CEPOS: Analyser & notater

Logningsbekendtg�relsen er en fiasko

Tue, 20 Jul 2010 10:53:00 +0200

Udover at resultere i massiv digital overv�gning af borgerne har logningsbekendtg�relsen, med ganske f� undtagelser, v�ret ineffektiv. Form�let med bekendtg�relsen var ellers at bek�mpe terror.

Desuden stiller de retssikkerhedsm�ssige problemer forbundet med bekendtg�relsen sp�rgsm�lstegn ved, om den er forenelig med den Europ�iske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af privatlivet. Implementeringen af bekendtg�relsen har indtil videre kostet telekommunikationsbranchen omkring 300 mio. kr.

�Logningsbekendtg�relsen har i bedste fald haft en meget begr�nset indvirkning p� terrorbek�mpelsen i Danmark. Dette st�r i misforhold med den omfattende registrering af persondata og de h�je omkostninger forbundet med ordningens oprettelse samt administration,� siger chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama.

Logningsbekendtg�relsen, der tr�dte i kraft i 2007, implementerer EU�s logningsdirektiv i dansk ret, og er en del af regeringens terrorpakke. Med bekendtg�relsen blev telebranchen forpligtet til at registrere og gemme oplysninger om privatpersoners telefon- og sms-samtaler samt internettrafik i et �r.

Siden bekendtg�relsen tr�dte i kraft, er der foretaget milliarder af registreringer af ganske almindelige lovlydige borgere. Samtidig er telekommunikationsbranchen blevet p�lagt omkostninger for et trecifret millionbel�b, uden at dette tilsyneladende har styrket terrorbek�mpelsen i Danmark.

�Bekendtg�relsen b�r suspenderes med henblik p� en retssikkerhedsm�ssig revidering, som led i regeringens bebudede eftersyn af terrorpakkerne I og II i det nye Folketings�r. Endvidere b�r den danske regering tage initiativ til, at ogs� det bagvedliggende EU-direktiv �ndres, s� overv�gningen m�lrettes mod alvorlig kriminalitet og ikke omfatter almindelige borgere,� siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.

Logningsdirektivet har v�ret genstand for megen diskussion i andre EU-lande. I Sverige har man eksempelvis udskudt implementeringen af logningsdirektivet med henvisning til de komplicerede og principielle sp�rgsm�l, som Direktivet rejser. I Tyskland er implementeringen af Direktivet blevet erkl�ret forfatningsstridigt af forfatningsdomstolen.

Sp�rgsm�l kan stiles direkte til chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama,
tlf. 24 66 42 20

> L�s notatet her

Gr�t guld i verdenseliten ved afvikling af efterl�n

Thu, 15 Jul 2010 10:53:00 +0200

En afvikling af efterl�nnen vil sende besk�ftigelsesgraden for de 60-64 �rige op fra en 17. plads til en 2. plads ud af de 30 OECD-lande. Det viser et nyt notat fra den borgerlig-liberale t�nketank, CEPOS.

�Danmark er relativ d�rlig til at nyttigg�re det gr� guld. I aldersgruppen 60-64 �r er det kun 37 ud af 100, der er i besk�ftigelse. Det indeb�rer, at Danmark ud af 30 OECD-lande ligger nr. 17 p� besk�ftigelsesgraden for de 60-64 �rige. Den lave placering skyldes efterl�nsordningen. Hvis vi fjerner den, sendes besk�ftigelsesgraden for de 60-64 �rige i verdenseliten. I et Danmark uden efterl�n vil 66 ud af 100 60-64 �rige v�re i besk�ftigelse, hvilket er 80 pct. mere end i dag. Det vil v�re den 2. h�jeste besk�ftigelsesgrad i OECD, dvs. h�jere end i b�de Norge og Sverige og kun overg�et af Island,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�I �vrigt er det bem�rkelsesv�rdigt, at de 60-64 �riges besk�ftigelsesgrad i dag er meget lavere end i Sverige og Norge, hvor besk�ftigelsesgraden ligger lige omkring de 60 pct., p� hhv. en 3. og 4. Plads i OECD. Forskellen mellem Danmark p� den ene side og Sverige og Norge p� den anden side er i h�j grad, at Danmark har en efterl�nsordning, og det har man ikke i Sverige og Norge,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�En afvikling af efterl�nsordningen vil bidrage til at reducere manglen p� arbejdskraft, som bliver en alvorlig velstandsd�mper, n�r der igen kommer gang i den �konomiske aktivitet. If�lge OECD vil vi ud af 30 OECD-lande f� den n�stlaveste �konomiske v�kst frem mod 2025. Det skyldes bl.a., at virksomhederne ikke kan �ge besk�ftigelsen, n�r ordrerne kommer i hus. Her vil det hj�lpe gevaldigt, hvis vi i h�jere grad kan f� dygtige seniorer ud p� arbejdsmarkedet. Og det kan vi med en afvikling af efterl�nnen,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> L�s notat

Afvikling af efterl�n og forh�jelse af folkepensionsalder til 67 �r vil �ge besk�ftigelsen med 137.000 personer

Wed, 14 Jul 2010 10:53:00 +0200

CEPOS udgiver i dag et notat om effekter af en afvikling af efterl�nnen og en forh�jelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 �r fra 2011 til 2017. Notatet viser, at der er markante samfunds�konomiske gevinster i at f� seniorerne i arbejde.

�Beregningerne viser, at en afvikling af efterl�nsordningen og en forh�jelse af pensionsalderen med to �r vil �ge besk�ftigelsen med 137.000 personer frem mod 2025. Den �gede besk�ftigelse vil �ge BNP med 6 pct. frem mod 2025. I kroner og �rer betyder det, at det danske BNP l�ftes med ca. 105 mia. kr. i 2025. Det svarer til en velstandsstigning p� ca. 19.000 kr. per dansker. Med andre ord er det en sand guldgrube at f� seniorerne ud p� arbejdsmarkedet,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Reformen er relevant, da Danmark i perioden 2012-2025 st�r til at f� den n�stlaveste v�kst ud af 30 OECD-lande bl.a. som f�lge af mangel p� arbejdskraft. Reformen vil kunne h�ve den danske v�kst med 0,4 pct.point om �ret, dvs. fra 1,4 pct. til 1,8 pct. i perioden 2012-2025. Dermed kommer vi t�t p� den forventede �rlige v�kst i Euro-land, der af OECD sk�nnes til 1,9 pct.

�Reformen vil medf�re flere skatteindt�gter, n�r der kommer flere i arbejde, ligesom udgifterne til overf�rselsindkomsterne reduceres. Samlet f�s en budgetforbedring p� 25 mia. kr. For s�dan et r�derum kan topskatten fjernes, samtidig med at man kan sk�re 7 pct.point af selskabsskatten. Dermed kommer den �verste marginalskat ned p� 42 pct., hvilket er lavere end i USA, Schweiz og Storbritannien. Samtidig kommer selskabsskatten ned p� 18 pct. Det vil klart forbedre den danske konkurrenceevne,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Beregningerne er udf�rt af DREAM for CEPOS.

> L�s notat

Danskerne har et lavt privatforbrug � ni procent lavere end EU15-gennemsnittet

Tue, 13 Jul 2010 10:31:00 +0200

CEPOS udsender i dag et notat, der viser, at det private forbrug pr. indbygger i Danmark er lavt i forhold til andre velst�ende lande. Ud af 30 europ�iske lande har vi det 15. h�jeste private forbrug.

�Sammenligner vi med de �gamle� EU-15-lande, ligger det private forbrug 9 pct. under gennemsnittet. Bl.a. har vi lavere privat forbrug end i f.eks. Gr�kenland, Italien, Cypern og Belgien. Det lave private forbrug skyldes dels, at vi har verdens h�jeste skatter, der reducerer danskernes private r�derum, og dels at priserne er meget h�je som f�lge af h�je afgifter, men ogs� som f�lge af manglende konkurrencepres,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Modstykket til det lave private forbrug pr. indbygger er, at vi har det n�sth�jeste offentlige forbrug pr. indbygger i EU. Man m� imidlertid stille sp�rgsm�lstegn ved at overlade en s� stor del af forbruget til bl.a. borgmestrene og kommunalbestyrelserne. Meget tyder p�, at pengene ikke bruges effektivt, og det skader velf�rden. Unders�gelser finder, at private virksomheder i konkurrence er 20 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Den aktuelle sag om snyderi i den kommunale hjemmepleje vidner ogs� om ineffektiv ressourceudnyttelse. I det perspektiv ville det v�re bedre, hvis man reducerede det offentlige forbrug og p� den m�de muliggjorde et st�rre privat r�derum for familierne,� siger Mads Lundby Hansen.

Indregnes de mindre velst�ende �steurop�iske lande (EU27) samt Schweiz, Island og Norge, har Danmark i 2009 ud af de 30 lande et privat forbrug svarende til en 15. plads, hvor vi i 1997 l� p� en 7. plads.

�Grunden til den relativt d�rligere placering er, at det private forbrug er vokset med gennemsnitligt 1,2 pct. �rligt i perioden 1997-2009. Det er den 3. laveste v�kstrate blandt de 30 lande. Den lave v�kst i det private forbrug skal bl.a. ses p� baggrund af en meget svag udvikling i velstanden i perioden. V�ksten i BNP har kun v�ret p� 1,1 pct. i perioden svarende til den 3. laveste v�kst ud af de 30 lande. Herudover er det offentlige forbrug vokset dobbelt s� meget som det private forbrug i perioden. En lavere offentlig forbrugsv�kst kunne have finansieret skattelettelser, der ville �ge det private forbrug�, siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> L�s notat

Danmark og Rum�nien de to eneste EU-lande med faldende tilbagetr�kningsalder siden 2001

Mon, 12 Jul 2010 08:59:00 +0200

CEPOS udgiver i dag et notat, der viser at tilbagetr�kningsalderen i Danmark med 61,3 �r ligger under gennemsnittet i EU. Det fremg�r ogs�, at Danmark sammen med Rum�nien skiller sig ud som de eneste lande i EU27, der har haft faldende tilbagetr�kningsalder siden 2001.

�Vi b�r ikke v�re stolte af, at vi er placeret sammen med Rum�nien som de to eneste lande, der siden 2001 har oplevet en faldende tilbagetr�kningsalder. De fleste andre lande har oplevet en m�rkbar stigning i tilbagetr�kningsalderen p� gennemsnitligt 1� �r, imens vi har oplevet et fald p� 0,3 �r. Jeg synes ogs�, man skal bide m�rke i, at vores tilbagetr�kningsalder i 2001 l� markant over gennemsnittet, og nu er vi alts� dykket under gennemsnittet. Udviklingen er klart utilfredsstillende, og man burde have fjernet efterl�nsordningen i perioden 2001-2008, hvor der var mangel p� arbejdskraft. Det havde vendt udviklingen og styrket velstanden herhjemme,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Forklaringen p� faldet i Danmark skal bl.a. findes i neds�ttelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 �r, som tr�dte i kraft i denne periode. I modsat retning tr�kker dog Nyrups efterl�nsreform, som bl.a. gjorde det mindre attraktivt at g� p� efterl�n som 60- og 61-�rig. Det har dog ikke v�ret nok til at opveje effekten af neds�ttelsen af pensionsalderen,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Udviklingen er bekymrende, da Danmark de kommende �rtier kommer til at mangle arbejdskraft, fordi aldringen vil reducere arbejdsstyrken. Derfor bliver det n�dvendigt for de �ldre at blive l�ngere p� arbejdsmarkedet. Med andre ord s� skal tilbagetr�kningsalderen markant op,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�I den forbindelse er det naturligt, at man afvikler efterl�nnen, som holder mange 60-64 �rige ude af arbejdsmarkedet. En afvikling af efterl�nnen vil �ge besk�ftigelsen med 100.000 personer. Udover en markant positiv indflydelse p� arbejdsudbuddet, s� vil dette ogs� have en betydelig gavnlig effekt p� de offentlige finanser, idet holdbarheden forbedres med 16 mia. kr,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> L�s notat

Danmark har udsigt til n�stlaveste �konomiske v�kst i OECD frem til 2025

Tue, 29 Jun 2010 15:03:00 +0200

I den seneste Economic Outlook har OECD udarbejdet en mellemfristet fremskrivning for perioden 2012-2025 for de 31 lande. Forventningerne fra OECD er, at Danmark st�r til en �rlig realv�kst, der er betydeligt lavere end gennemsnittet i b�de Euro-land og OECD. Faktisk er det forventningen at Danmark f�r den n�stlaveste v�kst frem mod 2025. Den forventede lave v�kst vil n�dvendigvis f� negative konsekvenser for den danske velstand relativt til omverdenen.

�Det er et helt utilfredsstillende v�kstbillede, og derfor b�r regeringen freml�gge reformer, der �ger den langsigtede v�kst. V�ksten kan �ges gennem h�jere produktivitet eller �get besk�ftigelse. Hvis vi skal have en v�kst som i Euro-land frem mod 2025, kan det ske ved at �ge den strukturelle besk�ftigelse med 190.000 personer. Hvis vi sk�rper ambitionerne til, at vi vil have samme v�kst som i OECD, kr�ver det derimod reformer svarende til, at yderligere 80.000 skal ud p� arbejdsmarkedet � alts� en for�gelse af den strukturelle besk�ftigelse p� 270.000 personer,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

V�ksten kan blandt andet �ges ved, at de danske beslutningstagere iv�rks�tter en r�kke arbejdsmarkedsreformer.

�Det kr�ver reelt, at Folketinget afvikler efterl�nnen, hvilket �ger besk�ftigelsen med ca. 70.000 personer. Herudover kan man gennemf�re en yderligere afkortning af dagpengeperioden fra to til et �r. Det giver 13.000 ekstra besk�ftigede. Desuden vil en reduktion i marginalskatten til 30 pct. udvide arbejdsudbuddet svarende til ca. 80.000 personer. Endvidere ligger der et yderligere potentiale i reform af folkepension, SU og f�rtidspension,� siger Mads Lundby Hansen.

If�lge CEPOS� chef�konom b�r reformerne suppleres med initiativer, der l�fter produktiviteten.

�OECD har fundet, at lavere selskabsskat �ger produktiviteten, fordi den lavere selskabsskat g�r det mere attraktivt for virksomheder at investere i ny teknologi mv. Derfor b�r regeringen s�nke selskabsskatten. Herudover kan man privatisere offentlige selskaber. Erfaringer peger p�, at private virksomheder p� konkurrencemarkeder er 20 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Privatiseringer kan dermed ogs� �ge produktiviteten. Herudover b�r det v�re mere attraktivt at uddanne sig og tage de udannelser, der giver h�jere l�n og besk�ftigelse. Det kan hj�lpes p� vej ved lavere marginalskat,� siger Mads Lundby Hansen.

>L�s notatet

Konkurrencestyrelsens kontrolunders�gelser kr�nker virksomheders retssikkerhed og rejser alvorlige sp�rgsm�l i forhold til retssikkerhedsloven og den europ�iske menneskerettighedskonvention

Wed, 19 May 2010 12:37:00 +0200

Konkurrencestyrelsens indhentning af retskendelser til ransagninger af virksomheder sker alt for ofte p� et tyndt grundlag, der ikke lever op til kravene i den Europ�iske Menneskerettighedskonvention. Dermed f�r danske virksomheder ofte deres retssikkerhed kr�nket. Det skyldes, at domstolene udsteder retskendelser p� baggrund af Konkurrencestyrelsens beslutninger om kontrolunders�gelser, der ofte savner forn�den begrundelse, dokumentation og pr�cisering og dermed �bner for misbrug. Eksempelvis har Konkurrencestyrelsen anmodet om kontrolunders�gelser alene p� baggrund af, at den p�g�ldende virksomhed forhandler varer p� et marked, hvor der kan forekomme ulovlige aktiviteter. Det viser et nyt notat fra t�nketanken CEPOS.

�Det er en stor �konomisk og brandm�ssig belastning for en virksomhed at have Konkurrencestyrelsens kontrollanter p� bes�g. Kontrolbes�g b�r kun tillades, n�r det er tilstr�kkeligt sagligt begrundet. Hvis myndighederne ikke har en konkret og begrundet mistanke om, at der foreg�r noget ulovligt i en virksomhed, �bner det op for fiskeekspeditioner, hvor man konfiskerer en masse fortrolige dokumenter og h�ber undervejs at finde noget at h�nge virksomheden op p�,� siger chefjurist Jacob Mchangama fra CEPOS.

Han p�peger, at Danmarks praksis er problematisk i forhold til den Europ�iske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af respekten for privatliv og hjemmet � en beskyttelse, der ogs� omfatter virksomheder.

�S�fremt man fulgte praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, burde danske domstole have afvist en r�kke af de anmodninger, som er fremsat gennem �rene, fordi de ofte har v�ret formuleret for bredt og generelt samt manglet forn�dne retssikkerhedsgarantier,� siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS, og tilf�jer:

�Det er ikke nok med en retskendelse i sig selv, hvis den blot bliver udstedt uden mulighed for pr�velse, hvorfor domstolenes udstedelse af samleb�ndretskendelser er problematisk. Problemet er en realitet allerede i dag med den eksisterende formulering af Konkurrenceloven. Det er dog s�rligt bekymrende, at Folketinget i �jeblikket behandler et forslag om helt at oph�ve mistankekravet i konkurrenceloven, dvs. fjerne et hvert krav om begrundelse, f�rend en retskendelse indhentes.�

> L�s notatet her

Demografisk pusterum i kommunerne fra 2011 til 2013

Mon, 10 May 2010 10:40:00 +0200

Det fremf�res ofte, at et stigende antal �ldre n�dvendigg�r �gede kommunale udgifter. Men i et nyt notat p�peger t�nketanken CEPOS, at der i de kommende �r vil blive f�rre b�rn, hvilket giver kommunerne et demografisk pusterum.

"I perioden 2011-2013 er der i kommunerne et s�kaldt 'demografisk pusterum'. Der bliver nemlig f�rre b�rn i alderen 1-15 �r. Det tr�kker udgifterne p� daginstitutions- og folkeskoleomr�det ned og opvejer, at der bliver flere �ldre. Det demografiske pusterum passer fint med regeringens m�ls�tning om at reducere antallet af kommunalt ansatte med 8.000 personer i �rene 2011-2013 i forbindelse med omprioriteringsplanen,' siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Tallene underst�tter heller ikke myten om, at sundhedsv�senet i de kommende �r vil blive udsultet. Det demografiske tr�k p� sundhedsomr�det er begr�nset, og n�r der tages h�jde for, at omr�det tilf�res flere midler som f�lge af omprioriteringsplanen, vil sygehussektoren faktisk opleve en forbedring af deres budgetter.

"Flere �ldre indeb�rer alt andet lige flere udgifter til sygehuse, medicin mv. P� sundhedsomr�det er der et demografisk tr�k p� 0,6 mia. kr. �rligt eller 1,8 mia. kr. over de tre �r. Men idet regeringen l�gger op til at bruge fem mia. kr. ekstra p� sundhed, er der lagt op til en forbedring af standarderne p� sundhedsomr�det," siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

N�r kommunerne skal s�nke udgifterne i perioden 2011-13, beh�ver det ikke at betyde et lavere serviceniveau. Kommunerne har flere muligheder for at forbedre effektiviteten, bl.a. ved �get udlicitering og lavere administrationsomkostninger.

"I �vrigt er der ingen som helst grund til, at de 8.000 f�rre medarbejdere p� kommunekontorerne skal medf�re lavere service. Det er kun tale om en effektivisering p� 1,8 pct. over tre �r. P� sygehusomr�det har man leveret en produktivitetsgevinst p� ca. to pct. om �ret. Her skal kommunerne bare levere det samme p� tre �r, som sygehusene leverer p� �t �r. Det kan ske ved at udlicitere flere opgaver, der kan h�stes stordriftsfordele ved kommunesammenl�gningerne, ligesom der kan sk�res ned p� opgaver, der ikke giver borgern�r velf�rd. Her t�nkes bl.a. p� administration i kommunerne," siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> L�s notat

Ny beregning: Afvikling af efterl�nnen forbedrer de offentlige finanser med 16� mia.kr., �ger besk�ftigelsen med 100.000 personer og �ger velstanden med 60 mia.kr.

Wed, 05 May 2010 09:21:00 +0200

Bortfald af efterl�n forbedrer de offentlige finanser med 16� mia.kr. og �ger velstand med 11.000 kr. pr. dansker.

DREAM-gruppen, der laver beregninger for Velf�rdskommissionen, har for t�nketanken CEPOS regnet p� konsekvenserne af at afvikle efterl�nnen fra 2011 og frem.

�Overordnet set viser de nye tal, at man med afvikling af efterl�nnen sl�r tre fluer med �t sm�k. Besk�ftigelsen vokser med 100.000 personer, velstanden �ges med gennemsnitligt 11.000 kr. pr. dansker og holdbarheden p� de offentlige finanser forbedres markant,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Beregningerne viser, at den finanspolitiske holdbarhed forbedres med ca. 1,0 pct. af BNP eller 16� mia. kr., hvis efterl�nnen afvikles. Holdbarhedsproblemet p� de offentlige finanser udg�r if�lge Finansministeriet ca. 22 mia. kr. Afvikling af efterl�nnen vil s�ledes l�se 75 pct. af holdbarhedsproblemet,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Herudover vil besk�ftigelsen frem mod 2015 blive l�ftet med 100.000 personer og BNP stige med ca. 60 mia. kr. Det svarer til, at velstanden pr. dansker vokser med 11.000 kr.,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Frem mod 2020 vil v�ksten i BNP i gennemsnit blive for�get med 0,3 pct. om �ret, fordi det stigende arbejdsudbud �ger den �konomiske v�kst. Dermed vil bortfald af efterl�nnen bidrage markant til opfyldelse af statsministerens m�ls�tning om, at Danmark i 2020 skal v�re blandt de 10 rigeste lande i verden,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> L�s notat

VK-udgiftsv�kst til 2020 vil give holdbarhedsproblem p� 57 mia. kr. - efterl�nnen skal fjernes 3 gange

Mon, 26 Apr 2010 11:58:00 +0200

T�nketanken CEPOS udgiver i dag et notat, der viser konsekvenserne af at forts�tte med VK-v�kst i det offentlige forbrug i perioden 2010-2020. Holdbarhedsproblemet vil i givet fald kr�ve reformer svarende til afskaffelse af efterl�nnen tre gange.

�V�ksten i det offentlige forbrug i perioden 2001-2010 har udgjort 1,7 pct. �rligt. Forestiller man sig, at denne v�kst forts�tter i perioden 2010-2020, s� f�s et holdbarhedsproblem p� 57 mia. kr. eller mere end tre pct. af BNP. Det viser, at en v�kst i det offentlige forbrug p� VK-niveau frem til 2020 er helt uholdbar. Det vil i givet fald kr�ve reformer svarende til afskaffelse af efterl�nnen tre gange,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Man kan naturligvis ikke afskaffe efterl�nnen tre gange. En reformpakke, der kan h�ndtere problemet, er en afvikling af efterl�nnen, forh�jelsen af pensionsalderen fra 65 til 67 �r, reduktion i dagpengeperioden fra fire til et �r, afskaffelse af b�rnechecken og oml�gning af SU�en til l�n. Det er meget vidtg�ende i forhold til den nuv�rende reformvilje p� Christiansborg og viser, at det bliver meget sv�rt at forts�tte med VK-v�kst i udgifterne,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Alternativet til en meget vidtg�ende reformpakke er en forh�jelse af skattetrykket tre pct. af BNP., svarende til, at bundskatten skal h�ves med ca. otte pct. point. Det vil manifestere det danske skattetryk som det suver�nt h�jeste i verden og skatteforh�jelsen vil have betydelige negative effekter p� arbejdsudbud og velstand,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

�Alternativet til VK-v�kst i udgifterne kan v�re et scenarie, hvor det offentlige forbrug i perioden 2011-2020 f�lger demografien, dvs. en realv�kst p� ca. 0,3 pct. om �ret. Det vil betyde, at udgifterne per bruger i den offentlige sektor holdes konstant. I dette scenarie opn�s holdbarhed og et r�derum p� 11 mia. kr.,� siger chef�konom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

> L�s notat