Præmien ved uddannelse i Danmark - version 2

Dette notat omhandler den økonomiske gevinst ved at uddanne sig på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik og IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning). Emnet er interessant, da økonomisk forskning finder, at der er sammenhæng mellem den økonomiske gevinst ved uddannelse og beslutningen om at søge ind på uddannelser. Det fremgår af beregningerne, at timelønnen generelt vokser i takt med uddannelseslængden. Det findes bl.a., at uddannelsespræmien målt ved timelønnen for personer med mellemlang (MVU) og lang videregående (LVU) uddannelse er 27 pct. hhv. 52 pct. højere end timelønnen for en ufaglært. For en person med en Phd-grad ligger timelønnen 58 pct. over den ufaglærte.

Danmark har et meget progressivt skattesystem, og det indebærer en implicit skat på uddannelsespræmien – dvs. jo længere uddannelse, jo højere skat. Uddannelsespræmierne reduceres for MVU som følge af skattesystemet til 20 pct. (fra 27 pct.), til 39 pct. (fra 52 pct.) for LVU og til 42 pct.(fra 58 pct.) for Phd. I notatet er også beregnet livsindkomster, hvor der tages hensyn til løn, studietid, tilbagetrækningsalder og forventet arbejdsløshed.

Livsindkomsten efter skat udgør for MVU (8,8 mio.kr.), LVU (10,5 mio.kr.) og Phd (11,5 mio.kr.). Herudover sættes livsindkomsterne i forhold til en kontrolgruppe, som kun har en gymnasial uddannelse men ellers har samme karakteristika som personerne i uddannelsesgruppen hvad angår køn, alder, bopæl, etnisk oprindelse, børn og civilstand. Det fremgår, at den livslange gevinst efter skat ved uddannelse ud over gymnasiet udgør 0,5 mio.kr. for MVU, 2,1 mio.kr. for LVU samt 2,5 mio.kr. for Phd. Bagerst i notatet er angivet timeløn, livsindkomst samt ledighedsgrad for 1500 forskellige uddannelser i Danmark.