOS-analyse af landets 98 kommuner, som sammenligner de udgifter, de enkelte kommuner anvender på offentlig service.
KOMMENTAR "Lokalavisen Kalø Vig har den 2. juni talt (Lokalavisen Norddjurs den 27. maj og Adresseavisen Syddjurs den 27. maj, red.) med borgmestrene i Norddjurs og Syddjurs kommuner om undersøgelsen af kommunernes udgifter og udgiftsbehov fra CEPOS . Det fremgår, at de to borgmestre ikke giver ret meget for undersøgelsen.
Borgmestrenes hovedankepunkt drejer sig om, at vi i undersøgelsen har set på, hvor store udgifter kommunerne har budgetteret med i forhold til, hvor store udgiftsbehov kommunerne har. Udgiftsbehovene har vi opgjort på samme måde som de opgøres, når statens bloktilskud til kommunerne skal fordeles. Borgmestrene synes, at vi skulle have anvendt kommunernes regnskabstal.
De tal, som Cepos har vist, beskriver netop kommunalbestyrelsernes beslutning om, hvilket serviceniveau man ønsker i de pågældende kommuner. Og det som vi påviser, er altså, at de danske kommuner har bestemt sig for at lægge sig på vidt forskellige udgiftsniveauer. Så fremgår det af borgmestrenes indlæg, at kommunerne ikke har haft styr på økonomien. Det er et problem for kommunerne, og der er stort behov for, at kommunerne får rettet op. Men det er en anden historie.
Borgmester Torben Jensen anker i øvrigt i Lokalavisens historie over, at CEPOS ikke ser på befolkningssammensætning, sociale forhold eller geografi, når kommunernes udgiftsbehov opgøres. Dette er faktuelt forkert, hvad der jo også direkte fremgår ovenfor i journalistens fremstilling af sagen. Selvfølgelig har vi korrigeret for disse forskelle kommunerne imellem.
Analysen fra Cepos har i øvrigt ikke haft til formål alene at belyse enkelte kommuners situation. Ærindet har været at sætte fokus på den omstændighed, at der er meget stor forskel på, hvor mange kommunerne giver ud set i forhold til deres udgiftsbehov. Det udgør et stort samfundsøkonomisk problem fordi de dyre kommuner ikke bærer de fulde samfundsøkonomiske omkostninger ved deres merudgifter. Vi har også i Cepos gennemført analysen for 2007-tal, hvor vi har set på regnskabstal som ønsket af Djursland-borgmestrene. Resultatet af analysen bliver det samme uanset hvilke tal vi anvender: De store udgiftsforskelle er en realitet. Det er værd at holde i erindring i den kommende tid, når kommunerne skal forhandle økonomi med regeringen, og når kommunerne efter sommerferien skal gøre deres budgetter for 2010 færdige. Langt de fleste kommuner er i den situation, at de kan se hen til andre kommuner, som kan drive deres kommune for færre penge set i forhold til udgiftsbehovene."
Den liberale tænketank CEPOS har lavet en analyse af landets 98 kommuner, som sammenligner de udgifter, de enkelte kommuner anvender på offentlig service. Og den viser, at der er meget stor forskel i service-udgifterne mellem kommunerne.På CEPOS ' liste sammenlignes de øvrige kommuner med Holbæk, som er den kommune, der har de laveste omkostninger pr. borger med krav på velfærdsydelser.
Listen findes på www.kommunepotentiale.dk, og her kan man se resultatet for samtlige kommuner. Man kan altså se, hvor meget ens bopælskommune kan spare, hvis den holdt sine udgifter pr. borger med krav på velfærdsydelser på samme niveau som i Holbæk.Rent teknisk har CEPOS anvendt den opgørelse, Indenrigs- og Velfærdsministeret laver hvert år over kommunernes udgiftsbehov. Udgiftsbehovet er en objektiv målestok for, hvor mange borgere i hver kommune, der har krav på offentlig service fra kommunen. Der er taget højde for befolkningens sammensætning i forhold til alder og sociale forhold. Analysen viser, at der ikke er en sammenhæng mellem kommunernes objektive udgiftsbehov og de udgifter, de enkelte kommuner faktisk bruger på velfærdsservice. Således kan to kommuner med identiske udgiftsbehov have vidt forskellige faktiske udgifter CEPOS har udarbejdet et arbejdspapir, som viser, at det er muligt at sænke udgifterne i landets kommuner med 25 mia. kr.
Norddjurs Kommune er placeret på en 20. plads i undersøgelsen. En placering som ifølge analysen gør det muligt for Norddjurs Kommune at reducere sine kommunale serviceudgifter med 2.736 kroner pr. indbygger med, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau i forhold til udgiftsbehov som billigste kommune, Holbæk. Syddjurs Kommune er placeret som nummer 35 og det tilsvarende tal 3.392 kroner pr. indbygger.