Bliv Sponsor / Forny Sponsorat

Beløb Kr.

Forskning > Tidsskriftsartikler  

Print side Tip en ven

Af Henrik Christoffersen i Økonomi & Politik. Nr. 4 December, 83. årgang 2010.

Den danske private lejeboligsektor er i princippet underkastet huslejeregulering. Ikke desto mindre er det i dag under halvdelen af de private lejeboliger, som faktisk er egentligt huslejeregulerede, og der foregår en bevægelse i retning af, at markedet for private lejeboliger kommer til at fungere frit.

Læs mere her

Af Jacob Mchangama i Erhvervsjuridisk Tidsskrift. Nr. 3 2010

Konkurrencestyrelsens kontrolundersøgelser af danske virksomheder foregår på et grundlag, der rejser berettiget tvivl om, hvorvidt kontrolundersøgelserne overholder den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK's) krav om, at retskendelser skal være præcise og ransagninger proportionale.

Læs mere her

Af Jacob Mchangama i Juristen. Nr. 1 2010

Chefjurist hos CEPOS, Jacob Mchangama, stiller i denne artikel spørgsmålet: "Bør Danmark ratificere tillægs-protokollen til konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder?" Konklusionen er, at de væsentlige retstekniske og demokratiske problemer forbundet med at gøre Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) judiciabel bør medføre, at Danmark fastholder sin afvisning af både inkorporering af CESCR og tiltrædelse af Protokollen.

Læs mere her

Af Jacob Mchangama i Ugeskrift for Retsvæsen. Nr. 23, 2009.

Folketinget har med vedtagelsen af en ny lov om ændring af udlændingeloven skærpet reglerne for udlændinge på såkaldt »tålt ophold«. Loven har mødt kritik, bl.a. under henvisning til at den muligvis overtræder internationale menneskerettighedskonventioner. Artiklen undersøger, hvorvidt loven og de eksisterende regler om tålt ophold udgør (u)berettiget frihedsberøvelse eller indgreb i bevægelsesfriheden under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (»EMRK«) og - ganske kort - FN's Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (»CPR«).

Læs mere her

Af Henrik Christoffersen, Anders Milhøj & Thomas Westergaard-Kabelmann i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Nr. 1, volume 147, 2009.

I Danmark er der kun en håndfuld mikrostudier, der har dokumenteret vigtige omkostningsbesparelser eller potentiale for omkostningsbesparelser i forbindelse med produktion af kommunal service. På makroplan har Det Økonomiske Råd opstillet en model (i 2004) for sammenhængen mellem kommunernes udlicitering og deres udgifter. Modellen fandt kun i begrænset omfang omkostningsmæssige effekter af udlicitering. I denne artikel forsøger vi at efterprøve resultaterne fra makromodellen ved at udvide datasættet med to år. Replikationen af modellen mislykkedes, og vi argumenterer for, at modellen ikke anerkender, at kommunerne ikke fokuserer på budgetminimering men derimod på serviceydelser, så besparelser på et område benyttes til at udvide omkostningerne på andre områder. Derfor foreslår vi en alternativ tilgang til at estimere den totale økonomiske effekt af at udvide brugen af udlicitering i de danske kommuner.

Læs mere her

Af Henrik Christoffersen & Kurt Klaudi Klausen i magasinet Administrativ Debat

De første partimeldinger med synspunktet, at regionerne bør nedlægges, er afsendt. Det sender uden tvivl en bølge af usikkerhed ind i de nye regioners regionsråd og halvandethundredetusinde arbejdspladser. Derfor er det uomgængeligt: Vi må tage en fornyet debat om de danske regioner og prøve at finde en vis afklaring af, hvordan vi ser de erfaringer, som er indhøstet.

Læs mere her

Af Ph.d Christian Bjørnskov og professor Nicolai J. Foss i Public Choice. Nr. 3-4, volume 134, 2008.

Der er en negativ sammenhæng mellem størrelsen af den offentlige sektor og iværksætteri. Omvendt er der en positiv sammenhæng mellem iværksætteri og en sund pengepolitik. Det er et par af konklusionerne i en videnskabelig artikel, som adjunkt, Ph.d Christian Bjørnskov, Handelshøjskolen, Århus, og professor Nicolai J. Foss, CBS, har fået offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift ”Public Choice”.

Læs mere her